Regionshospitalet Gødstrup

Nye forskningsafsnit skal bane vej for flere universitetsklinikker i Gødstrup

Del

AmbuFlex, Center for Patientrapporterede Oplysninger (PRO), udnævnes til nyt forskningsafsnit, mens Urinvejskirurgi får forlænget sin status. Begge miljøer er en del af Regionshospitalet Gødstrups strategi for at udvikle stærke forskningsmiljøer på vej mod universitetsklinik.

Forskningsleder Liv Marit Valen Schougaard fra AmbuFlex og forskningsleder Charlotte Graugaard-Jensen.
Forskningslederne Liv Marit Valen Schougaard fra AmbuFlex, Center for PRO, (til venstre) og Charlotte Graugaard-Jensen fra Urinvejskirurgi står i spidsen for Regionshospitalet Gødstrups nyudnævnte forskningsafsnit. Region Midtjylland.

Regionshospitalet Gødstrup har allerede seks universitetsklinikker og arbejder løbende på at udvikle nye forskningsmiljøer, der kan opnå samme status. Det sker blandt andet gennem en strategisk satsning på forskningsafsnit – stærke miljøer, hvor forskning på højt niveau bidrager til nye løsninger og bedre behandling for patienterne.

– Udnævnelsen bygger på klare videnskabelige kriterier og er både en anerkendelse af det solide arbejde, der allerede udføres, og et skub til den fortsatte udvikling. På Regionshospitalet Gødstrup er det en klar forventning, at forskningsafsnit udvikler sig med henblik på at kunne opnå universitetsklinik-status inden for 5-10 år, siger forskningschef Henriette Nørmølle Buttenschøn, NIDO | Center for Forskning og Uddannelse ved Regionshospitalet Gødstrup.

AmbuFlex har PRO-data i centrum

AmbuFlex, Center for PRO er Region Midtjyllands center for PRO-data og fællesregionalt kompetencecenter for de øvrige regioner. I mere end 10 år har centret udviklet og implementeret PRO-løsninger landet over.

AmbuFlex, Center for PRO arbejder for, at PRO-data bruges aktivt i behandlingen, så patienter oplever en mere relevant og fokuseret opfølgning. Forskningsmiljøet har opbygget et stærkt forskerteam, gennemført flere ph.d.-projekter, samarbejdet bredt og tiltrukket betydelige eksterne bevillinger.

– For os handler det om at skabe løsninger, der giver mening for patienter, klinikere og samarbejdspartnere i deres hverdag. Udnævnelsen er en milepæl, som styrker vores muligheder for at samarbejde og udvikle PRO-løsninger, og giver energi til at arbejde videre hen mod målet om at blive universitetsklinik, siger Liv Marit Valen Schougaard, forskningsleder ved AmbuFlex, Center for PRO.

Urinvejskirurgi opnår fornyet anerkendelse

Urinvejskirurgi forsker i diagnostik, behandling og genetiske risikofaktorer ved urinvejssygdomme og kombinerer kliniske studier, kirurgi og sygeplejeforskning i sit arbejde. Forskningen spænder fra kliniske afprøvninger og risikofaktorer til kirurgiske teknikker og medicinsk behandling. Urinvejskirurgi samarbejder tæt med Aarhus Universitet, nationale netværk og internationale forskningsmiljøer.

– Vi har arbejdet systematisk for at bygge et forskningsmiljø, der både bidrager til ny viden og udvikler den kliniske praksis. Fornyelsen af vores status som forskningsafsnit er en klar anerkendelse af, at vi er på rette vej, siger Charlotte Graugaard-Jensen, forskningsleder ved Urinvejskirurgi.

Status som forskningsafsnit tildeles af hospitalsledelsen på baggrund af indstilling fra et videnskabeligt bedømmelsesudvalg, som vurderer ansøgningen ud fra fastlagte kriterier. Her lægges blandt andet vægt på kvaliteten af forskningen, samarbejdsnetværk og evnen til at tiltrække fondsbevillinger.

– En udnævnelse er både en anerkendelse af det videnskabelige arbejde og et skub til at tage næste skridt mod nye samarbejder, flere projekter og større forskningsmæssigt gennemslag til gavn for patienterne, siger Henriette Nørmølle Buttenschøn.

Udnævnelserne af AmbuFlex, Center for PRO og Urinvejskirurgi til forskningsafsnit træder i kraft 1. januar 2026.

Fakta om forskningsafsnit på Regionshospitalet Gødstrup

Et forskningsafsnit på Regionshospitalet Gødstrup defineres som et sammenhængende forskningsmiljø, der bedriver forskning på højt niveau inden for et speciale eller fagområde, er i markant videnskabelig udvikling og bidrager til at løfte forskning og uddannelse på hospitalet.

Per 1. januar 2026 har RH Gødstrup fem forskningsafsnit:

AmbuFlex, Center for Patientrapporterede Oplysninger (PRO)

Børn og Unge

Kirurgisk Forskning

Operation og Intensiv

Urinvejskirurgi. 

Kontakter

Charlotte Graugaard-JensenForskningslederUrinvejskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup

chagra@rm.dk

Henriette Nørmølle ButtenschønForskningschefNIDO | Center for Forskning og Uddannelse, Regionshospitalet Gødstrup

Tlf:2168 3630henbut@rm.dk

Liv Marit Valen SchougaardForskningslederAmbuFlex, Center for PRO, Regionshospitalet Gødstrup

Tlf:6179 2004livval@rm.dk

Billeder

Forskningsleder Liv Marit Valen Schougaard fra AmbuFlex og forskningsleder Charlotte Graugaard-Jensen.
Forskningslederne Liv Marit Valen Schougaard fra AmbuFlex, Center for PRO, (til venstre) og Charlotte Graugaard-Jensen fra Urinvejskirurgi står i spidsen for Regionshospitalet Gødstrups nyudnævnte forskningsafsnit.
Region Midtjylland.
Download

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup

Kunstprojekt hylder bloddonorerne på Regionshospitalet Gødstrup25.8.2025 09:45:53 CEST | Pressemeddelelse

Tirsdag den 26. august indvier hospitalet et kunstprojekt til de rum, som 2500 aktive bloddonorer anvender, når de møder ind for at afgive blod på hospitalet. Indvielsen sker med deltagelse af blandt andre kunstner Margrethe Odgaard, regionsrådsformand Anders Kühnau, direktør for Ny Carlsbergfondet, Michael Thouber og formanden i Donorenhed Herning, Henrik Hansen, der repræsenterer bloddonorerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye