
Sådan former AI næste generation af mobilapps: Fem tendenser at holde øje med
25.8.2025 07:30:00 CEST | Framna ApS | Pressemeddelelse
Mobilapps står foran deres største forandring siden App Store blev lanceret i 2008. Det konkluderer den digitale produktvirksomhed Framna på basis af deres seneste rapport, Mobile Apps Trend Report 2025.

App-verdenen befinder sig midt i et paradigmeskifte, hvor grænseflader, funktionalitet og ikke mindst kunstig intelligens smelter sammen til mere personlige og proaktive brugeroplevelser.
”Vi forudser ikke, at apps forsvinder – tværtimod. Men de vil komme til at handle mere selvstændigt og tilpasse sig brugerens behov i realtid på tværs af flere brugergrænseflader. Nu gælder det om at tænke modulært, multimodalt, meningsfuldt og menneskeligt,” siger Kristian Friis, direktør hos Framna Danmark.
Rapporten fremhæver fem vigtige tendenser, der driver denne udvikling:
- AI gør apps proaktive og situationsbestemte
Apps bevæger sig fra at være redskaber, der reagerer på input, til selv at kunne forudse brugerens behov og agere i forhold til det.
”Det kan være en kollektivtrafik-app, der har bemærket, at du ofte tager en bestemt bus hjem om fredagen, og derfor foreslår en alternativ rute, når den opdager, at bussen er forsinket,” siger Kristian Friis. ”Eller en træningsapp, der ved, hvornår du typisk mister motivationen, så den sender den helt rigtige påmindelse eller udfordring på det helt rigtige tidspunkt. Denne funktionalitet åbner ikke bare for smartere apps, men potentielt for helt nye forretningsmodeller”, siger Kristian Friis. - Indhold bliver allemandseje
Implementering af AI går stærkt i de danske virksomheder og giver bl.a. alle mulighed for at kunne skabe indhold – også via apps – hvilket stiller nye krav.
”Mange AI-løsninger bliver lynhurtigt en commodity, og indholdsproduktion bliver allemandseje. Vi tror derfor på, at design, troværdighed og rådgivning i fremtiden vil spille en endnu mere essentiel rolle i differentieringen af den digitale kundeoplevelse. AI har fx stadig en tendens til at kunne hallucinere, og det skal man være opmærksom på som virksomhed.” - On-device AI og transparente processer for sikkerhed og etik
Med AI-funktioner, der kører direkte på mobilen – for eksempel via Apple Intelligence – behøver apps ikke at sende følsomme data til skyen. Desuden betyder EU’s nye AI Act, at nye apps fra starten skal bygges med gennemsigtighed, kontrolfunktioner og etiske principper.
”Brugerne vil stille højere krav til at få indsigt i, hvad AI‑systemerne laver, og hvordan deres data bruges. En app, der giver sundhedsråd, skal ikke bare være smart – den skal også være pålidelig og kunne forklare sine konklusioner på en måde, der er let at forstå,” siger Kristian Friis. - Apps bliver mere integrerede, men bevarer deres rolle
Appens funktionalitet vil i stigende grad blive spredt ud til andre grænseflader, som stemmeassistenter, beskedplatforme og AI-agenter. Det stiller nye krav til, hvordan man designer funktioner, der virker både i og uden for selve appen.
”Beslutningen om, hvorvidt man skal bygge en app eller en webbaseret løsning til sin virksomhed eller service, bliver fremover et ’både-og’. Dette er ikke nyt, men vi skal i højere grad til også at tænke i økosystemer og integration i andre services”, siger Kristian Friis.
- Multimodale grænseflader ændrer måden, vi interagerer med apps på
Fremtidens apps skal kunne håndtere både tekst, tale, billede og gestik – ofte i en kombination. Det betyder, at UX-designet skal tilpasses menneskers måde at kommunikere på.
”Vi ser allerede de første eksempler i dag på apps, der kombinerer talegenkendelse, tekst og kameradata – men snart bliver det helt standard. Så vil vi for eksempel kunne pege kameraet på en genstand, beskrive hvad vi vil have hjælp til, og straks få et forslag – helt uden at trykke på en eneste knap,” siger Kristian Friis.
”Hvis du i dag designer apps med 2020’ernes logik, risikerer du at stå med gårsdagens løsning på morgendagens problem. Nu gælder det om at tænke modulært, multimodalt, meningsfuldt og menneskeligt,” slutter Kristian Friis.
AI i apps bliver også et centralt tema ved Future Product Days i København, 24.-25- september. Læs mere om eventet her: https://www.futureproductdays.com/
Læs hele rapporten her: https://framna.com/mobile-app-trends-2025
Kontakter
Anders K. Sørensen
Tlf:28128386anders@thecentral.dkBilleder

Om Framna
Hos Framna skaber vi meningsfuld digital forandring sammen med brancheledere – og dem, der er på vej til at blive det. Vores produkter definerer markeder, driver vækst og skaber langtidsholdbare brugeroplevelser for millioner af mennesker verden over.
Framna er født ud af Bontouch, Move og Shape – og i dag samler vi over 500 specialister på tværs af otte studier i Danmark, Holland, Schweiz, Sverige og USA.
Læs mere på www.framna.com.
Følg pressemeddelelser fra Framna ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Framna ApS
Ny rapport afslører interessante forskelle i danske kvinder og mænds appforbrug7.7.2026 07:30:00 CEST | Press release
Danskerne er enige om, at mobilbanker og offentlige apps er uundværlige i hverdagen. Men ser man på forskellene mellem mænd og kvinder, tegner der sig to forskellige digitale universer. Mens kvinder i højere grad bruger shoppingapps og medlemsklubber som Club Matas, H&M, Vinted og Ønskeskyen, bruger mænd oftere Reddit, YouTube, Bilbasen og Google Gemini. Det viser en ny rapport fra den danske digitale produktvirksomhed Framna.
Datingapps scorer bundkarakter i ny app-undersøgelse2.7.2026 07:30:00 CEST | Press release
Datingapps er blandt de apps, brugere har mindst tillid til og de dårligste oplevelser med. Det viser en ny undersøgelse fra den danske digitale produktvirksomhed Framna. Alligevel fortsætter væksten.
Danskerne har talt: Apps, der letter hverdagen, vinder brugernes hjerter22.6.2026 07:30:00 CEST | Press release
Mobilbanker, madplaner og lidt underholdning. Danskernes yndlingsapps har det til fælles, at de gør vores hverdag mere overskuelig. Det viser en ny undersøgelse fra den digitale produktvirksomhed Framna.
Danskerne tager AI til sig i rekordfart, men tilliden er ekstremt lav16.6.2026 09:07:06 CEST | Press release
ChatGPT er på kort tid blevet en fast del af hverdagen for omkring hver tredje dansker. Men tilliden følger ikke med: Fire ud af fem AI-apps ligger under markedets gennemsnit for, om brugerne stoler på, at deres data håndteres korrekt. Det viser en ny rapport "Mobile App Trends Report 2026" fra den digitale produktvirksomhed Framna.
How AI is Shaping the Next Generation of Mobile Apps: 5 Trends to Watch in 202618.9.2025 10:29:04 CEST | Press release
Mobile apps are facing their biggest transformation since the launch of the App Store in 2008. This is the message from digital product company Framna, based on their Mobile Apps Trend Report 2025.