Jyske Bank samler alle medarbejdere i nyt kontor i Vejle
I dag er en milepæl for Jyske Bank, hvor første spadestik er blevet taget til bankens nye og ikoniske kontorbygning i Vejles nordlige erhvervsmiljø, DANDY Business Park.

Fredag formiddag blev første spadestik til Jyske Banks kommende storkontor taget sammen med bygningens ejere, DANDY Business Park. Humøret var højt og spadestikket dybt.
Spadestikket markerer nemlig, at Jyske Bank Vejle fra 2026 samler alle kræfterne, når de godt 100 medarbejdere indtager mere end halvdelen af den 5.000 m2 store kontorbygning i Dandy Business Park.
Strategisk placering
Kontorbygningen, med navnet Nordhus II, er placeret i DANDY Business Park nord for Vejle. Dermed kommer Jyske Banks nye kontor til at ligge klos op ad E45-motorvejen, hvilket ikke er et tilfældigt valg.
”Vi har længe søgt efter det perfekte sted, hvor vi kan samle alle vores afdelinger under ét tag – og Nordhus II er det helt rigtige valg. Med en markant og meget synlig placering tæt på E45 får vi ikke kun nem adgang til hele vores store kundebase, men også en unik mulighed for at styrke vores brand. Samtidig får vores over 100 medarbejdere adgang til moderne, attraktive faciliteter og bliver en del af det pulserende og dynamiske erhvervsmiljø i DANDY Business Park, siger markedsdirektør for erhverv i Jyske Bank, Johnny Mortensen.
Tina Pedersen, CEO i DANDY Business Park ser også frem til at byde Jyske Bank velkommen.
Vi er stolte af, at vi nu også kan byde Jyske Bank velkommen. I dag tager vi første spadestik til Nordhus II, der er vores sidste skud på stammen og en udvidelse af erhvervsparken, der i dag besår af 9 huse på sammenlagt 35.000 m². Nordhus II forventes at stå færdigt til, at Jyske Bank kan flytte ind i den topmoderne kontorbygning med kantine til december 2026,” siger CEO Tina Pedersen, DANDY Business Park.
Synergi til glæde for kunderådgivningen
Åbningen af det nye kontor betyder, at Jyske Bank samler de to nuværende afdelinger på henholdsvis Enghavevej og Hjulmagervej i DANDY Business Park. I Jyske Banks kommende kontor samles derfor afdelingerne for Privat, Private Banking, Erhverv, Landbrug samt Servicecenter og øvrige supportfunktioner, hvilket forventes at få en stor positiv betydning for både medarbejdere og kunder.
”Der er ingen tvivl om, at åbningen er en stærk strategisk beslutning. Når vi samler alle rådgivningskompetencer under ét tag, vil vi også kunne opnå en synergi internt. Med ét samlet kontor kan rådgiverne hurtigt stikke hovederne sammen og vende en kundesag. Det betyder, at vores kunder vil opleve en service og en energi, hvor afstanden til handling bliver reduceret, samtidig med at alle rådgivningsbehov kan imødekommes i samme arbejdsgang,” siger markedsdirektør Privat Jyske Bank Vejle, René Nyholm Madsen.
Jyske Bank forventer at flytte ind den 1. december 2026.
Kort fakta om Jyske Bank Vejle
- Det nye kontor samles afdelingerne for Privat, Private Banking, Erhverv, Landbrug samt Servicecenter og øvrige supportfunktioner.
- Dermed samles mere end 100 medarbejdere fra Jyske Banks to nuværende lokationer på Enghavevej og Hjulmagervej i Vejle.
- Nordhus II ligger i DANDY Business Park, der er ejet af Bagger-Sørensen.
Kontakter
Susanne FaberPressechef
Tlf:+45 26 29 11 29sfab@jyskebank.dkBilleder

Om Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S er det næststørste danskejede pengeinstitut med 88 afdelinger i hele landet og cirka 4.000 medarbejdere. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkreditselskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
600.000 danskere kan få bredere smil skattemæssigt10.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cirka 600.000 danskere har i dag en aktiesparekonto og kan med fordel stoppe op og overveje, om der er luft i økonomien til at pleje investeringerne.
Kulsort samvittighed på Black Friday?20.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ej, vel? Black Friday er lige om lidt og falder i år på en lønningsdag. Det betyder, at forbrugspilen stiger hurtigere til vejrs, end mange af os kan nå at slå fornuften til.
Vil du være med til at udvikle Jyske Bank?4.11.2025 10:10:00 CET | Pressemeddelelse
900 kunder gør det allerede, og de gør det så godt, at Jyske Bank nu efterlyser flere og også yngre deltagere til at teste løsninger, funktioner og brugervenlighed.
Dørene slås op for 120 investeringslystne studerende30.10.2025 10:06:37 CET | Pressemeddelelse
De unge har aldrig udgjort så stor en andel af de danske investorer som nu. Derfor var Jyske Bank i går inviteret med til at klæde de studerende på med viden på Aarhus Universitet.
Højt aktivitetsniveau og en positiv udvikling smitter af på Jyske Banks bundlinje29.10.2025 07:36:38 CET | Pressemeddelelse
Jyske Bank opnår fra første til tredje kvartal et resultat efter skat på 3.992 mio. kr. Resultatet per aktie steg 3 procent i kvartalerne sammenlignet med året forinden – trods effekten af betydeligt lavere korte renter. Forretningsomfanget udviste dermed fortsat fremgang med momentum på især kapitalforvaltningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum