JESPER BINZER spiller PINK i arenaopsætningen af ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5
26.8.2025 10:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Efter kæmpesuccesen på Østre Gasværk Teater og Musikhuset Aarhus:
JESPER BINZER spiller PINK i arenaopsætningen af ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5

Efter den overvældende anmelder- og publikumssucces på Østre Gasværk Teater i 2023 og Musikhuset Aarhus 2024 rykker ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5 ind i arenaformat. Live Nation præsenterer Østre Gasværk Teaters nye, stort anlagte opsætning – med Jesper Binzer som Pink. Premiere 23. april 2026 i Jyske Bank Boxen og 30. april 2026 i Royal Arena.
”Et mesterværk” kaldte Jyllands-Posten forestillingen i sin seksstjernede anmeldelse, og Berlingske kvitterede med fem stjerner og ordene: ”Man bliver høj på Østre Gasværk Teater”.
Efter aftale med selveste Roger Waters blev Østre Gasværk Teater det første teater i verden, der fik lov til at transformere Pink Floyds klassiske album The Wall professionelt til teaterformatet.
Resultatet blev ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5, som solgte 100.000 billetter i 2023 og 2024.
Jesper Binzer i hovedrollen som Pink
Til næste forår vender den populære forestilling tilbage, og denne gang indtages hovedrollen af den danske rockscenes største nulevende frontfigur. I over 40 år har Jesper Binzer stået i front for D-A-D, og han er om nogen rustet til at skildre rockstjernen Pink og det transformative kaos, han gennemlever i forestillingen.
Samtidig er Binzer en aldeles erfaren herre, når det kommer til at indtage scenen og erobre publikum ved stort anlagte arenakoncerter – og det er erfaringer, han får alle muligheder for at trække på i rollen som Pink.
Det, der i forvejen var en overdådig og teknologisk ambitiøs forestilling, skaleres nemlig op til en spektakulær arenaopsætning, der kombinerer alle de bedste elementer fra teatret og arenakoncerten.
TheatreMax i arenastørrelse
Den oprindelige opsætning af ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5 fik stor opmærksomhed og masser af rosende ord for implementeringen af den innovative TheatreMax-teknologi. TheatreMax skaber en altomsluttende oplevelse for publikum, der også kan mærkes fysisk på grund af resonansen fra det immersive lydsystem.
Teknologien inkluderer et kraftfuldt videosystem i ultrahøj opløsning, der giver billedskarphed i topklasse, selv i kæmpeformat, kombineret med det enorme lydsystem, der sikrer en surroundoplevelse i særklasse.
I den nye opsætning kommer TheatreMax-teknologien naturligvis også i spil – og denne gang skaleres den altomsluttende oplevelse op til arenastørrelse.
Stor begejstring hos arrangørerne for at løfte succesen til arena-format
Det bliver en oplevelse, som man ifølge arrangørerne ikke må gå glip af – uanset om man er fan af albummet The Wall, D-A-D eller bare musikteater på højeste internationale niveau.
Christian Krage, kunstnerisk direktør i Live Nation Danmark, udtaler:
”Vi er utrolig glade for, at vi sammen med Østre Gasværk Teater kan præsentere succesformatet ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5 i endnu større rammer. At Jesper Binzer indtager rollen som Pink, gør oplevelsen ekstra unik – det er et perfekt match, og vi glæder os til at give publikum en forestilling i absolut arenaformat.”
Søren Møller, teaterchef på Østre Gasværk Teater og forestillingens kreative producent, supplerer:
”Det er med stor stolthed, at vi nu vender tilbage og løfter ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5 til arenaformat. Vi tager forestillingen til næste niveau, fastholder den kunstneriske nerve – og skaber en endnu stærkere oplevelse for publikum!”
Binzer: ”Hold kæft, hvor jeg glæder mig!”
Hovedrolleindehaveren selv har et nært forhold til The Wall, som udkom, da Binzer var 14 år gammel.
”Det album udgjorde jo en kulturel bjælke, som både jeg og millioner af andre kunne sætte os på,” fortæller Binzer og fortsætter:
”The Wall formår at gøre historien om en apatisk rockstjerne til en dybt empatisk fortælling om isolation og fremmedgørelse, som alle kan relatere til. Samtidig med, at historien serveres i en indpakning, der både er musikalsk, farlig og visuelt fuldkommen legendarisk.”
TheatreMax-teknologien bliver garant for en publikumsoplevelse udover det sædvanlige, og dét øger kun forventningsglæden hos Binzer:
”Hold kæft, hvor jeg glæder mig til at slippe mit indre cirkusæsel løs i den her manege!”
Den nye arenaopsætning af ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5 præsenteres af Live Nation, og fra den 23. april kan den opleves i Jyske Bank Boxen i Herning, og fra den 30. april spiller den i Royal Arena i København.
Billetsalget starter 29. august kl. 10.00. Læs mere om forestillingen på livenation.dk.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Kristina Sindberg · kristina@sindbergkommunikation.dk · 24 86 01 84
PresseLive Nation
presse@livenation.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
KATSEYE kommer til Royal Arena d. 17. september på THE WILDWORLD TOUR13.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KATSEYE ANNONCERER 2026 HEADLINE ARENA TOUR I UK, EUROPA OG NORDAMERIKA BILLETSALGET TIL KATSEYE: THE WILDWORLD TOUR STARTER TORSDAG 21. MAJ NY EP, WILD, UDKOMMER 14. AUGUST VIA HYBE x GEFFEN RECORDS
Den tredobbelte Grammy-vinder Tori Kelly gæster DR Koncerthuset, Studie 2 lørdag den 28. november 202611.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Live Nation & DR Koncerthuset præsterer: TORI KELLY DR KONCERTHUSET, STUDIE 2 28. NOVEMBER 2026
Marie Key i Store VEGA 2027!11.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev Marie Key i Store VEGA den 9. april 2027!
LIVE NATION ANNONCERER CONCERT WEEK MED SÆRLIGE PRISER OG ESKLUSIVE KONKURRENCER11.5.2026 08:00:00 CEST | Nyhed
Live Nation præsenterer endnu en gang Concert Week - en global fejring af livemusikken med særlige tilbud og aktiviteter for fans verden over. I Danmark finder Concert Week sted fra i dag mandag den 11. maj til søndag den 17. maj 2026. Concert Week sætter fokus på liveoplevelserne og giver fans adgang til eksklusive koncerttilbud, konkurrencer og unikke oplevelser på tværs af Live Nations koncerter og shows. Fra den 11. maj kan danske fans besøge: https://www.livenation.dk/concertweek2026 for at få det fulde overblik over tilbud, konkurrencer og aktiviteter under Concert Week. Med Concert Week ønsker vi at sige tak til publikum ved at give noget tilbage gennem lokale initiativer og særlige fanoplevelser. I Danmark byder Concert Week blandt andet på: • Særlige priser på udvalgte koncerter • Konkurrencer med mulighed for at vinde koncert- og festivalpakker • Chancen for at vinde et eksklusivt Live Nation Danmark Guldkort, der giver adgang til alle Live Nation Danmarks koncerter i 2026 fo
Tom Misch gæster Store VEGA den 18. juni 20268.5.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Live Nation & VEGA Præsenterer: TOM MISCH STORE VEGA 18. JUNI 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum