Ny analyse: Her er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune
29.8.2025 08:48:28 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser store forskelle i kommunernes erhvervsvenlighed. Struer Kommune topper listen som Danmarks mest SMV-venlige kommune, mens hovedstadsområdet er overrepræsenteret i bunden af ranglisten.

SMVdanmark præsenterer i dag en ny analyse af kommunernes erhvervsklima. Analysen bygger på svar fra over 2.200 små og mellemstore virksomheder og viser markante forskelle i, hvor nemt eller svært det er at drive virksomhed afhængig af postnummeret.
Analysen omfatter 79 kommuner, og den samlede erhvervsvenlighed er vurderet på en skala fra 0 til 100. Struer indtager en klar førsteplads foran Ikast-Brande, Mariagerfjord og Billund, mens Gribskov, Rudersdal og Jammerbugt ligger helt i bunden.
”Kommunerne spiller en helt afgørende rolle for, om det er nemt eller besværligt at drive virksomhed lokalt. Vores analyse viser, at selv meget sammenlignelige kommuner kan skabe vidt forskellige rammevilkår for erhvervslivet. Det handler i høj grad om politisk vilje og kommunal organisering,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Et Danmark i ubalance
Analysen viser, at forskellene ikke alene skyldes geografi eller størrelse. Selv kommuner med mange naturlige fordele, som København, ligger langt nede på listen med en erhvervsklimascore på blot 33 point. Også Aarhus, Odense og Aalborg ligger lavt.
I toppen finder man mindre og mellemstore jyske kommuner, hvor en aktiv erhvervspolitik, korte sagsbehandlingstider og lavere skatter og afgifter gør det attraktivt at drive virksomhed. Kommunerne i top 10 har alle borgmestre fra Venstre og Konservative. Omvendt har Socialdemokratiet 6 borgmestre i bund 10.
”Topkommunerne viser, at det kan lade sig gøre at skabe et stærkt erhvervsklima – uanset om kommunen er stor eller lille. Det kræver, at man er tæt på virksomhederne og leverer konkret og effektiv erhvervsservice. Kommuner, der gør det godt, kan tjene som inspiration for alle andre,” siger Jakob Brandt.
Adgang til arbejdskraft er den største udfordring
På tværs af hele landet peger virksomhederne på manglen på faglært arbejdskraft som den største udfordring. Det gælder både i byerne, hvor konkurrencen om medarbejderne er hård, og i yderområder, hvor mange unge flytter væk. Samtidig oplever mange virksomheder, at de ikke har reel adgang til kommunale udbud og opgaver.
”Det er et klart signal til kommunerne om, at de skal prioritere at få flere unge gennem en erhvervsuddannelse, styrke beskæftigelsesindsatsen og åbne kommunale opgaver for mindre virksomheder. Det er i høj grad SMV’erne, der skaber vækst og arbejdspladser lokalt, og derfor skal rammerne passe til dem,” siger Jakob Brandt.
Fakta fra analysen
-
Struer er Danmarks mest SMV-venlige kommune med en samlet score på 47,6.
-
Ikast-Brande, Mariagerfjord og Billund følger tæt efter i toppen.
-
Gribskov, Rudersdal og Jammerbugt er blandt de dårligst placerede kommuner.
-
Kommunerne i top 10 har alle borgmestre fra Venstre og Konservative. Omvendt har Socialdemokratiet 6 borgmestre i bund 10.
-
Landets største kommune, København, ligger som nr. 7. sidst med en score på 33,0.
-
Analysen bygger på 2.244 svar fra SMV’er i hele landet. Kommuner med under 10 besvarelser er frasorteret.
-
Virksomhederne har vurderet kommunerne på syv områder: infrastruktur, adgang til arbejdskraft, skatter og afgifter, sagsbehandling, erhvervsservice, støtteordninger og udbud.
Danmarkskort: Danmarks mest SMV-venlige kommunere
TABEL: Kommunerne rangeret
| Placering | Kommune | Samlet score |
| 1 | Struer | 47,6 |
| 2 | Ikast-Brande | 45,4 |
| 3 | Mariagerfjord | 45,4 |
| 4 | Billund | 44,8 |
| 5 | Hedensted | 44,3 |
| 6 | Høje-Taastrup | 43,7 |
| 7 | Vejen | 43,4 |
| 8 | Vesthimmerlands | 43,4 |
| 9 | Greve | 43,3 |
| 10 | Faxe | 43,1 |
| 11 | Sønderborg | 42,9 |
| 12 | Thisted | 42,8 |
| 13 | Albertslund | 42,5 |
| 14 | Ringkøbing-Skjern | 42,4 |
| 15 | Nyborg | 41,9 |
| 16 | Holstebro | 41,6 |
| 17 | Favrskov | 41,3 |
| 18 | Hvidovre | 41,3 |
| 19 | Herning | 41,2 |
| 20 | Næstved | 41 |
| 21 | Skanderborg | 40,9 |
| 22 | Brøndby | 40,7 |
| 23 | Skive | 40,3 |
| 24 | Guldborgsund | 39,9 |
| 25 | Stevns | 39,9 |
| 26 | Frederikshavn | 39,8 |
| 27 | Vordingborg | 39,6 |
| 28 | Halsnæs | 39,5 |
| 29 | Esbjerg | 39,3 |
| 30 | Aabenraa | 39,3 |
| 31 | Varde | 39,2 |
| 32 | Hjørring | 39,1 |
| 33 | Vejle | 39,1 |
| 34 | Ballerup | 39 |
| 35 | Fredericia | 39 |
| 36 | Norddjurs | 39 |
| 37 | Fredensborg | 38,9 |
| 38 | Sorø | 38,9 |
| 39 | Køge | 38,6 |
| 40 | Syddjurs | 38,1 |
| 41 | Kerteminde | 37,8 |
| 42 | Frederiksberg | 37,7 |
| 43 | Haderslev | 37,7 |
| 44 | Viborg | 37,7 |
| 45 | Lejre | 37,5 |
| 46 | Lolland | 37,2 |
| 47 | Langeland | 37,1 |
| 48 | Odense | 37,1 |
| 49 | Silkeborg | 37 |
| 50 | Århus | 37 |
| 51 | Kolding | 36,9 |
| 52 | Allerød | 36,8 |
| 53 | Gentofte | 36,8 |
| 54 | Helsingør | 36,7 |
| 55 | Lyngby-Taarbæk | 36,7 |
| 56 | Holbæk | 36,5 |
| 57 | Bornholm | 36,4 |
| 58 | Tårnby | 36,4 |
| 59 | Assens | 36,3 |
| 60 | Rebild | 36,3 |
| 61 | Hørsholm | 36,2 |
| 62 | Randers | 36,2 |
| 63 | Ringsted | 36,2 |
| 64 | Svendborg | 36,2 |
| 65 | Slagelse | 35,8 |
| 66 | Aalborg | 35,8 |
| 67 | Brønderslev | 35,6 |
| 68 | Kalundborg | 34,9 |
| 69 | Gladsaxe | 34,8 |
| 70 | Horsens | 34,6 |
| 71 | Roskilde | 34,3 |
| 72 | Rødovre | 33,4 |
| 73 | København | 33 |
| 74 | Frederikssund | 32,9 |
| 75 | Odsherred | 32,4 |
| 76 | Hillerød | 32,2 |
| 77 | Jammerbugt | 32 |
| 78 | Gribskov | 31,5 |
| 79 | Rudersdal | 31,5 |
Anm: Kommuner med under 10 besvarelser er frasorteret
Kilde: SMVdanmark på baggrund af spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkVedhæftede filer
Links
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
Nye tal: Fire ud af fem danskere kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om styrketræning26.8.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny måling, som Norstat har foretaget for SMVdanmark, viser, at 79 pct. af danskerne ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefaling for, hvor ofte voksne bør styrketræne. Det står i skarp kontrast til regeringens ambition om at gøre forebyggelse til en hovedprioritet, mener SMVdanmark, som håber, at kendskabet er markant større, næste gang der måles.
Nye tal: SMV'ernes tro på fremtiden på højeste niveau i to år24.8.2026 10:45:17 CEST | Pressemeddelelse
Optimismen er på vej tilbage blandt de små og mellemstore virksomheder. SMV'ernes erhvervstillid er steget til det højeste niveau i to år og nærmer sig igen det historiske gennemsnit efter en længere periode med lavere tillid. Det viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum