Millionstøtte skaber fællesskab og friluftsliv i hjertet af København
Nordea-fonden støtter Fællesskabet Arsenaløen med 20,4 mio. kr. til etableringen af nye friluftsfaciliteter med plads til leg og læring lige midt i storbyen.

De nye udearealer på Arsenalvej 10 i København, som i dag danner ramme om Det Danske Spejderkorps’ sekretariat og flere andre organisationer, bliver i fremtiden også til 'Arsenaløens Laboratorium for Friluftsliv'. Her inviteres alle interesserede til at opdage naturen på nye måder.
Projektet skal udfordre og udvikle vores forståelse af friluftsliv og skabe rammer, hvor både børn, unge og voksne kan finde fællesskab, oplevelser og naturnær inspiration. Laboratoriet skal understøtte et aktivt lokalsamfund og skabe attraktive rammer for friluftsliv i byen, hvor store og små kan få oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid resten af livet.
”Vi ser 'Arsenaløens Laboratorium for Friluftsliv' som en unik mulighed for at Det Danske Spejderkorps kan skabe et levende friluftsrum for alle, der har lyst til at udforske, nyde og blive klogere på naturen midt i København uanset erfaring og alder,” siger Nordea-fondens uddelingschef Christine Paludan-Müller
'Arsenaløens Laboratorium for Friluftsliv' kommer til at danne en grøn og levende ramme om bygningerne på grunden, som til dagligt huser organisationer, der arbejder med børn og unge. Det nye friluftslaboratorium, omgivet af vand og historiske bygninger, indrettes med faciliteter, der inviterer til både spontane møder og større fællesaktiviteter – med alt fra trætophytte og bålpladser til hængekøjer, slackline og rekreative opholdsrum.
I gårdrummet mellem bygningerne etableres et udekøkken, hvor der på sigt udbydes kurser i blandt andet plantebaseret bålmad samt et kreativt værksted, hvor børn og voksne kan bygge eller snitte i træ. Langs vandet bliver der siddemøbler, et slæbested og opbevaring til kanoer og kajakker. Biodiversitet og naturpleje prioriteres på de grønne arealer, så området både rummer aktivitet og naturkvalitet.
"Det Danske Spejderkorps råder over en unik grøn oase i helt særlige omgivelser. Med 'Arsenaløens Laboratorium for Friluftsliv' åbner vi op for et sted, der hidtil har været en skjult perle, så det kan komme endnu flere til glæde. Vi er både stolte og glade for den generøse uddeling fra Nordea-fonden, som gør det muligt at brede friluftslivet ud til mange flere," siger Morten Gade, generalsekretær i Det Danske Spejderkorps.
Laboratoriet er en central del af udviklingen af Fællesskabet Arsenaløen, der samler friluftsliv, fællesskab og foreningsliv i et åbent miljø til gavn for børn, unge og voksne. Projektet forventes påbegyndt i 2026 og stå klar til brug i løbet af 2027.
Faktaboks
Nyt liv på Arsenaløen:
Foreninger, fællesskaber og friluftsliv for alle
På Det Danske Spejderkorps’ område på Arsenaløen skabes nye rammer for bynært friluftsliv, foreningsliv og samarbejde.
Med 17 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal etableres et frivillighus for foreninger, der arbejder med børn, unge og friluftsliv. De historiske bygninger renoveres nænsomt og indrettes til kurser, workshops, møder og åbne arrangementer.
Udearealerne omdannes til Arsenaløens Laboratorium for friluftsliv med støtte på 20,4 millioner kroner fra Nordea-fonden. Her kan alle opleve friluftsliv tæt på byen med faciliteter som trætophytte, bålpladser, kano-udlån, udekøkken og værksteder.
Det Danske Spejderkorps udvikler samtidig et nyt kontorfællesskab for organisationer med fokus på børn, unge og friluftsliv, så Fællesskabet Arsenaløen bliver et levende samlingspunkt i hjertet af København, hvor natur, aktivitet og fællesskab mødes.
For yderligere information, kontakt:
Peter Tranevig, Kommunikationschef i Det Danske Spejderkorps
pt@dds.dk eller 23293362
Signe Balling, Seniorkommunikationskonsulent i Norden-fonden
sb@nordeafonden.dk eller 4060 3040
Nøgleord
Kontakter
Morten GadeGeneralsekretær
Tlf:93 60 94 90mga@dds.dkPeter TranevigKommunikationschef
Tlf:23 29 33 62pt@dds.dkBilleder

Det Danske Spejderkorps
Vi er Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse, og alle er velkomne. Vi er 36.000 spejdere fordelt ud på mere end 400 spejdergrupper. Hver uge udvikler vi børn og unge gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Hele Danmark er samlet under samme himmel – oplev Nat i Naturen i Syddanmark den 6. september2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 6. september inviterer Nat i Naturen hele Syddanmark til en nat fyldt med magiske naturoplevelser. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 6. og 7. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
Hele Danmark er samlet under samme himmel – oplev Nat i Naturen i Midtjylland den 6. september2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 6. september inviterer Nat i Naturen hele Midtjylland til en nat fyldt med magiske naturoplevelser. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 6. og 7. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
En nat under samme himmel – oplev magien på Sjælland2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 6. september inviterer Nat i Naturen Sjælland til en nat fyldt med magiske naturoplevelser. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 6. og 7. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
En nat under samme himmel – oplev magien i Nordjylland2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 6. september inviterer Nat i Naturen Nordjylland til en nat fyldt med magiske naturoplevelser. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 6. og 7. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
En nat under samme himmel – oplev magien i København og Nordsjælland2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 6. september inviterer Nat i Naturen hele København og Nordsjælland til en nat fyldt med magiske naturoplevelser. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 6. og 7. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum