Stiftere køber Flashbulb Games tilbage
29.8.2025 13:30:00 CEST | Nordisk Film | Pressemeddelelse
Nordisk Games har solgt computerspilselskabet Flashbulb Games tilbage til de oprindelige stiftere, Ole Teglbjærg, Mikkel Thorsted, Lasse Outzen og Rune Dittmer.

Flashbulb Games står bag spillene ”Trailmakers”, hvor spillerne bygger deres egne køretøjer og bruger dem til at udforske og konkurrere i spilverdenen, og ”Rubber Bandits”, der er et multiplayer-spil, hvor op til fire spillere kæmper mod hinanden. Selskabet blev grundlagt i 2016, og Nordisk Games kom med i ejerkredsen i 2017 med fuldt ejerskab fra 2021.
Ole Teglbjærg, der bliver adm. direktør i Flashbulb Games, siger:
”Vi har hele tiden været en del af Flashbulb Games, som er hjerteblod for os. Vi er derfor glade for, at det er blevet muligt for os at overtage ejerskabet af selskabet igen, og ser frem til at fortsætte udviklingen af vores spil og forretning. Vi vil gerne takke Nordisk Games for det gode samarbejde over årene.”
Christopher Håkonsson, interim adm. direktør i Flashbulb Games og partner i Nordisk Games, siger:
”Flashbulb Games har et kreativt og dygtigt team, som vi har sat stor pris på at arbejde med. Vi ønsker i Nordisk Games fremadrettet at koncentrere vores kapital og ledelsesmæssige opmærksomhed om vores største aktiver, og vi er derfor glade for at have fundet en løsning, hvor de oprindelige ejere kan drive Flashbulb Games videre.”
Efter frasalget af Flashbulb Games består Nordisk Games’ portefølje af computerspilselskaber af Avalanche Studios Group, Supermassive Games, Star Stable Entertainment AB og MercurySteam.
Kontakter
Ole Teglbjærg
Adm. direktør, Flashbulb Games
ole@flashbulbgames.com
Jesper Eising
Pressechef, Nordisk Film
jesper.eising@egmont.com
Billeder

Om Nordisk Film
Nordisk Film skaber underholdning og oplevelser fokuseret på storytelling på tværs af platforme. Vi producerer, markedsfører og distribuerer film og serier, driver Nordisk Film Biografer, står bag globale computerspilselskaber og PlayStation i Norden og Baltikum. Vi er en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Film
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Film
Nordisk Film fylder 120 og hædres som europæisk filmskat5.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det Europæiske Filmakademi har i forbindelse med Nordisk Films 120-års jubilæum i år optaget Nordisk Films filmstudier og hovedsæde i Valby på en ærefuld liste af ikoniske steder og institutioner med særlig værdi for europæisk film.
Nordisk Film fylder 120 år: Gratis adgang til hundredvis af danske film9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 6. november fylder Nordisk Film 120 år – og dét skal fejres! Derfor kan nye kunder nu få adgang til Nordisk Films egen streamingtjeneste Nordisk Film+ i en måned for 0 kroner.
Nordisk Film byder to nye biografer velkommen1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag bliver BIG BIO Nordhavn og BIG BIO Herlev en del af Nordisk Film Biografer og fortsætter som Nordhavn Bio og Herlev Bio.
Efter 50 år er det endnu ikke lykkedes nogen at slå Egon, Benny og Kjeld af pinden31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I år kan ’Olsen Banden ser rødt’ fejre jubilæum som den mest sete danske biograffilm. Det markeres blandt andet med storskærmsvisning i Egon Olsens gamle fængsel.
Jeanette Nordahl udvikler nyt fængselsdrama for Nordisk Film Production26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter Begyndelser fortsætter Jeanette Nordahl samarbejdet med manuskriptforfatter Rasmus Birch på spillefilmen De usynlige, der produceres af Eva Jakobsen for Nordisk Film Production.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
