Unge med veluddannede forældre har større risiko for depression
27.8.2025 06:30:00 CEST | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Nyt studie overrasker: Unge med højtuddannede forældre har markant højere risiko for at få en diagnose relateret til humørforstyrrelser. Ulige adgang til udredning kan være en forklaring.

Der er ulighed i unges mentale sundhed, og de unges sociale baggrund har betydning for, hvilke diagnoser, de risikerer at få. Det viser et forskningsprojekt, som Christine Leonhard Birk Sørensen fra Arbejds- og Miljømedicin på Regionshospitalet Gødstrup netop har afsluttet.
I forskningsprojektet har hun undersøgt forekomsten af en række psykiske diagnoser hos 15-årige og blandt andet sammenholdt det med forældrenes uddannelsesniveau. Resultatet viser, at der generelt er en stigning inden for alle typer af psykiske diagnoser, og at et højt uddannelsesniveau hos forældrene ikke i sig selv er en gardering mod mentale udfordringer.
- Det har overrasket os at se, at børn af forældre med en lang uddannelse rent faktisk har en øget risiko for nogle typer af psykiske diagnoser. Det gælder særligt diagnoser relateret til humørforstyrrelse såsom depression, mani og bipolar affektiv sindslidelse, men også en diagnose som spiseforstyrrelse rammer oftere denne gruppe unge. Går vi 20 år tilbage, var risikoen for humørforstyrrelser ens for de unge uanset forældrenes uddannelsesniveau, så der er sket en forandring de senere år, siger Christine Leonhard Birk Sørensen.
Hjælp kræver ressourcer
Hun har baseret sit forskningsprojekt på nationale data for 15-årige og deres forældre gennem to årtier fra 2002 til 2022. En entydig forklaring på udviklingen er svær at udlede af studiet.
- Men vi ved fra andre studier, at forældre med mange ressourcer har en anden adfærd i forhold til at søge hjælp, når der opstår symptomer. De er med andre ord bedre til at klatre over de barrierer, der kan være i forhold til at få hjælp til at få stillet en diagnose, siger Christine Leonhard Birk Sørensen.
Studiet viser desuden, at børn af forældre med en kort uddannelse svarende til grundskole har højere risiko for misbrug, angst, personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser. Denne mindre privilegerede gruppe bør der være fokus på i forhold til adgangen til behandling, mener Christine Leonhard Birk Sørensen.
- Man kan spørge sig selv, om vi reelt har lige adgang til at blive diagnosticeret. Jeg tror ikke, at unge af forældre med højt uddannelsesniveau nødvendigvis har flere symptomer på humørforstyrrelser end unge af forældre med grundskole, selvom de oftere bliver diagnosticeret, siger Christine Leonhard Birk Sørensen, der mener, at netop uligheden i adgang til hjælp bør have særlig opmærksomhed hos læger og psykologer i deres møde med de udfordrede unge.
Nøgleord
Kontakter
Christine Leonhard Birk Sørensenph.d.-studerendeArbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup
Tlf:40292756chleso@rm.dkOm Arbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup
Arbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup er en specialiseret universitetsklinik med tilknytning til Health, Aarhus Universitet. Afdelingen har en betydelig forskningsaktivitet og uddanner forskere på alle niveauer. Afdelingen modtager årligt ca. 1.000 patienter med arbejdsrelaterede belastningsreaktioner og sygdomme.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Der bliver oplevelser for store og små til Åbent Hospital i Gødstrup31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Prøv at give hjertemassage, få målt dit blodsukker og få bamsen undersøgt på bamsehospitalet. Det er blot nogle af de mange ting, du kan opleve, når Regionshospitalet Gødstrup slår dørene op til Åbent Hospital søndag den 6. september.
Stor undersøgelse af børns blodtryk udvides til Aalborg17.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1.600 børn i Herning Kommune har allerede deltaget i en stor undersøgelse af børns blodtryk. Nye bevillinger bringer projektet tættere på målet om 10.000 børn, og udvider undersøgelsen til Aalborg Kommune.
Hospitalet får ny professor i udredning af hjertesygdom2.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ph.d. Simon Winther er udnævnt til klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Med udnævnelsen bliver han den tredje professor ved Universitetsklinik for diagnostik, behandling og rehabilitering af iskæmisk hjertesygdom på Regionshospitalet Gødstrup – og hospitalets 10. professor.
Berit Bjerre Handberg bliver ny cheflæge på Operation og Intensiv29.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Gødstrup kan med glæde meddele, at fra 1.9. 2026 er Berit Bjerre Handberg ansat som cheflæge på Operation og Intensiv.
Nu bliver der skabt en sanse– og nyttehave med stort potentiale for fremtiden12.5.2026 08:43:21 CEST | Pressemeddelelse
Det første spadestik er taget til et helt særligt område på Regionshospitalet Gødstrup. En sanse– og nyttehave, der skal være et fristed for patienter og personale, og hvor der skal dyrkes grøntsager og frugt, der skal bruges i hospitalets køkken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum