Forsia Forsikring fortsætter vækstrejsen med rekordhøj vækst på 27%
Forsia Forsikring har haft en stærk start på 2025 med en imponerende vækst på 27% i præmieindtægter i årets første seks måneder. Væksten er drevet af både digitale nybrud og strategiske tiltag, og er det højeste i selskabets historie. Men halvårsresultatet er også præget af et udfordrende skadebillede.

”At vi opnår en vækst på 27% skyldes i høj grad vores nye digitale ForsiaTjek, der har skabt stor interesse blandt både eksisterende og nye kunder. Kunderne får hurtigere og mere fleksible tilbud, og kan selv færdiggøre bestillingen – når det passer dem,” udtaler adm. direktør Frank Abel. ”Det har ikke kun givet os flere kunder over hele landet, men også effektiviseret vores interne processer markant”.
Væksten understøttes yderligere af opkøbet af størstedelen af ETUs privatportefølje i slutningen af 2024, et stærkt og aktivt agenturkorps samt øget synlighed efter målrettede kampagner som følge af navneskiftet i 2024.
Høj skadeprocent og reduceret omkostningsniveau
Forsia Forsikring har som resten af branchen oplevet konsekvenserne af et vådt og omskifteligt sommervejr. Samtidig blev selskabet ramt af flere storskader, lige inden halvåret afsluttedes. Det medførte en samlet skadeprocent på 72% og satte sit præg på halvårsresultatet.
Selve omkostningsniveauet faldt med 2,9% ift. sidste år, så Forsia Forsikring samlet afsluttede halvåret med en combined ratio på niveau med sidste år og et overskud på 5.450 tkr.
”Når vi gør første halvår op, er resultatet præget af en skadeprocent, der er højere end forventet. Men vi ser samtidig en omkostningsreduktion i et pænt niveau, og som dermed følger den plan, der er lagt. Samtidig glæder vi os naturligvis over den høje vækst,” uddyber Frank Abel.
Fremadrettet fokus på digitale løsninger
Forsia Forsikring står stærkt rustet til at fortsætte væksten i anden halvdel af året. Digitale værktøjer er fortsat et centralt fokusområde, og skal være med til at gøre hverdagen nemmere for både kunder og medarbejdere.
”Kunderne tager godt imod de digitale værktøjer. Både ForsiaTjek og den nye Forsia-app har fået en varm modtagelse. Men vi fortsætter naturligvis også med personlig service over telefonen. Den bedste kundeoplevelse er, når kunderne selv kan vælge,” afslutter Frank Abel.
Forsia Forskrings resultat for første halvår 2025:
Hoved- og nøgletal i tkr. |
1.halvår 2025 |
1.halvår 2024 |
Bruttopræmieindtægter |
406.413 |
320.114 |
Forsikringsteknisk resultat |
283 |
549 |
Årets resultat |
5.450 |
11.113 |
Bruttoerstatningsprocent |
72,1% |
69,9% |
Bruttoomkostningsprocent |
24,4% |
27,3% |
Combined Ratio |
99,9 |
99,8 |
Nøgleord
Kontakter
Frank AbelAdm. direktørForsia Forsikring A/S
Tlf:20 58 22 57fab@forsia.dkFølg pressemeddelelser fra Forsia Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsia Forsikring A/S
TMG Basket får nyt spillertøj med hjælp fra Forsia Fællesskabspulje28.8.2025 08:36:16 CEST | Pressemeddelelse
De unge spillere i TMG Basket venter i spænding på at se deres nye spillertøj – takket være Forsia Fællesskabspulje, som har støttet klubben med 10.000 kr.
Nye dragter, ny energi – Helsingør Håndbold U13 får et boost fra Forsia Fællesskabspulje28.8.2025 08:28:56 CEST | Pressemeddelelse
Pigerne fra Helsingør Håndbold U13 starter sæsonen i nye træningsdragter – takket være en støtte på 10.000 kr. fra Forsia Fællesskabspulje.
Nyt holdtøj løfter holdånden i Blue Star Academy20.8.2025 08:24:46 CEST | Pressemeddelelse
Hos Blue Star Academy i Valby handler fodbold om mere end mål og sejre. Her er fællesskabet drivkraften, og det blev endnu tydeligere, da klubbens seniorhold stolt kunne trække i nyt holdtøj – takket være en støtte på 10.000 kr. fra Forsia Fællesskabspulje.
HEI Håndbold i Egå styrker fællesskabet med nye trøjer20.8.2025 08:19:56 CEST | Pressemeddelelse
Der var store smil og stolthed i øjnene, da HEI Håndbolds U11-drengene fra Egå kunne trække i splinternye hoodie-trøjer – takket være støtten på 10.000 kr. fra Forsia Fællesskabspulje.
Fællesskab og minigolf - Putter Team Odense modtager støtte til seniortur20.8.2025 08:17:46 CEST | Pressemeddelelse
Hos Minigolfklub Putter Team Odense er glæden stor, for klubben har netop modtaget 10.000 kr. fra Forsia Fællesskabspulje – en støtte, der skal bruges til en minigolftur for seniorafdelingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum