Små virksomheder sakker bagud – kun hver fjerde har robotter
22.8.2025 06:02:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Dansk Metal viser store forskelle i brugen af robotter – kun hver fjerde lille industrivirksomhed har automatiseret. Det kan true vækst og arbejdspladser, advarer Dansk Metal.

Små og mellemstore industrivirksomheder halter langt bagefter de store, når det gælder automatisering. Det viser Dansk Metals halvårlige undersøgelse blandt tillidsrepræsentanterne.
Mens 90 procent af de største virksomheder har installeret robotter, gælder det kun for 25 procent af de små. I møbelindustrien er det kun hver tredje virksomhed, der har robotter, og for industrivirksomheder inden for Handel og transport er det kun 23 procent.
Samtidig er virksomhedernes lyst til at investere faldet. Kun 23 procent forventer at købe robotter det næste år – et markant fald fra 34 procent i 2019.
”Hvis de små virksomheder ikke kommer med på automatiseringsbølgen, risikerer vi at tabe både konkurrenceevne og arbejdspladser. Vi kan ikke have et Danmark, hvor teknologien er for de få, store – det skal være hele Produktionsdanmark, der rykker frem,” siger Emil Drevsfeldt Nielsen, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
Virksomhederne peger på, at teknologien ofte ikke matcher deres behov. Dansk Metal mener, at det kræver en målrettet indsats at få SMV’erne med.
”Det kræver politisk mod at sikre, at små virksomheder kan investere i den teknologi, der gør dem mere effektive. Det handler om bedre adgang til investeringsstøtte, rådgivning og opkvalificering af medarbejdere. For hver gang en robot rulles ind, skal der også rulles et kursus ud,” siger Emil Drevsfeldt Nielsen.
Baggrund
Analysen bygger på svar fra 470 tillidsrepræsentanter i industrien. Den viser, at virksomheder i fødevareindustrien er længst fremme med automatisering (97 procent har robotter), mens andre brancher halter markant bagefter.
Størstedelen af tillidsrepræsentanterne peger på, at ny teknologi og robotter vil være en gevinst for virksomheden.
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal efter nye robottal: Afsæt 200 mio. kr. til robotter i forskningsreserven24.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra IFR – International Federation of Robotics – viser, at verdens virksomheder investerer i robotter som aldrig før. Det står dog sløjt til med nyinstallationer af robotter i Europa. Danmark halter ikke lige så meget bagefter som mange af landene i Europa, mens Kina løber forrest.
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum