Pendlere på Sjælland og øerne skal skifte til appen Rejsebillet

Del

Fra den 16. september 2025 vil det ikke længere være muligt at købe et Pendlerkort eller Pendler20 i DOT Billetter app.

Pendlere skal fremover købe deres pendlerkort på appen Rejsebillet.
Pendlere skal fremover købe deres pendlerkort på appen Rejsebillet. Foto: DOT- Din Offentlige Transport.

Er du en af de mange kunder, der rejser med pendlerkort i DOT Billetter app, skal du forberede dig på at skifte til appen Rejsebillet. Alle landets trafikselskaber i Danmark er nemlig gået sammen om at skabe landsdækkende apps, der gør det nemmere at købe den billet, der passer til dit rejsebehov.

Derfor lukker DOT Billetter app ved udgangen af 2025, men fra tirsdag den 16. september 2025 kan du ikke længere forny eller købe Pendlerkort og Pendler20 i DOT Billetter app.

Køb dit næste pendlerkort i Rejsebillet
Skiftet til Rejsebillet betyder hverken noget for prisen eller brugen af pendlerkortene. Det kræver blot download af appen Rejsebillet og en brugeroprettelse – så er du klar til at købe dit næste pendlerkort.

Har du et Pendlerkort, der er gyldigt længere end til 15. september, skal du fortsætte med at bruge DOT Billetter app, indtil dit kort udløber.

Ungdomskort er allerede flyttet til Rejsebillet fra DOT Billetter app, og siden 11. juni har over 50.000 Ungdomskortbrugere skiftet til Rejsebillet.

Du kan allerede i dag købe Pendlerkort og Pendler20 i Rejsebillet appen, så du er klar til at rejse, når dit pendlerkort udløber i DOT Billetter app. Læs mere her: dinoffentligetransport.dk/skiftapp

Fakta

  • DOT Billetter app lukker med udgangen af 2025 – alle pendlerkort og billetter bliver løbende udfaset og overgår til appen Rejsebillet.
  • Lukningen af appen sker løbende – Pendlerkort og Pendler20 er allerede tilgængelig i Rejsebillet, og den 16. september stopper salget i DOT Billetter app.
  • Læs, hvornår du kan finde og købe de forskellige pendlerkort og billetter i Rejsebillet på dinoffentligetransport.dk/skiftapp.
  • Med Rejsekort-appen kan alle, der f.eks. er vant til at købe enkeltbilletter, blot checke ind og ud med et swipe på mobilen.
  • Lukningen af DOT Billetter app har ingen betydning for brugen af DSB Appen. Hvis du er vant til at bruge DSB's app, kan du fortsætte med at gøre det.
  • Hvis du er vant til at bruge et fysisk Pendlerkort (grønt Rejsekort) eller et Pendler Kombi Rejsekort, kan du fortsætte med det indtil udgangen af 2026.
  • Kan, eller vil, du ikke bruge apps til dine rejser, skal du ikke være bekymret. Der kommer en ny fysisk billetløsning inden Rejsekort udfases.
  • DOT Billetter app har det seneste år haft 1,3 mio. brugere, og appen blev lanceret i juni 2019
  • DOT - Din Offentlige Transport er et samarbejde mellem Metroselskabet, DSB og Movia, som skaber sammenhæng for passagererne på tværs af transportformer og billetter på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
  • Rejsebillet og Rejsekort-app drives og udvikles af Rejsekort & Rejseplan A/S, som er ejet af alle trafikvirksomhederne i Danmark.
  • Rejsebillet blev lanceret i august 2023 og bruges i dag af alle landets trafikselskaber.

Nøgleord

Kontakter

DOT, Din Offentlige Transport, arbejder for at gøre det nemt at være kunde i den offentlige transport på Sjælland og øerne. DOT sørger for kundeservice, koordineret trafikinformation, sammenhængende køreplaner, billetkøb og priser, når én million daglige rejser foretages med bus, tog og metro. DOT er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet, der skal sikre en god kundeoplevelse på tværs af transportformer og gøre det attraktivt at rejse bæredygtigt.

Følg pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye