Oprydning i afgifter skaber jubel hos købmændene
22.8.2025 06:04:56 CEST | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
De danske afgifter på chokolade og kaffe kan snart være en saga blot. Det er sundt for både danskernes økonomi og vores købmænd.

”Det er en glædens dag, når afgifterne på morgenkaffen og fredagshyggen afskaffes. Det har vi i DSK kæmpet for længe. Danmark har længe haft urimeligt høje afgifter – meget højere end i både Tyskland og Sverige – og det har ramt danskerne direkte på pengepungen. Vi er derfor meget tilfredse med udspillet fra regeringen,” siger Jannick Nytoft, der er adm. direktør i De Samvirkende Købmænd (DSK).
Danskerne vil af med afgiften
Syv ud af ti danskere støtter, at afgifter på kaffe og/eller chokolade afskaffes helt. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Norstat har lavet for DSK. Så regeringens udmelding har klangbund i det danske folkehav.
”Priserne på fødevarer stiger overalt i Europa – men det er en udvikling, som rammer ekstra hårdt i et land med høje afgifter. Det kan danskerne konstatere ved selvsyn, hver gang de rejser ud. Vi ser frem til, at dansk dagligvarehandel nu bliver stillet en smule mere lige med konkurrenterne lige på den anden side af grænsen,” siger Jannick Nytoft.
”Det naturlige næste skridt er at kigge nærmere på, hvordan der i Danmark – ligesom i alle andre europæiske lande – kan indføres en reduceret moms på fødevarer,” siger Jannick Nytoft.
Danmark er det eneste land i Europa med en afgift på chokolade og snolder. Blandt andet derfor er de danske afgifter en drivkraft for danskernes grænsehandel, DSK har estimeret, at danskerne i 2024 grænsehandlede dagligvarer for over 9 mia. kroner i alt.
Se vedhæftede analysenotater:
- Analysenotat - Flertal af danskerne ønsker et opgør med afgifter
- Analysenotat - Danskerne grænsehandlede dagligvarer for over 9 mia. kroner i 2024
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
De Samvirkende Købmænd (DSK) er brancheorganisation for knap 1.500 købmænd i både Danmark og Grønland. Medlemmerne omfatter MENY, SPAR, Min Købmand og LetKøb samt REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg Supermarked, ABC Lavpris, Circle K, Q8 og Alma. Dertil kommer grossisterne Dagrofa Foodservice og REMA distribution samt de to grønlandske medlemmer som er Pisiffik og Pilersuisoq. Udgangspunktet er, at sammen står vi stærkere!
Vi arbejder politisk for bedre vilkår for de danske købmænd, hvor vi løbende formår at skabe resultater til gavn for de mange engagerede købmænd rundet om i landet. Takket være sammenholdet om en stærk brancheorganisation har DSK mulighed for at påvirke politiske forhandlinger om bl.a. lukkelov, grænsehandel, fødevarelovgivning, afgifter, planlov osv.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Ingen aprilsnar: Svenskerne sænker momsen på fødevarer og udstiller behovet for at gøre det samme i Danmark1.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne betaler nogle af Europas højeste fødevarepriser, og det skyldes ikke mindst den danske fødevaremoms, der er Europas højeste. I Sverige er momsen i forvejen lav, og nu sænkes den til kun 6 procent mod 25 procent i Danmark. Det skaber en uholdbar situation for den danske dagligvarehandel, lyder det fra De Samvirkende Købmænd (DSK).
6 ud af 10 vælgere: Fødevarepriser kan få betydning for deres kryds20.3.2026 07:00:07 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Norstat for De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at 56 procent af danskerne siger, at udviklingen i fødevarepriserne har betydning for, hvordan de vil stemme ved det kommende folketingsvalg. Derfor er fødevarepriserne er rykket ind i valgkampen.
Epidemien af butikstyverier fortsætter: Der blev stjålet for over 2 mia. kroner i dagligvarehandlen i 20253.3.2026 07:05:25 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at stjæle fra de danske butikker er stadig høj – meget høj. I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier. De mange tyverier koster de danske dagligvarebutikker dyrt. Et estimat fra De Samvirkende Købmænd peger på, at tyverierne i dagligvarehandlen samlet set koster over to mia. kroner.
Folketingsvalg med fokus på danskernes dagligdag26.2.2026 14:30:38 CET | Pressemeddelelse
Afgiftslettelser, fødevaremoms og indsatsen mod butikstyverier – det er de vigtigste prioriteter i købmændenes brancheorganisation.
Skærpede straffe for butikstyveri er et vigtigt skridt19.2.2026 16:35:33 CET | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) hilser regeringens nye initiativer mod butikstyveri velkommen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum