3F: Sænk moms på fødevarer nu!
Danmarks stærkeste fagforening vil have politikerne til at sænke momsen på fødevarer med fem procentpoint – fra 25 til 20 procent.

Danske lønmodtagere er hårdt presset på økonomien som følge af de tårnhøje priser på fødevarer. Derfor skal politikerne sænke momsen på fødevarer fra 25 til 20 procent.
Det foreslår Danmarks største fagforbund 3F, der repræsenterer faglærte og ufaglærte lønmodtagere over hele Danmark.
- Det er blevet alt for dyrt at fylde indkøbskurven i supermarkedet. Mine medlemmer mærker de stigende priser på fødevarer langt mere, end direktørfamilien i Nordsjælland. Det er både rimeligt og retfærdigt at sænke momsen på fødevarer, så uligheden ikke forstærkes, siger Henning Overgaard, der er forbundsformand for 3F.
Danmark er det eneste land i Europa, der ikke har en differentieret moms på fødevarer. Samtidig er fødevarepriserne de næsthøjeste i Europa, kun overgået af Luxemburg.
- Når det kan lade sig gøre i andre lande at sænke momsen på fødevarer, kan det naturligvis også lade sig gøre i Danmark. Vi skal ikke sidde at vente på en undersøgelse eller en kommissionsrapport, vi skal have lavere fødevaremoms nu og dermed lavere priser på fødevarer. Det er et stort ønske fra mine medlemmer og formentlig fra resten af familien Danmark, siger Henning Overgaard.
- Regeringen har netop spillet ud med at sænke elafgifterne. Det er helt fint. Men jeg mener, at vi også bør sænke fødevaremomsen nu, siger Henning Overgaard.
3F’s forslag vil koste cirka fem milliarder kroner om året, som fagforbundet vil finde ved at beskatte de allerrigeste og dem, der har fået enorme skattelettelser de sidste 20 år.
- At sænke momsen på fødevarer er den mest retfærdige måde at sænke skatten på i Danmark, fordi det vil få størst betydning for folk med lavere indkomster. Det er simpelthen helt i skoven, at en almindelig arbejderfamilie ikke har råd til at lave spaghetti med kødsovs til ungerne, fordi oksekød koster mere 100 kroner pr. kilo. Det skal laves om nu, siger Henning Overgaard.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: God aftale for lønmodtagere i Danmark30.6.2025 11:20:59 CEST | Pressemeddelelse
Henning Overgaard er meget tilfreds med den nye certificeringsaftale, der imødekommer 3F’s ønsker om et arbejdsmarked på ordnede vilkår.
Ny rapport kalder på øjeblikkelig handling: Danmark betaler svimlende beløb for dårligt arbejdsmiljø9.6.2025 06:49:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere betaler med livet eller helbredet for dårligt arbejdsmiljø. En ny rapport fra NFA slår fast, at det tilmed koster samfundet milliarder af kroner hvert år. Nu må arbejdsgiverne og politikerne tage ansvar.
Ny rapport: Niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked27.5.2025 08:03:49 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra VIVE bekræfter endnu en gang det, som 3F har advaret om i årevis. Social dumping er et kæmpe og stigende problem på det danske arbejdsmarked.
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum