Efterårsferien starter i Hamborg for rekordmange danskere
TUI har fordoblet salget af rejser fra Hamborg Lufthavn i efterårsferien sammenlignet med sidste år.

TUI har fordoblet salget af rejser fra Hamborg Lufthavn i efterårsferien sammenlignet med sidste år.
Danske feriegæster fra specielt Jylland fortsætter med at tilvælge Hamborg som deres afrejsedestination. I den populære uge 42 har TUI lige nu solgt dobbelt så mange rejser til danskere med afgang fra Hamborg Lufthavn, som på samme tid sidste år.
Set over hele vintersæsonen, som går fra efterårsferien til påskeferien, er salget steget med 58 procent.
Det er specielt i oktober, november og december, at stigningen lige nu er størst. Ifølge TUI hænger det sammen med, at mange danske rejsende bestiller rejsen fra Hamborg kort tid før afrejse, hvis de finder et godt tilbud.
I efterårsperioden er det rejser til De Kanariske Øer, Antalyakysten, Cypern og Rhodos, der lige nu sælges mest af, mens også mange benytter sig af muligheden for en smuttur til Italiens hovedstad, Rom.
Flere danskere udnytter også de lavere priser fra Hamborg Lufthavn til at bestille drømmeferien til destinationer som Maldiverne og Mauritius, hvor salget den kommende vinter er fordoblet.
”Prisen er den største drivfaktor for de danskere, som vælger at rejse fra Hamborg, og der er ofte noget at spare. Vi så en stor stigning denne sommer, som ser ud til at fortsætte den kommende vinter. Dernæst er der jo tale om en stor lufthavn, med flere direkte ruter, hvilket også tiltaler mange,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.
Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 32 75 67 99mikkel.hansen@tui.dkOm TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Race-cation hitter: TUI Palma Marathon Mallorca 2025 er udsolgt21.8.2025 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Over 8.500 løbere, rekordmange kvindelige deltagere og Gen Z nu som den største gruppe.
Her rejser danskerne hen i efterårsferien21.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TUI har sammensat en top-10 over danskernes foretrukne rejsemål dette efterår.
København blandt mest populære byer til bådture31.7.2025 10:01:59 CEST | Pressemeddelelse
Europæiske storbyturister vil opleve byerne fra vandet.
TUI lancerer Valencia som ny destination24.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan du hos TUI flyve direkte til Valencia – Spaniens farverige storby, hvor strand, storbyliv og kultur går hånd i hånd.
TUI tilføjer Izmir til porteføljen23.7.2025 10:34:58 CEST | Pressemeddelelse
TUI udvider porteføljen med en ny destination: Solrige Izmir ved den tyrkiske vestkyst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum