Nybolig Landbrug

Landbrugsjord er en eftertragtet investering

Del

Interessen for landbrugsjord er høj, og de seneste år har budt på prisstigninger. Alligevel er landbrugsjord stadig en attraktiv investeringsmulighed – både for etablerede danske landmænd, udenlandske landmænd og investorer uden for erhvervet.

Luftfoto af Lykkegården med marker, en dam, og flere bygninger omkranset af træer.
Lykkegården fra oven med marker, en dam og masser af træer. Foto: Nybolig

På Djursland, tæt på Auning, ligger Lykkegården, et veldrevet planteavls-, skov-, natur- og jagtlandbrug på 384 hektar, fordelt på flere ejendomme. Ifølge Gustav Winther, indehaver af Nybolig Landbrug Gustav Winther A/S, er det ejendomme som denne, der tiltrækker stor opmærksomhed. Han har for nylig fået ejendommen til salg, og der er allerede interesse fra potentielle købere.

"Det er en ejendom af en sjælden kaliber. Det, der gør den speciel, er blandt andet, at landbrugsjorden er samlet i én blok. Det er usædvanligt og en stor fordel i driftsmæssig sammenhæng. Derudover er det god, muldrig jord med adgang til vanding og topmoderne faciliteter til kornopbevaring og -tørring," siger Gustav Winther.

Han tilføjer: "Landbrugsjord er mere end bare marker. Det er en langsigtet og stabil investering og det gør den attraktiv."

De forhold, som Gustav Winther fremhæver ved Lykkegården, er dem, som mange købere lægger vægt på, selv om prisen lyder på 90.310.000 kr.

Hvem er køberne?

Der har været stor opmærksomhed på udenlandske opkøb af landbrug i Danmark. Derudover har investorer uden tilknytning til landbruget også fået øjnene op for mulighederne i landbruget. Og så er der selvfølgelig danske landmænd, der ønsker at udvide produktionen.

"Der har været en del fokus på udenlandske opkøb. Men i vores mæglerforretning er det de danske landmænd, der fylder mest. Når både fødevarepriserne og prisen på landbrugsjord stiger, vil de gerne ekspandere og styrke deres produktion. Det er stadig dem, der står for størstedelen af handlerne," siger Gustav Winther.

Effekten af den grønne trepart


Den grønne trepartsaftale blev indgået i juni 2024. Den har til formål at sikre en mere klimavenlig og bæredygtig omstilling af dansk landbrug. Aftalen rummer blandt andet løfter om, at der skal udtages landbrugsjord, som fremover skal anvendes til naturformål.

Det vil alt andet lige påvirke markedet. Et lavere udbud giver som udgangspunkt stigende priser. Men aftalen trækker i flere retninger. Trepartsaftalen indeholder også en CO2-afgift, som kan ramme særligt mælkeproduktionen, og derfor er er det vanskeligt at forudsige prisudviklingen på landbrugsjord.

"Vi har ikke mærket nogle effekter af trepartsaftalen endnu. Men jeg tror, priserne vil stige i de kommende år – især i områder med god landbrugsjord. Udtagningerne omfatter 400.000 hektar, og når så meget jord forsvinder fra markedet, vil det, alt andet lige, lægge et opadgående pres på priserne. Men, når det er sagt, skal man være varsom med at spå – især om fremtiden," siger Gustav Winther.

Tina Hedegaard, kædedirektør i Nybolig, mener også, at aftalen kan påvirke priserne på landbrugsjord i Danmark:

"Den grønne trepart ændrer på nogle balancer i markedet. Når et så stort areal bliver taget ud af produktion, er det klart, at det vil påvirke udbuddet og dermed priserne. For jordejere kan det betyde, at værdien af den tilbageværende, dyrkbare jord stiger, særligt hvis den er effektivt drevet og godt beliggende," siger hun.

Skal man sælge nu?

Hvad betyder det for jordejere, der overvejer at sælge i det nuværende marked? Er det bedst at vente og håbe på højere priser, eller skal man slå til nu, hvor der er likviditet i markedet, og pilen peger opad?

Tina Hedegaard, kædedirektør i Nybolig, siger:

"Vi ved, at mange jordejere overvejer, om det er det rette tidspunkt at sælge. Derfor er det vigtigt, at man får lavet en grundig vurdering af ejendommens potentiale, for eksempel af en dygtig landbrugsmægler. Så kan man træffe sin beslutning på et oplyst grundlag. Men mit klare budskab er: Vent ikke for længe. Markedet er aktivt, og der er købere med kapital. Og udviklingen kan altid ændre sig, både når vi taler om lovgivning og renteniveau," siger Tina Hedegaard.

Du kan se en præsentation af Lykkegården her, og alle landejendomme som Nybolig Landbrug har til salg her.

Kontakter

Billeder

Luftfoto af en stor Lykkegården med gule bygninger og grønne marker i baggrunden.
Lykkegården er til salg. Og det er den gode landbrugsjord, der er det store aktiv.
Foto: Nybolig
Download
Kornsiloer på en gårdsplads under en blå himmel.
Lykkegårdens anlæg, bygninger og maskinerornsiloer er velholdte. Det betyder noget for værdien.
Foto: Nybolig
Download

Om Nybolig Landbrug

Hos Nybolig Landbrug er vi specialiseret i at rådgive vores kunder om køb og salg af landbrugsejendomme. Vi kender landbrugsmarkedet særdeles godt – både lokalt og på landsplan – og dækker alle ejendomstyper. Det gælder alt lige fra produktionsejendomme og planteavlsgårde over fritids- og lystejendomme til speciallandbrug, skovbrug og landbrugsjord.

Følg pressemeddelelser fra Nybolig Landbrug

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nybolig Landbrug

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye