Historisk drama i vente: 50% chance for tre danske klubber i Europa

Del
Historisk drama i vente
Historisk drama i vente

Dansk fodbold kan stå foran et af sine største europæiske øjeblikke. For kun anden gang i dette årtusinde er der en reel mulighed for, at hele tre danske klubber kvalificerer sig til europæisk gruppespil. Ifølge en analyse fra fodboldidanmark.dk vurderes chancen til omkring 50 procent – og spændingen er enorm forud for de afgørende kampe.

FCK og Midtjylland er sikre

FC København og FC Midtjylland har allerede sikret sig europæisk fodbold uanset udfaldet i deres næste opgør. Skulle københavnerne falde til Basel i Parken, venter Europa League, og skulle midtjyderne på mirakuløs vis miste deres 4-0-føring mod KuPS, vil Conference League stadig være en realitet.

Dermed er Brøndby det store spørgsmålstegn. Her vil alt afhænge af returopgøret mod Strasbourg på Brøndby Stadion. Et nederlag vil betyde farvel til Europa, mens en sejr eller uafgjort med efterfølgende sejr i straffespark sender de blå-gule i gruppespillet.

Brøndbys gyldne chance

Inden første kamp i Strasbourg havde få spået Brøndby store chancer, men med en stærk defensiv indsats lykkedes det at hente 0-0 på udebane. Bookmakerne vurderer nu chancen for avancement til knap 50 procent. Danske Spil giver odds 2,00 for Brøndby og 1,75 for Strasbourg, mens Betano vurderer sandsynligheden endnu tættere og giver odds 1,95 for dansk avancement.

Det betyder, at alt er åbent før returopgøret, hvor Brøndby kan skrive sig ind i historiebøgerne med et resultat, der sender tre danske hold videre.

Unik mulighed for dansk fodbold

Kombineres sandsynlighederne fra de tre klubber, er der over 30 procent chance for, at Danmark ikke blot får tre hold i europæisk gruppespil, men også fordelt på hver sin turnering: FC København i Champions League, FC Midtjylland i Europa League og Brøndby i Conference League.

En sådan situation vil være en milepæl for dansk fodbold og understrege den styrke, Superligaens topklubber har vist de seneste år - og være en vigtigt brik i kampen om den vigtige top15-placering.

Alt afgøres i næste uge

Alt peger dermed mod en dramatisk og historisk uge, hvor særligt de to kampe på dansk grund er ekstra vigtige. For fansene venter spændende kampe, og for alle danske fodboldfans venter tre klubber, tre turneringer og chancen for at placere Danmark solidt på det europæiske fodboldkort.

Nøgleord

Links

Om Fodboldidanmark.dk

Fodboldidanmark.dk er en ny side for dig, der elsker dansk fodbold og gerne vil have overblik over hold, spillere og turneringer i Danmark. Siden dækker Superligaen, 1. division, 2. division og 3. division – med et stærkt fokus på statistik, resultater og spillerdatabaser.

Følg pressemeddelelser fra BGGD Digital

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BGGD Digital

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye