Rute 13 ved Tørring får ny asfalt
Fra onsdag den 27. august og omkring fire uger frem udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på Rute 13 Viborg Hovedvej ved Tørring. Vejdirektoratet anbefaler rejsende mod Billund Lufthavn at tage af sted i god tid i den periode, hvor der arbejdes på strækningen.

Asfalten på Rute 13 Viborg Hovedvej ved Tørring er slidt. Derfor går Vejdirektoratet i gang med at give strækningen et nyt og forbedret lag asfalt.
Arbejdet finder sted mellem Midtjyske Motorvej og Tørring og omfatter desuden en mindre del af Rute 30 Vestvejen inklusive ramperne til og fra Viborg Hovedvej.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
For at påvirke trafikken mindst muligt bliver arbejdet udført som aften- og natarbejde primært mellem klokken 18.00 og klokken 06.00.
Arbejdet på Rute 13 Viborg Hovedvej mellem Midtjyske Motorvej og Tørring vil i arbejdsperioderne blive udført med forskellige vejspærringer – herunder periodevis spærring af fra- og tilkørselsramperne ved frakørsel 4 Ølholm på Midtjyske Motorvej. Ved hver vejspærring vil der være skiltet med omkørsel.
På Rute 30 Vestvejen vil der i arbejdsperioderne være spærring af vejen samt spærring af ramperne til og fra Rute 13 Viborg Hovedvej, og der vil være skiltet med omkørsel.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne på grund af omkørslen vil få en forlænget rejsetid. Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at særligt rejsende mod Billund Lufthavn tager af sted i god tid i den periode, hvor der bliver arbejdet på strækningen.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny bro over E45 tages i brug ved Horsens26.8.2025 14:55:21 CEST | Pressemeddelelse
Den nye bro for Østbirkvej, som går hen over E45 Østjyske Motorvej ved <55> Horsens N, tages i brug i september. Broen erstatter den bro, som skal rives ned i slutningen af måneden.
Vejdirektorat renoverer broen ved Emdrupvej på Helsingørmotorvejen i København26.8.2025 12:00:02 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udfører betonreparationer på endeunderstøtningerne på broen, som fører Emdrupvej over Helsingørmotorvejen tæt på København. Disse reparationer skal sikre, at broen kan holde mange år frem i tiden.
Flere lynladere til elbiler langs Sønderjyske Motorvej25.8.2025 12:45:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er netop gået i gang med at etablere nye ladeparker på rastepladserne Ustrup Øst og Ustrup Vest på E45 Sønderjyske Motorvej. Ladeparkerne skal stå klar til brug i januar 2026.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om Marselistunnelen25.8.2025 10:46:53 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 10. september inviterer Vejdirektoratet til et informationsmøde om anlæg af Marselistunnelen i Aarhus.
Asfaltarbejde påvirker lyskryds22.8.2025 14:22:13 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med at lægge ny asfalt på Fredericiavej gennem Vejle påvirker lyskrydsene. Det giver perioder med kø på vejen og de tilstødende veje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum