Hvis du vil køre privat ø-taxi, så hav styr på forsikringen
Anholt er blandt de øer, der er blevet undtaget taxiloven, så private nu kan køre taxi. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber, F&P, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.

På Anholt har du fra 1. september 2025 muligheden for at bruge din private bil som ø-taxi. Transportministeriet ændrede taxiloven tilbage i januar 2024, så en række danske småøer blev undtaget lovens krav om blandt andet sædeføler og taxameter. Transportministeriet har siden opdateret listen af øer, hvor Anholt nu også er tilføjet.
Den nye mulighed for at køre privat ø-taxi kan virke spændende, men det er særligt vigtigt, at man sørger for at have korrekt forsikring. Selvom din bil er privatejet, betragtes ø-taxi som erhvervsmæssig personbefordring – altså kørsel, hvor selve transporten er en ydelse, man leverer mod betaling. Det er derfor ikke garanteret, at den almindelige ansvarsforsikring dækker i tilfældet af ulykker.
- Det er afgørende, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man begynder at køre ø-taxi. Den lovpligtige ansvarsforsikring for private biler dækker som udgangspunkt ikke erhvervskørsel, forklarer Anne Garde Slothuus, forsikringsekspert hos Forsikringsoplysningen i Forsikring og Pension (F&P), og fortsætter:
- Det tager kun få minutter at få styr på sin dækning, men konsekvenserne kan være store, hvis man kører uden.
Anne Garde Slothuus fremhæver, at hvis der sker en ulykke med personskade, og bilen ikke er korrekt forsikret, så vil forsikringsselskabet typisk sørge for, at den skadelidte passager får erstatning. Men, den pågældende chauffør kan bagefter blive mødt med et erstatningskrav fra forsikringsselskabet.
- Mange er ikke klar over, at man risikerer at hæfte personligt, hvis forsikringen ikke er i orden. Det kan i værste fald blive en meget dyr affære. Derfor er det vigtigt at få en bekræftelse fra sit forsikringsselskab, inden man giver sig i kast med ø-taxi-kørsel, siger hun.
For mere information om forsikring og ø-taxikørsel, henviser Anne Garde Slothuus til ø-taxi: Husk at tjekke din forsikring | Forsikringsoplysningen
Flere kommuner informerer desuden på deres hjemmesider om de nye muligheder for ø-taxikørsel og de krav, det medfører – herunder gyldigt kørekort og ansvarsforsikring.
Nøgleord
Kontakter
Anne Garde SlothuusForsikringsoplysningen
Tlf:+4541919145ags@fogp.dkBirgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Pensionsbranchen har fordoblet forsvarsinvesteringer10.8.2025 07:49:34 CEST | Pressemeddelelse
Ny opgørelse viser, at pensionsbranchen fra 2023 til 2024 har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.
Den finansielle sektor går sammen om at styrke Danmarks forsvar og beredskab4.8.2025 06:59:27 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark og Forsikring & Pension lancerer i dag et nyt fælles partnerskab – Det Finansielle Forsvars- og Beredskabspartnerskab - der i tæt samarbejde med offentlige og private aktører vil bidrage aktivt til en styrket forsvarssektor og et styrket beredskab i Danmark og Europa.
Kvinders barsel har meget lille betydning for deres pension21.7.2025 08:12:41 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse punkterer myten om, at kvinders barsel har betydning for deres pensionsopsparing. Selve barselsperioden har kun mindre betydning. Beslutningen om at gå ned i tid efter barsel har langt større betydning for kvinders pension.
Styrk cybersikkerheden for at sikre Danmarks samfundsrobusthed30.6.2025 09:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Vi ser ind i forsvarsinvesteringer for hundredvis af milliarder de kommende år. Men vi må ikke glemme vores nationale beredskab og samfundsrobusthed, mener F&P. Særligt på cyberområdet er Danmark udsat. Derfor spiller forsikrings- og pensionsbranchen ud med otte konkrete forslag til at styrke cybersikkerheden i Danmark.
F&P: Næste års finanslov skal sætte turbo på fremtidssikringen af Danmark25.6.2025 09:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Øget klimasikring, styrket velfærd, investeringer i konkurrenceevnen og en øget tryghed for danskerne er blandt de fokusområder, som F&P foreslår i nyt finanslovskatalog, der skal fungere som inspiration frem mod efterårets finanslovsforhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum