Protester mod norsk olieudvinding vokser: Stor besættelse af central gade i Oslo
Netop nu har hundredvis af europæiske klimaaktivister, herunder Greta Thunberg, indtaget hovedgaden i Oslo. Aktivisterne er desuden trængt ind i Den Norske Bank på samme gade, hvor de protesterer mod bankens finansiering af fossilindustrien, og politiet er igang med at fjerne dem. Aktivisterne er netop ankommet fra Norges vestkyst, hvor de i 36 sammenhængende timer blokerede Norges største olieraffinaderi

Momentum efter Mongstad
Efter 36 timers blokade af Mongstad olieraffinaderi på vestkysten er flere hundrede klimaaktivister fra hele Europa - herunder over 100 fra Danmark - rejst til Oslo. Her har de igangsat en række af aktioner rettet mod den finansielle sektor og politikerne, som de mener profiterer på og holder hånden under olieindustrien. Lige nu har de etableret en besættelse af Karl Johans gate, som er hovedgaden i Oslo ved det norske parlament. Besættelsen rækker også ind i Den Norske Bank, som er den bank i Skandinavien, der investerer flest penge i ekspanderende fossil industri. Herinde har aktivisterne sat sig med bannere, kampråb og taler og kræver en udfasning af olie og gas, og politiet er netop nu igang med at fjerne dem.
Celine Sams, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, befinder sig ude på Karl Johans gate og fortæller om stemningen: “Blokaden af Mongstad har givet os et momentum. I tv i går aftes debatterede norske politikere udfasning af olie med udgangspunkt i vores blokade, og nu er vi her i centrum af Oslo, hvor mange kommer hen og vil snakke med os og har hørt om vores aktion på Vestlandet.”
Kræver udfasningsplan
I Oslo vil der i løbet af de næste par dage være aktioner, der retter sig mod den finansielle sektors investeringer, men aktivisterne kræver også af de norske partier, at de alle præsenterer en plan for udfasning af olie inden valget i september. Det er derfor, de lige nu besætter Karl Johans gate ved Stortinget, og det er derfor, de har rykket protesten til Oslo.
“Det er helt vildt, at Norge ikke har en plan for at stoppe med at producere olie,” siger Jonas Berding, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse: “Norge prioriterer deres oliefond, som driver rovdrift på mennesker og natur og også investerer i Israels folkemord, over en omstilling til et system, der respekterer folks ret til liv. Det er åbenlyst, at vi - på tværs af landegrænser - skal gøre modstand mod det.”
På gaden vil der i løbet af dagen være koncerter, digtoplæsning og panelsamtaler. Aktionen i Oslos centrum vil fortsætte indtil i morgen, hvor aktivisterne har annonceret en eskalation af deres protest.
Nøgleord
Kontakter
Selma de MontgomeryKlimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Tlf:+4531522142selma@demontgomery.dkEmil Bejer-PedersenAktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Tlf:+45 61 60 88 34Billeder
Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse indkalder til “alternative” forhandlinger om Klimaloven3.12.2025 13:39:23 CET | Pressemeddelelse
Aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse har indkaldt til åbne forhandlinger for at komme i dialog med klima-ordførerne, som i disse dage forhandler om en ny klimalov – heriblandt et 2035-mål for Danmarks territoriale drivhusgasudledninger.
Den Grønne Ungdomsbevægelse demonstrere foran forhandlinger27.11.2025 15:10:41 CET | Pressemeddelelse
Her til eftermiddag er aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse tilstede foran Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Demonstrationen er i anledning af forhandlinger om en revision af Klimaloven, der starter i dag.
Aktivister: "82% er ikke nok, klimamålet det skal op"25.11.2025 11:17:08 CET | Pressemeddelelse
Klimademonstration i Rigsdagsgården i går arrangeret af Den Grønne Ungdomsbevægelse i protest mod Lars Aagaard og regeringens udspil om kun at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 82-85% i 2035.
Den Grønne Ungdomsbevægelse reagerer på COP30-aftale: Dybt uacceptabelt at fossile brændsler ikke er nævnt22.11.2025 18:07:40 CET | Pressemeddelelse
Lørdag eftermiddag lander årets COP30-aftale efter to ugers intensive forhandlinger i regnskovsbyen Belém. Aftalen indeholder hverken et krav om en udfasning af fossile brændsler eller konkrete mål mod afskovning. Samtidigt kalder Den Grønne Ungdomsbevægelse de rige landes klimafinansiering “Utilstrækkelig”, og understreger at hvis de rige lande ikke betaler deres nødvendige klimagæld, er en aftale om global fossil udfasning reelt umulig.
Danske aktivister demonstrerer for udfasningsaftale på COP3018.11.2025 03:56:40 CET | Pressemeddelelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse har sammen med græsrodsbevægelser fra hele verden netop afholdt en demonstration på COP30, hvor de krævede en hurtig, fuldt finansieret og retfærdig udfasning af fossile brændsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


