Kirppu ApS

Hoppeborg til de små og fadøl til de store

Del

Når Kirppu i Helsingør fejrer 1-års fødselsdag fredag d. 30. august, forvandles butikken til én stor loppefest med hoppeborg, balloner, fadøl og familiehygge for hele byen. Dagen byder på et godt standlejetilbud, konkurrencer, underholdning – og selvfølgelig en masse lækre loppefund.

Ingen fødselsdag uden balloner, hoppeborg og Loppen Louie. Vi ses i Kirppu Helsingør d. 30. august
Ingen fødselsdag uden balloner, hoppeborg og Loppen Louie. Vi ses i Kirppu Helsingør d. 30. august Kirppu Group ApS

Når Kirppu Helsingør den 30. august fylder 1 år, bliver det fejret med manér – og hele byen er inviteret med til festen! Fra kl. 10 til 17 er der garanti for smil, sjove aktiviteter og gode fund, når butikken på Birkedalsvej 21 slår dørene op til en farverig fødselsdagsfest for store og små.

På programmet er der både hoppeborg, gratis fadøl og sodavand, frisklavede popcorn og selvfølgelig besøg fra vores elskede maskot, Loppen Louie – han står klar med balloner, slikkepinde og high-fives til alle børn og barnlige sjæle.

Butikschefen glæder sig til at fejre kunderne

”Vi elsker at fejre fødselsdag – men i virkeligheden er det jo vores kunder og standlejere, vi fejrer,” siger distriktschef Mie Høyer. ”Mange af vores kunder og standlejere bruger utroligt mange timer af deres liv hos os, så det er kun naturligt, at vi fejrer dagen i fællesskab. Vi glæder os helt vildt til at se både nye og velkendte ansigter til en dag fyldt med glæde, loppefund og fødselsdagsstemning!"

Genbrugsfest for hele familien

Kirppu Helsingør slog dørene op i august 2024 og danner rammer om en stor, lokal skattejagt. Hver uge besøger tusindvis af nysgerrige loppejægere butikken for at gøre et godt køb eller sælge ud af gemmerne derhjemme – og den 30. august bliver der endnu mere at komme efter.

Med fest og fællesskab i højsædet inviterer Kirppu hele Helsingør og omegn til en dag, der står i genbrugsglædens tegn. Fødselsdagsfesten finder sted lørdag d. 30. august kl. 10-17 i butikken på Birkedalsvej 21, 3000 Helsingør.

Nøgleord

Billeder

Maskotten, Loppen Louie, kommer forbi og deler slikpinde, kram og selfies ud til både små og store.
Maskotten, Loppen Louie, kommer forbi og deler slikpinde, kram og selfies ud til både små og store.
Silje Louw Kirppu Group ApS
Download
Der vil være gratis popcorn og kolde drikke til alle gæster, når Kirppu Helsingør fejrer 1 års fødselsdag d. 30. august.
Der vil være gratis popcorn og kolde drikke til alle gæster, når Kirppu Helsingør fejrer 1 års fødselsdag d. 30. august.
Silje Louw Kirppu Group ApS
Download
Sådan ser det ud, når der er skruet op for fødselsdagsstemningen i Kirppu.
Sådan ser det ud, når der er skruet op for fødselsdagsstemningen i Kirppu.
Kirppu Group ApS
Download

Links

Om Kirppu

Tjen penge med god samvittighed – og bidrag til en grønnere fremtid ved at købe brugt. Kirppu er Danmarks førende loppesupermarked, og vores vision er at blive verdens største retail-formidler af brugte varer. På den måde kan vi være med til at sætte skub i en cirkulær økonomi, fordi man ved at sælge og købe brugt er med til at mindske nyproduktionen af varer.

Som koncept lever og ånder vi i dag ude i de danske lokalsamfund, fordelt over hele landet. Vi har vokseværk, så i løbet af de kommende år kommer der endnu flere Kirppu loppesupermarkeder i Danmark. 

Kirppu er stiftet af Morten Bøjland og Claus Andreassen, der åbnede den første Kirppu-butik på Frejasvej i Hillerød i august 2014 og her ligger den stadig i dag.

Læs mere om Kirppu  her 

Fakta: 

  • Kirppu betyder loppe på finsk, og navnet er et venligt nik til Finland som tak for idéen 
  • Kirppu sælger over 5 mio. loppefund om året og har en årlig omsætning på mere end 300 mio. kr. 
  • Alle vores butikker er omkring 1000 m2, eller større
  • Kirppu Loppesupermarked var det første reolmarked i Danmark og åbnede første butik i 2014
  • Kirppu Loppesupermarked beskæftiger omkring 450 mennesker på tværs af butikkerne og HQ
  • Kæden er i dag landsdækkende - find din nærmeste butik her

Følg pressemeddelelser fra Kirppu ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirppu ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye