Cykeltræning og færdselsregler i børnehøjde
BILLEDREPORTAGE/BRØNDERSLEV: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har Børnehaven Lærkereden fået etableret en trafikbane, så børnene kan træne cykling og lære om trafik i trygge rammer. Torsdag den 21. august blev trafikbanen indviet.

Børnene var ivrige efter at komme i gang og var fuldt udstyret med nye hjelme og gule trafikveste, da GF Fonden torsdag den 21. august var forbi Børnehaven Lærkereden for officielt at indvie børnehavens nye trafikbane.
Det er GF Fonden, som sammen med 390.000 medlemmer ejer GF Forsikring, der har doneret penge til børnehaven. GF Fondens Trafiklegat har gjort det muligt at få svejset hvide vejstriber på legepladsens asfaltområde. På den måde har børnene fået et virkelighedstro trafikunivers at øve sig i med bl.a. hajtænder, rundkørsel og fodgængerovergange.
– Vi er meget, meget glade for, at vi nu endelig har fået en trafikbane på vores legeplads. Vi er en certificeret idrætsbørnehave og har altid cyklet meget. Trafikbanen giver os en tryg ramme at træne i og mulighed for at arbejde mere struktureret med cykling, fortæller Signe Løgsted, konstitueret leder for Børnehaven Lærkereden, og hun uddyber:
– Før var det mest bare”fri leg” på cykel. Men nu kan vi snakke færdselsregler med børnene, og de kan straks begynde at øve sig i at holde til højre på vejen, stoppe ved fodgængerovergang og at svinge i rundkørslen. På den måde får børnene cykelbalance og trafiklære ind via leg, og de bliver godt rustet til at kunne begå sig i den rigtige trafik.
Til gavn for hele lokalområdet
Udover børnene i Lærkereden, så får også andre lokale børn glæde af trafikbanen. Lærkeredens legeplads - og dermed også den nye trafikbane – er nemlig åben for alle uden for børnehavens åbningstid. På den måde har børnene i Brønderslev fået en unik mulighed for at lære om trafik gennem leg på cykel.
- Hos GF Fonden ønsker vi at støtte initiativer, der får flere til at cykle. Cykling er godt for den mentale og fysiske trivsel, og et vigtigt skridt i retning af at få flere op på cyklen er at starte tidligt. Derfor støtter vi projekter som her i Brønderslev, hvor der arbejdes dedikeret med cykeltræning og trafiksikkerhed. Jo mere man øver sig i at cykle, jo mere sikker bliver man i trafikken, fortæller Helle Nielsen, uddelingschef i GF Fonden.
Fakta om GF Fondens Trafiklegat
GF Fonden, der sammen med 390.000 medlemmer ejer GF Forsikring, har en årrække uddelt midler til ildsjæle, institutioner og foreninger rundt om i landet, som gør noget for den lokale trafiksikkerhed og trafikadfærd.
I år uddeles i alt 600.000 kroner, og GF Fonden har haft særligt fokus på at finde projekter, der direkte eller indirekte kan få flere børn, unge og voksne til at cykle mere.
GF Fondens Trafikkomité består af personer med viden og kompetencer inden for trafik og sikkerhed:
- Lars Binderup Larsen, formand for GF Fondens trafikkomitéen, overlæge i Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital og medlem af Havarikommissionen
- Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør, Rådet for Sikker Trafik
- Anne Eriksson, ingeniør, trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet
- Connie Juel Clausen, trafikplanlægger, Odense Kommune
- Jørgen Krogh Kristoffersen, bestyrelsesformand for GF Fonden
- Michele Westphal, skadebehandler, bilskadeafdelingen i GF Forsikring.
Næste mulighed for at søge GF Fondens Trafiklegat er i januar og februar 2026. Læs mere på GF Fondens hjemmesiden.
Kontakter
Rikke LundvaldKommunkation og presseGF Fonden
Kommunikationsmedarbejder
Billeder





Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Mere cykelglæde til børn i Tønder30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/TØNDER: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat kunne Tønder BMX Klub torsdag den 26. juni indvie deres nye pumptrack. Banen skal styrke balance, cykelglæde og ikke mindst trafiksikkerheden hos de yngste cyklister i byen.
Veteraner i sadlen: Cykler styrker både krop, sind og sammenhold26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BRABRAND: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har Veteranhjem Aarhus købt lånecykler, der skal styrke fællesskabet og bane vejen for bedre trivsel blandt hjemvendte soldater. Tirsdag den 24. juni blev legatet overrakt, og de nye cykler taget i brug.
Cykelfest i børnehøjde23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ØSTOFTE: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har Møllebakken Børnehave kunnet udvide antallet af tohjulede, så endnu flere børn kan lære at cykle. Fredag den 20. juni blev de nye cykler afsløret og indviet på børnehavens trafikbane.
Mere hjælp til selvhjælp i Cykeltutten20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SVENDBORG/BILLEDREPORTAGE: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat kan Cykeltutten på Frederiksø fortsætte arbejdet med at give udsatte børn og voksne både et transportmiddel og et stærkt fællesskab – hjulpet godt på vej af frivillige og genbrugte cykler.
Hjul under drømmene: Trafiklegat giver livskvalitet for unge med funktionsvariationer28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/SLANGERUP – Mandag den 26. maj modtog Bofællesskabet Lykke Marie GF Fondens Trafiklegat. Støtten går til indkøb af endnu en ladcykel med plads til kørestol, som gør det muligt at tage på cykelture for at få et fysisk og mentalt boost.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum