Ny CEPOS-analyse: Hvordan er trivslen på dit barns gymnasium? Se listen her

Det er svært at få øje på en tiltagende mistrivselskrise. Det viser en ny CEPOS-analyse baseret på data fra Undervisningsministeriets trivselsmålinger.

Siden 2018 er eleverne blevet stillet spørgsmål inden for områder som faglig individuel trivsel, læringsmiljø, social trivsel, mobning samt pres og bekymringer. Elevernes trivsel har ligget meget stabilt i hele perioden.

"Det er den samme type spørgsmål, som gymnasieeleverne har fået stillet gennem årene. Det giver os en mulighed for at måle udviklingen i trivsel over tid, og der har billedet altså ikke ændret sig væsentligt siden 2018," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Selvom der ikke er en forværret trivsel blandt gymnasieeleverne, er der forskel på, hvor god trivslen er på de forskellige trivselsparametre.

"Det ser ud til, at de unge har det meget godt målt på det sociale, så de har det godt med deres kammerater," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og fortsætter:

"Det samme gælder for den individuelle faglige trivsel og læringsmiljøet. Langt de fleste elever synes, at de faglig kan følge med, at de får lavet deres opgaver osv., og de langt de fleste synes, at de i den forbindelse får god hjælp og støtte fra deres undervisere," siger Karsten Bo Larsen.

Trivslen ligger derimod noget lavere, når man måler på pres og bekymringer. Trivselsniveauet har – som for de andre parametre - ikke udviklet sig nævneværdigt siden 2018. Den største trivselsudfordring for gymnasieeleverne ser således ud til at være elevernes deres egen oplevelse af pres og bekymringer .

Forskningschef i CEPOS Karsten Bo Larsen bemærker, at spørgsmålene om pres og bekymringer er kendetegnet ved, at man her har spurgt ind til mere subjektive vurderinger af egen trivsel end for de andre parametre, hvor eleverne f.eks. blandt andet bliver bedt om at vurdere, om de afleverer opgaver til tiden, forbereder sig til timerne, kan følge med fagligt osv.

"Vi kan se, at langt de fleste trives målt på de mere objektive skolerelaterede parametre. De kan lave deres opgaver, og der er hjælp fra læreren, når der er behov osv. Det tyder på, at der er et indre pres, der ikke har så meget at gøre med de faktiske forhold i skolen," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Ud over at trivselsbilledet for gymnasieeleverne ikke har udviklet sig betydeligt siden 2018, så er trivselsbilledet også bemærkelsesværdig ens på tværs af skolerne. Der er dog stadig nogle skoler, der skiller sig ud fra alle de andre både positiv og negativ.

Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.

Se trivselstallene for alle landets gymnasier her.