TEKNIQ: Afskaffelse af elafgiften er et grønt gennembrud
20.8.2025 21:27:24 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at fjerne elafgiften er et vigtigt skridt mod lavere elregninger, flere grønne valg i hverdagen og en hurtigere elektrificering af Danmark, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Når det bliver billigere at bruge strøm, bliver det lettere for danskerne at vælge el frem for olie, gas og benzin. Med finanslovsforslaget om midlertidigt at fjerne elafgiften i to år tager regeringen et markant skridt i retning af en mere elektrisk hverdag og en grønnere fremtid.
- Det her er et afgørende gennembrud. Vi har presset på for at få fjernet elafgiften, og nu ser vi resultatet. Når elafgiften forsvinder, får familierne flere penge mellem hænderne og kan lettere tage grønne valg i hverdagen og investere i løsninger som varmepumper og elbiler. Det skaber forandring, vi alle kan mærke, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
Mindre afgift og færre stopklodser
Danmark har hidtil haft en af Europas højeste elafgifter – 90 øre per kWh inkl. moms – hvilket har været markant over EU’s minimumssats på 0,8 øre per kWh. Det har været en stopklods for at bruge strøm til opvarmning, transport og hverdagsforbrug. Med regeringens forslag fjernes en barriere, der hidtil har holdt elektrificeringen tilbage.
- Det her handler ikke kun om kroner og øre på elregningen. Det handler om at give danskerne frihed til at vælge strøm som det naturlige alternativ til fossile brændsler. Når prisen falder, bliver det både lettere og mere oplagt at tage skridtet mod en mere elektrisk hverdag, siger Troels Blicher Danielsen.
Godt for klima og pengepung
TEKNIQ understreger samtidig, at lavere elpriser især vil hjælpe dem med de laveste indkomster, som har været relativt hårdest ramt af de høje afgifter. Dermed har afskaffelsen både en grøn og en social dimension.
- Det er sund fornuft og god omstillingspolitik i ét. Mange danskere vil gerne bidrage til den grønne omstilling, men økonomien har ofte sat en stopper. Med lavere elpriser bliver det lettere at tage skridtet mod grønnere valg – hvad enten det gælder varmen i boligen, bilen i indkørslen eller strømmen i hverdagen, siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkOm TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Elvarebiler overhaler for første gang fossile biler9.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er der registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. Det viser, at den grønne omstilling for alvor ruller derudad, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Regeringen viser klar retning for erhvervslivet9.10.2026 08:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovforslaget byder på skattelettelser, færre administrative byrder og en pensionsændring, som samlet set vil styrke erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Efter to års kamp: Nu vil EU sætte standarder fri8.10.2026 13:35:58 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder skal ikke betale for at få adgang til de tekniske spilleregler, de er forpligtet til at følge, lyder det i et nyt forslag fra EU-Kommissionen. For erhvervsorganisationen TEKNIQ er udspillet en vigtig sejr for retssikkerheden og et princip, organisationen har kæmpet for siden EU-Domstolens afgørelse i 2024.
TEKNIQ: Robusthed kræver stærkt beredskab, grøn strøm og mindre bøvl6.10.2026 13:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets nye arbejdsår skal bruges på at styrke energiforsyningen, totalberedskabet og virksomhedernes mulighed for at skabe job og udvikling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Udlandet er vilde med danske maskiner6.10.2026 08:16:12 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten i maskinindustrien buldrer frem. Det er et stærkt tegn på, at danske løsninger er efterspurgte i hele verden, og det skaber både vækst og tryghed for danske arbejdspladser, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum