Bøger bygger bro: Ishøj Bibliotek får Danmarks første bogsamling på nepalesisk
Ishøj Bibliotek har i samarbejde med lokale frivillige etableret en stor bogsamling på nepalesisk, som alle borgere i Danmark kan få glæde af

Som det første bibliotek i Danmark har Kulturium Ishøj Bibliotek netop åbnet dørene til en helt særlig samling: Den første offentligt finansierede samling af nepalesisk litteratur i Danmark.
Med over 400 titler på nepalesisk er hylderne nu fyldt med fortællinger og viden, der skaber forbindelser på tværs af kulturer.
Den nye samling er blevet til i tæt samarbejde mellem Kulturium Ishøj Bibliotek og den lokale forening Nepalesisk Kultur Fællesskab Ishøj.
Bibliotekets medarbejdere har stået for indkøb og registrering af bøger, mens frivillige har hjulpet med oversættelser, anbefalinger og viden om nepalesisk litteratur.
Nye verdener åbner sig
Biblioteks nye samling vil fremover byde på alt fra børnebøger og romaner til poesi, biografier og faglitteratur – og bøgerne kan lånes af alle brugere i hele Danmark via Bibliotek.dk. Derfor er den nye samling ikke kun en god nyhed for borgere i Ishøj, men hele Danmark.
"Jeg er meget glad og stolt over denne nye afdeling på vores bibliotek. Jeg elsker selv at læse, og som barn var biblioteket et af mine yndlingssteder hvor nye verdener åbnede sig for mig gennem bøgerne. Den gave kan Ishøjs borgere med rødder i Nepal nu også glæde sig over, fordi de med denne bogsamling kan holde en lille smule fast i det, som de kommer fra, samtidig med at de udforsker alt det nye, de bliver præsenteret for som borgere i Ishøj og i Danmark,” siger Ishøjs borgmester, Merete Amdisen.
”Gamle historier får nyt liv”
Den nepalesiske bogsamling er en del af Ishøj Biblioteks målrettede arbejde med at skabe mangfoldige kulturtilbud og fællesskaber på tværs af sprog, kultur og baggrund for alle i Ishøj.
Den nye bogsamling handler derfor om meget mere end bøger – det handler om at styrke identitet og fællesskab og gøre biblioteket til et sted, hvor mennesker mødes og får øje på nye muligheder.
”Den nepalesiske samling understøtter i høj grad bibliotekets vision og repræsenterer et fint eksempel på stærke fællesskaber med nye brugergrupper. Den viser, hvordan biblioteket kan være et sted, hvor nye stemmer får plads, og gamle historier får nyt liv,” udtaler bibliotekschef på Kulturium Ishøj Bibliotek, Pernille Hjort, og understreger, at forskning desuden viser, at mennesker, der behersker deres eget modersmål, har lettere ved at lære et nyt sprog.
”Derfor giver det også rigtig god mening, at vores nepalesiske borgere nu kan låne bøger på deres modersmål. For modersmålet og andetsproget hænger sammen som to grene på samme træ - det ene styrker det andet,” siger Pernille Hjort.
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøj Jobcenter og Borgerservice flytter ind i Brohuset22.8.2025 09:36:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra sidst i september skal du besøge Brohuset på Vejlebrovej 45, hvis du har en aftale i borgerservice eller jobcentret i Ishøj
Ishøjs nye smukke børneteaterhus indvies til september30.6.2025 13:47:15 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor donation fra A.P. Møller Fonden er en teaterdrøm blevet til virkelighed for Ishøj Teater. Den gamle teaterbygning fra 1972 var nedslidt. I stedet er der nu opført en arkitektonisk perle, som giver helt nye muligheder for kunstnerisk udfoldelse
Ny buslinje forbinder Ishøj og Hedehusene18.6.2025 16:14:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune styrker nu den kollektive trafik med en ny buslinje, der skal betjene landsbyerne i de to kommuner
Ishøj Kommune sikrer oplevelser i gamle bygninger ved Thorsbro Vandværk16.6.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil bringe liv i de smukke fredede bygninger og skabe et nyt centrum for oplevelser i det vestlige Ishøj for borgere og besøgende, lyder det fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen efter nyheden om, at Ishøj Kommune har købt en del af det tidligere Thorsbro Vandværk af HOFOR
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum