Har du styr på forsikringen inden studiestart?
26.8.2025 08:00:00 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Med studiestart lige om hjørnet bobler det nok en ekstra gang i maven hos mange unge i disse dage. Flere er også ved at flytte hjemmefra – enten alene eller sammen med vennerne. Midt i alt det praktiske er det derfor vigtigt at skrive en indboforsikring på to-do-listen. Et uheld kan nemlig hurtigt blive en dyr affære. LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, kommer derfor med en række gode råd til de kommende studerende.

Tjuhej, hvor det går – studiestart, ny hverdag og for nogen måske også ny bolig. Midt i flyttekasser og nye oplevelser er det vigtigt at huske indboforsikringen, så man er dækket, hvis uheldet rammer.
”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at det ikke er alle unge, der husker at få tegnet den nødvendige forsikring, når de flytter hjemmefra. Man risikerer at stå alene med udgifterne, hvis man ikke er korrekt dækket, og det gælder både en selv, men også hvis man ved et uheld forårsager skade på andres ting. Med en indboforsikring er man altså sikret begge veje, hvis uheldet er ude,” lyder det fra Trine Bechmann Henningsen, skadeschef hos LB Forsikring.
I forbindelse med studiestart er der travlt på diverse udlejningssider, fordi mange unge skal finde en bolig. Mens nogle deler en lejlighed med deres venner, lejer andre et værelse eller flytter på kollegie. Uanset hvilken boform, man vælger, er der nogle generelle forhold, man bør være opmærksom på.
”Der findes mange typer boformer, og derfor kan forskellige forhold også være relevante. En god huskeregel er at tjekke, om man er dækket af forældrenes indboforsikring, eller om man selv skal tegne en, når man flytter hjemmefra. Grænsen ligger typisk mellem 18-21 år, afhængigt af forsikringsselskabet. Bor man sammen med roommates eller lejer et værelse hos en privat udlejer, bør man også undersøge, om én indboforsikring dækker hele husstanden, eller om hver beboer skal have sin egen”, siger Trine Bechmann Henningsen.
LB Forsikring giver her et overblik over de vigtigste forsikringer at have styr på:
Indboforsikring:
- Dækker dine private ejendele som computer, telefon og cykel, hvis der opstår en pludselig skade, eller hvis du er udsat for tyveri.
- Dækker skader på genstande i din bolig som fx brandskader.
- Indeholder ansvarsdækning, som er vigtig, hvis du bliver erstatningsansvarlig for skader på andre personer eller deres ting.
Ulykkesforsikring:
- Dækker hvis du er udsat for en ulykke, fx hvis du falder på cyklen, kommer til skade til sport og derigennem pådrager dig et varigt mén.
- Efter ulykken kan du få dækket nødvendige udgifter til behandling hos fx fysioterapeut og kiropraktor.
Rejseforsikring:
- Dækker hvis din kuffert er forsinket, du bliver akut syg eller kommer til skade på din rejse.
- Dækker ødelagte feriedage og udgifter til syge- og hjemtransport.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Nedlukning af sommerhuset: Husker du at slukke for vandet?8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhus sæsonen går snart på hæld, og mange bruger efterårsferien på at gøre sommerhuset vinterklar. Men det er ikke alle, der husker at lukke for vandet, derfor er det en god ide at bruge en tjekliste, når sommerhuset lukkes ned. LB Forsikring kommer her med en række gode råd.
LB Forsikring er igen 'Bedst i test' på husforsikring7.10.2026 07:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerrådet TÆNK har testet 13 forsikringsselskabers husforsikring. Testen placerer brandet Lærerstandens Brandforsikring som nummer ét, og LB Forsikring kan derfor fortsat bruge det eftertragtede ’Bedst i test’ stempel.
Myrer, sølvfisk og skægkræ plager danske hjem. Og nu sender vinterens kulde også snart rotterne indendørs1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt over halvdelen af medlemmerne har indenfor de seneste tre år haft besøg af et skadedyr. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, der er klar med gode råd til danskerne.
Mange forældre er i tvivl om forsikringsforholdene, når børnene flytter hjemmefra. Er du en af dem?25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
46 procent af forældrene svarer i en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, at de er i tvivl om, hvilke forsikringer deres voksne børn har brug for, når de flytter hjemmefra. Hvis du er en af dem, der er i tvivl, kan du læse med her og få en række gode råd fra landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum