Nu åbner grøn pulje: ”Man skal sidde klar ved tasterne”
28.8.2025 08:00:00 CEST | NRGi | Pressemeddelelse
Når puljen til omstilling af tung transport åbner den 3. september, kan danske virksomheder søge tilskud til at elektrificere deres lastbiler og etablere ladeløsninger. Og meget tyder på, at der igen bliver rift om midlerne.

Tilskud til den grønne omstilling er populære som aldrig før. Det blev tydeligt sidste år, hvor de 75 millioner kroner i puljen til omstilling af tung transport blev revet væk på få minutter. I år er beløbet hævet til 352 millioner kroner, og virksomheder kan igen søge tilskud til investering i el-lastbiler, busser og ladeinfrastruktur.
Hos elinstallatørvirksomheden NRGi ELCON, der er en del af energi- og rådgivningskoncernen NRGi, oplever man stor interesse fra både vognmænd og virksomheder med egne logistikflåder, der vil i gang med at elektrificere. For mange af dem er det nemlig ikke længere et spørgsmål om hvis, men hvornår de skifter til elektriske alternativer.
Det forklarer Peter Hartmann, kommerciel direktør i NRGi ELCON.
”Vi mærker tydeligt, at interessen er steget markant i år. Flere virksomheder efterspørger rådgivning om, hvordan de kan komme i gang med elektrificeringen. For dem handler det ikke kun om at styrke den grønne profil, men i høj grad også om økonomi, driftssikkerhed og at leve op til de nye krav, der er på vej,” siger han.
Virksomheder kan søge op til 4 millioner kroner i tilskud fra puljen, der administreres af Transportministeriet.
Praktiske og økonomiske overvejelser vejer tungest
For mange virksomheder er omstillingen af deres bilflåde i høj grad et spørgsmål om praktiske og økonomiske overvejelser. Netop de temaer går igen, når Peter Hartmann taler med virksomhederne.
”Det er nogle af de ting, vi hører igen og igen i samtalerne med virksomhederne. Når de ser på el-lastbiler, handler det blandt andet om lavere driftsomkostninger, færre serviceudgifter og muligheden for at kombinere ladeløsninger med solceller og batterier,” forklarer Peter Hartmann og tilføjer, at virksomhederne samtidig møder nye krav, der trækker i retning af elektrificering.
”Når der indføres emissionsfrizoner i de store byer, og når vejafgiften for diesellastbiler stiger, så er vognmænd og andre virksomheder nødt til at tænke elektrificering af transporten ind. Samtidig ser vi, at både kommuner og store samarbejdspartnere stiller krav om CO2-reduktioner i transportløsningerne. Det betyder, at elektrificeringen af transporten i dag er blevet en nødvendighed,” siger han.
Først-til-mølle gælder stadig
Selvom der i år er afsat 352 millioner kroner i puljen til omstilling af tung transport, skal man ikke vente for længe med at søge, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få del i midlerne.
Det gælder om at være godt forberedt og være klar, når puljen åbner, lyder opfordringen fra Peter Hartmann.
”Sidste år så vi, at de 75 millioner kroner i puljen blev revet væk på få minutter. I år er beløbet større, men pengene bliver stadig delt ud efter først-til-mølle-princippet. Så jeg kan kun anbefale, at man har forberedt sig og sidder klar ved tasterne den 3. september kl. 10, hvis man vil have en chance for at få tilskud,” siger han.
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.600 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
Elprisen dykker lørdag: Mere end 17 timer med billig strøm9.10.2026 17:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag kan danskerne se frem til lave elpriser fra midnat til langt ud på eftermiddagen. I mere end 17 timer i træk holder den rene elpris sig under 50 øre pr. kilowatttime, og midt på dagen falder den helt ned til få øre. Det giver gode muligheder for at spare penge ved at flytte strømforbruget til de billigste timer.
Undersøgelse: Næsten halvdelen af boligejerne kan ikke lukke for vandet ved akut vandskade8.10.2026 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Når strømmen går eller køkkenvasken pludselig er utæt, gælder det om at handle hurtigt. Men det er langtfra alle boligejere, der ved, hvad de skal gøre, når uheldet er ude. Det viser en ny undersøgelse.
Valg i Aarhus: Nu kan 128.000 aarhusianere stille op til NRGi’s repræsentantskab7.10.2026 13:18:25 CEST | Pressemeddelelse
Vil du have indflydelse på en af landets største energikoncerner? Frem til 1. december kan andelshavere i Aarhus stille op til NRGi's repræsentantskab, der er med til at sætte retningen for det østjyske andelsselskab.
Nu åbner pulje igen: 4 millioner kroner klar til projekter i Østjylland1.10.2026 07:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. oktober kan foreninger, organisationer og virksomheder i Østjylland søge støtte fra NRGi Puljen til projekter, der styrker elektrificeringen og gavner klimaet.
NRGi investerer i nyt vindmølleprojekt på Fyn29.9.2026 14:00:48 CEST | Pressemeddelelse
NRGi Renewables investerer i nyt vindmølleprojekt ved Svendborg. Projektet kommer til at bestå af tre vindmøller og forventes at være i drift i løbet af 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum