De professionelle køkkener køber mere økologi – nu skal vi tale om de næste skridt
26.8.2025 09:19:22 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med seks procent fra 2023 til 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Økologisk Landsforening ser frem mod de næste skridt og kalder på mere politisk prioritering, mere vidensdeling og en større bevidsthed.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tallene for salget af økologi til de professionelle køkkener. De viser, at salget er steget med seks procent. Fra 3,4 milliarder kroner i 2023 til 3,6 milliarder kroner i 2024.
Økologisk Landsforening glæder sig over stigningen, men da den delvis er båret af prisstigninger, kaldes der nu også på, at alle i hele værdikæden skal være klar på at finde nye løsninger til det økologiske måltid.
”Vi står et sted, hvor det er helt afgørende, at man tænker økologien ind politisk og afsætter midler til at løfte økologiprocenten i de professionelle køkkener. Det håber vi selvsagt på vil afspejle sig i det finanslovsforslag, der vil blive lanceret senere på ugen og i den kommende kommunalvalgkamp. Det er nye tider, og derfor er vi nødt til også at stille nye krav til, at vi skal sikre mere bæredygtige måltider i kantinerne, de offentlige køkkener og på restauranterne rundt om i landet,” siger Torben Blok, der er markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening.
I sidste uge afholdt Økologisk Landsforening i samarbejde med andre organisationer Organic Summit, hvor 450 beslutningstagere, køkkener, landmænd, virksomheder og organisationer fra 40 forskellige lande var samlet om et fælles mål om at udstikke retningen for at nå 25 % økologi i EU i 2030.
De nye tal fra Danmarks Statistik viser, at økologiandelen i foodservice nu ligger på 14,2 procent, og nok afslørede Organic Summit, at der er politisk vilje til at løfte økologien, men det er afgørende, at alle i hele værdikæden løfter økologien, så de professionelle køkkener kan bidrage endnu mere til at nå de fastsatte mål.
”Vi skal have økologien endnu mere ind i måltidet, så vi får opereret alle de nye dagsordener ind i køkkenerne. Der skal flere bevidste handlinger ind i indkøbene i både de offentlige og de private køkkener, så vi på den måde er med til at fremme et mere bæredygtigt måltid med mindre madspild og en tallerken med en anden balance end den, vi kender i dag. Derfor er det afgørende, at branchen rykker sammen, deler viden og er med til at sikre viden- og efteruddannelse.”
”Og så skal vi være med til at løfte den fælles madkultur, hvor vi genskaber ideen om, at maden er noget, vi er sammen om. Måltidet skal være et sted, hvor den rene råvare står i centrum. Det giver vi i Økologisk Landsforening vores bidrag til ved bl.a. at afholde Økologisk Høstmarked og Økomaddag rundt om i landet, hvor vi viser, hvor vigtigt det er, at vi står sammen om måltidet. Sammen kan vi gøre økologien meget større. Den er med til at sikre det rene drikkevand, et sundere havmiljø, et lavere klimaaftryk, mere biodiversitet og bedre dyrevelfærd, men den gavner i høj grad også os selv, vores familie, venner og naboer og sikrer det gode økologiske måltid,” siger Torben Blok.
Kontakter
Simon Møbjerg SørensenPressemedarbejder Økologisk Landsforening
Tlf:2542 9310sms@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Smil og glæde på Madens Folkemøde: Rikke Grønning vinder Økoprisen22.5.2026 14:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Økoprisen 2026 er netop blevet uddelt på Madens Folkemøde. Prisen går til Rikke Grønning, der er konsulent og partner i Grønning & Kjærgaard og ejer af Good Food To Go i Klitmøller.
Økologisk Landsforening udvider bestyrelse med direktør i Dyrenes Beskyttelse6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis træder ind i Økologisk Landsforenings bestyrelse. Hun og forperson Michael Kjerkegaard ser frem til samarbejdet.
Tre nominerede kæmper om Økoprisen 202614.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu sætter Økologisk Landsforening navn på de tre nominerede til Økoprisen 2026, der uddeles den 22. maj på Madens Folkemøde.
Alle køer skal have adgang til græs og åben himmel12.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens danskerne fejrer Økodag sammen med de økologiske køer, må mange andre køer blive inde i stalden. Det vil Økologisk Landsforening have lavet om med en lov, der sikrer alle køer adgang til græs og åben himmel.
Michael Kjerkegaard fortsætter som forperson for Økologisk Landsforening6.3.2026 16:28:14 CET | Pressemeddelelse
For kort tid siden blev Michael Kjerkegaard genvalgt som forperson for Økologisk Landsforening. Det skete på foreningens generalforsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum