Unge med veluddannede forældre har større risiko for depression

Der er ulighed i unges mentale sundhed, og de unges sociale baggrund har betydning for, hvilke diagnoser, de risikerer at få. Det viser et forskningsprojekt, som Christine Leonhard Birk Sørensen fra Arbejds- og Miljømedicin på Regionshospitalet Gødstrup netop har afsluttet.

I forskningsprojektet har hun undersøgt forekomsten af en række psykiske diagnoser hos 15-årige og blandt andet sammenholdt det med forældrenes uddannelsesniveau. Resultatet viser, at der generelt er en stigning inden for alle typer af psykiske diagnoser, og at et højt uddannelsesniveau hos forældrene ikke i sig selv er en gardering mod mentale udfordringer.

- Det har overrasket os at se, at børn af forældre med en lang uddannelse rent faktisk har en øget risiko for nogle typer af psykiske diagnoser. Det gælder særligt diagnoser relateret til humørforstyrrelse såsom depression, mani og bipolar affektiv sindslidelse, men også en diagnose som spiseforstyrrelse rammer oftere denne gruppe unge. Går vi 20 år tilbage, var risikoen for humørforstyrrelser ens for de unge uanset forældrenes uddannelsesniveau, så der er sket en forandring de senere år, siger Christine Leonhard Birk Sørensen.

Hjælp kræver ressourcer
Hun har baseret sit forskningsprojekt på nationale data for 15-årige og deres forældre gennem to årtier fra 2002 til 2022. En entydig forklaring på udviklingen er svær at udlede af studiet.

- Men vi ved fra andre studier, at forældre med mange ressourcer har en anden adfærd i forhold til at søge hjælp, når der opstår symptomer. De er med andre ord bedre til at klatre over de barrierer, der kan være i forhold til at få hjælp til at få stillet en diagnose, siger Christine Leonhard Birk Sørensen.

Studiet viser desuden, at børn af forældre med en kort uddannelse svarende til grundskole har højere risiko for misbrug, angst, personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser. Denne mindre privilegerede gruppe bør der være fokus på i forhold til adgangen til behandling, mener Christine Leonhard Birk Sørensen.

- Man kan spørge sig selv, om vi reelt har lige adgang til at blive diagnosticeret. Jeg tror ikke, at unge af forældre med højt uddannelsesniveau nødvendigvis har flere symptomer på humørforstyrrelser end unge af forældre med grundskole, selvom de oftere bliver diagnosticeret, siger Christine Leonhard Birk Sørensen, der mener, at netop uligheden i adgang til hjælp bør have særlig opmærksomhed hos læger og psykologer i deres møde med de udfordrede unge.