Rufus Gifford modtager hæderspris for sit utrættelige arbejde med at knytte Danmark og USA sammen
22.8.2025 14:37:09 CEST | Copenhagen Capacity | Pressemeddelelse
Den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark Rufus Gifford er årets modtager af den prestigefyldte pris, Copenhagen Goodwill Ambassadors uddeler mandag aften.

Overrækkelsen, der finder sted på Københavns Rådhus, er en anerkendelse af, hvor stor en indsats Rufus Gifford gør for at udbygge det dansk-amerikanske samarbejde.
H.K.H. Prins Joachim er til stede som protektor ved Copenhagen Goodwill Ambassador Corps’ festmiddag og ved overrækkelsen af Copenhagen Goodwill Ambassadors-prisen.
Jens Kramer Mikkelsen, tidligere overborgmester i København og nuværende formand for Copenhagen Goodwill Ambassadors, hylder årets modtager for at være en sand ven af Danmark i en tid, hvor uenighederne er tydeligere end før.
”Venner er altid gode at have og Rufus Gifford har i sandhed vist sig som præcis det. I en stund, hvor bølgerne kan gå højt, er årets modtager en mand, der utrætteligt forsøger at udbrede de tætte bånd, som altid har været over Atlanten. Det her er vores anerkendelse af en indsats, der bygger på gensidig respekt og ikke mindst en stor kærlighed til Danmark.”
Rufus Gifford, USA’s ambassadør til Danmark i perioden 2013-2017, er den fjerde modtager af prisen, der gives til en person eller en organisation, som gør noget særligt for at promovere København og Danmark i udlandet – og som samtidigt har et blik for danskere bosat udenfor landets grænser.
At årets vinder af Copenhagen Goodwill Ambassadors-prisen har Danmark tæt på hjertet, er tydeligt og Rufus Gifford er meget taknemmelig for anerkendelsen.
”Jeg er meget stolt og beæret over at modtage denne pris. Der er ingen tvivl om, at Danmark og København har en særlig plads i mig og har haft det i mange år. Jeg har taget den danske livsindstilling og kultur til mig og jeg har fået venner for livet her i landet. Derfor er det kun naturligt for mig, at jeg altid bestræber mig på at skabe de bedst mulige relationer mellem to nationer, der betyder så meget for mig.”
Prisoverrækkelsen markerer højdepunktet i netværkets årlige møde, hvor Goodwill Ambassadørerne – et netværk af danske erhvervsfolk i internationale lederstillinger – samles for at styrke relationerne mellem København og verden.
Det er Københavns overborgmester Lars Weiss, der på vegne af byen, er vært for middagen på Københavns Rådhus, hvor Rufus Gifford hyldes.
Tidligere vindere tæller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, DR-journalist Stéphanie Surrugue og Fair og Fornuftig- stifter Benjamin Schenkel.
Prisoverrækkelsen finder sted på Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, København K, mandag den 25. august kl. 19.00.
Billeder fra prisoverrækkelsen til fri benyttelse kan findes her med kreditering Carsten Lundager:
Om Copenhagen Goodwill Ambassadors
Copenhagen Goodwill Ambassadors blev stiftet i 1996 af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Netværket tæller i dag mere end 50 danske erhvervsfolk i ledende stillinger i over 25 lande. Med H.K.H. Prins Joachim som protektor og Jens Kramer Mikkelsen som bestyrelsesformand arbejder netværket pro bono for at styrke Københavns og Danmarks internationale position gennem investeringer, kultur, turisme og samarbejde.
Om årsmødet
Årsmødet er nerven i Goodwill Ambassadors’ aktiviteter og består i sin kerne af dialog og diskussion med ministerielle organer, dansk erhvervsliv, kulturorganer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner om dansk konkurrenceevne med det formål at identificere internationale udfordringer og løsninger for København og Danmark, samt at klæde Goodwill Ambassadørerne på til at promovere hovedstaden internationalt.
Kontakter
Jacob StaehlinPressekontakt Copenhagen Goodwill Ambassadors
Tlf:+45 26 27 49 42jacobstaehelin@gmail.comOm Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Vi udnytter Københavns stærke internationale brand, Østdanmarks særlige erhvervsstyrker og Danmarks attraktive erhvervsklima til at tiltrække viden og ressourcer fra hele verden. Målet er at skabe bæredygtige forandringer, der understøtter landet i at håndtere de største samfundsmæssige udfordringer. Copenhagen Capacity er en not-for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Life science konsulenthuset LatticePoint etablerer sig i København med støtte fra Copenhagen Capacity19.2.2026 09:18:13 CET | Pressemeddelelse
LatticePoint, en førende biopharma-rådgivningsvirksomhed specialiseret i prissætning, refusion og værdisætning af aktiver, har annonceret åbningen af deres nye kontor i København, Danmark. Det nye kontor er etableret med bistand fra Copenhagen Capacity, en non-profit organisation, der fokuserer på at tiltrække udenlandske investeringer til Storkøbenhavn-området.
Ny alliance matcher SMV’ernes behov for talent med tech-opkvalificerede internationale kvinder20.1.2026 09:16:14 CET | Pressemeddelelse
ReDI School, Copenhagen Capacity og Norion Consult går med støtte fra TrygFonden sammen om at forløse det store, uudnyttede internationale talentpotentiale blandt kvinder fra ikke-EU-lande, der bor i Danmark. Gennem målrettet opkvalificering i efterspurgte tech-kompetencer skaber partnerskabet nye veje til vækst, fællesskab og tryghed i arbejdslivet.
Ny Østdansk Filmfond på plads med statslig støtte og kendt filmproducer i spidsen14.1.2026 13:13:47 CET | Pressemeddelelse
Den nye Østdanske Filmfond har netop modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut og er nu officielt etableret og får dermed et solidt afsæt til at styrke film- og tv-produktioner i Østdanmark. Fonden har ansat Kim Magnusson til at stå i spidsen i den indledende fase.
Tre kommuner går sammen om ny filmfond - skal styrke filmproduktion i Østdanmark14.11.2025 11:48:36 CET | Pressemeddelelse
København, Guldborgsund og Vordingborg investerer i Den Østdanske Filmfond og ansøger staten om midler til at tiltrække film- og tv-produktioner til regionen.
Stor kampagne skal få amerikanere til at opdage arbejdsglæden i Danmark12.11.2025 08:29:51 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Københavns Kommune lancerer Copenhagen Capacity en kampagne, der sætter fokus på arbejdsglæde, balance og livskvalitet i Greater Copenhagen regionen. Målet er, at endnu flere højtuddannede fra USA får øjnene op for de mange kvaliteter ved det danske arbejdsliv og flytter hertil for at arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum