Billund Kommune

Demokrati i børnehøjde på rådhuset

Del

Skoler og daginstitutioner kan fremover besøge det nye Børnenes Byråd på rådhuset i Billund Kommune, som blev indviet i dag. Her bydes børnene indenfor i et læringsrum, hvor demokrati og medborgerskab bliver til en leg.

I Børnenes Byråd kan børn klæde sig ud som forskellige erhverv, og få en smag på fremtidens arbejdspladser
I Børnenes Byråd kan børn klæde sig ud som forskellige erhverv, og få en smag på fremtidens arbejdspladser Billund Kommune

Hvad laver de i kommunen? Hvordan beslutter de ting i kommunalbestyrelsen? Og hvad betyder det egentlig, at vi lever i et demokrati?

Store spørgsmål som kan være svære at forstå, når man er barn og ung. Men nu har børn og unge i Billund Kommune fået et nyt rum, hvor de kan lære om demokrati og medborgerskab. Torsdag blev Børnenes Byråd nemlig indviet af borgmester Stephanie Storbank.

Børnenes Byråd er udviklet af en tværfaglig arbejdsgruppe i Billund Kommune og skabt med afsæt i kommunens børne- og ungesyn og vision som Børnenes Hovedstad. Gennem legende formidling, sanseoplevelser og interaktiv læring skal området give børn en konkret oplevelse af, hvordan de selv er med til at forme fællesskabet, og hvorfor deres stemme er vigtig, samtidig med at de lærer om medborgerskab og demokrati.

Som hjemsted for Børnenes Hovedstad ønsker vi at skabe rammer, hvor børn oplever, at de er en aktiv del af samfundet, og at deres perspektiver og idéer gør en forskel. Derfor glæder det mig, at vi med Børnenes Byråd har skabt et rum, hvor børn kan lære, stille spørgsmål, være kreative, drømme og lære om demokrati på deres præmisser,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.

Læring om demokrati igennem leg
Allerede ved indgangen til Børnenes Byråd bliver retningen slået an: Her møder man det store børne- og ungehus - et fysisk og symbolsk omdrejningspunkt for hele området.

Huset folder sig ud i flere dimensioner og sætter fokus på Billund Kommunes børne- og ungesyn. Det er herfra, børnene begynder deres rejse ind i demokratiet, og det er her, at værdier som inddragelse, fællesskab og nysgerrighed bliver levende.

Området er indrettet med forskellige interaktive zoner med en pressezone, en miniudgave af byrådssalen, et udklædningsområde, kreazone og en pengekiste, hvor børnene kan bygge deres egen kommune med guldmønter. Der er også opstillet en stemmeboks, hvor børn kan dele deres idéer og drømme til kommunalbestyrelsen. På den måde bliver børnene ikke kun besøgende, men deltagere i den demokratiske proces.

FAKTA:

· Børnenes Byråd er åbent for besøg fra institutioner og skoler i Billund Kommune.

· Området kan opleves i forhallen på rådhuset.

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye