Københavns Kommune har vedtaget en nulemissionszone
21.8.2025 20:18:21 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Der er nulemissionszoner på vej i både København og Aarhus kommune. Det kommer til at have betydning for den lokale udrulning af elbiler.

Her til aften, den 21. august 2025, har Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtaget indførslen af en nulemissionszone på Indre Vesterbro. Også i Aarhus kommune blev der sidste år indgået en politisk aftale, hvor indførslen af en nulemissionszone indgår. Det tyder på, at nulemissionszoner er på vej i flere af de store byer. Zonerne vil være forbeholdt eldrevne køretøjer, dog med enkelte undtagelser, for eksempel for beboerne i området.
"Nu ruller udviklingen for nulemissionszoner i de større byer, og de kommer til at være afgørende for udskiftningen af bilparken i Danmark. Det er vores vurdering, at nulemissionszonerne vil have effekt på bilsalget med det samme, fordi bilisterne gerne vil have en bil, der kan køre, hvor de ønsker - også om to eller tre år," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Kommunernes meldinger om nulemissionszoner kommer på baggrund af Folketingets lovvedtagelse i december 2024, som gav kommunerne beslutningskraft til at indføre disse zoner. Nulemissionszonerne vil bidrage til forbedret luftkvalitet, men de vil også bidrage mere generelt til den grønne omstilling, blandt andet gennem deres effekt på elbilsalget. Dog er det væsentligt at sikre, at indførelsen af nulemissionszoner sker med tilpas langt varsel, så borgerne har tid til at tilpasse sig:
"Det er vores erfaring, at den grønne omstilling virkelig rykker, når der stilles tydelige krav og forventninger. Derfor er dette også en oplagt mulighed for at skubbe på elbiludviklingen i de enkelte kommuner. Vi forventer, at flere kommuner vil hoppe med på vognen, og at nulemissionszonerne vil blive et omdiskuteret emne i kommunalvalgkampen til november. Samtidig er det dog vigtigt, at forbrugerne ikke bliver presset ud i et akut bilskift, men tager overvejelsen om drivmiddel, når de erhverver sig en ny bil. Derfor bør kommunerne være langsigtede i deres planlægning af nulemissionszonerne og undlade at træffe en beslutning i dag, som træder i kraft allerede i morgen," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Cabrioletsæsonen er i gang - og flere kører på strøm21.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cabrioletsæsonen er skudt i gang, og den åbne bil er i stigende grad blevet elektrisk. Nye tal fra Mobility Denmark viser, at der nu er over 31.000 cabrioleter i Danmark.
Danmark sakker bagud på den grønne omstilling af tunge lastbiler i Norden16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark var bagefter Norge og Sverige i anskaffelsen af tunge nulemissionslastbiler i andet kvartal. Politisk vilje kan dog sætte skub i omstillingen af markedet.
Eksplosiv vækst i bilparkens batterikapacitet14.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm.
Danmark oplevede størst vækst i første halvår blandt de nordiske bilmarkeder9.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens bilsalget i Danmark voksede i første halvår, så det anderledes ud på de andre nordiske markeder. Andelen af elbiler vokser fortsat på tværs af Norden.
Syv gode råd til kør-selv-ferien i elbil3.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klar til sommer og kør-selv-ferie i elbilen? Mobility Denmark giver gode råd til, hvordan både køretur og opladning bliver en succes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum