
Danskere hitter med bagværksfyldt halvmaraton i New York: På ét døgn har flere end 5000 tilmeldt sig NYC BAKERY RUN
Det københavnske FASTELAVN BUN RUN fik i februar tusinder af tilmeldinger og medieomtale i hele verden. Nu gentages konceptet i New York under navnet NYC BAKERY RUN, hvor 100 heldige løbere skal tilbagelægge et halvmaraton, mens de spiser bagværk fra bl.a. danske La Cabra i Brooklyn.

En idé født i Danmark har nu også fået tusinder af amerikanere til at spærre øjnene op.
Tilmeldingen til det første NYC BAKERY RUN åbnede mandag morgen lokal tid, og i løbet af første døgn har 5.136 amerikanere skrevet sig op til at få et af de 100 startnumre.
Eventen er skabt af danske TIPSTER, der tidligere i år stod bag FASTELAVN BUN RUN i København. Her var der 8.000 tilmeldte til de 100 pladser, og arrangementet opnåede omtale i medier verden over.
“Det er rimelig vildt at se den samme begejstring udfolde sig i New York, som vi oplevede i København. Vi vil vise, at kombinationen af løb, bagværk og glade mennesker er et koncept, der fungerer over hele verden, siger Simon Evers, stifter af TIPSTER.
I New York-udgaven skal løberne tilbagelægge de 21,1 km gennem bydelen Brooklyn og det sydlige Manhattan. De skal bl.a. forbi Radio Bakery, Librae Bakery, L’Appartement 4F, Elbow Bread, Gem Home samt det danskstiftede bageri La Cabra, som siden åbningen i East Village i 2021 er blevet et kendt navn i USA.
“Med NYC BAKERY RUN får vi mulighed for at vise vores passion og bagværk i et nyt, sjovt format og i selskab med nogle af vores dygtigste kollegaer i New York,” siger Esben Piper, stifter af La Cabra.
NYC BAKERY RUN afholdes søndag den 21. september 2025. Det er gratis at deltage, men kun 100 pladser udloddes via lodtrækning. Tilmelding er åben frem til den 10. september.
Event
NYC BAKERY RUN
21. september 2025 med start hos La Cabra i Brooklyn.
Pressebilleder
Nøgleord
Kontakter
Simon EversStifter af TIPSTER og løbsarrangør
Tlf:+1 929-289-1211se@tipster.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Tipster
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.