Region Sjælland vil have flere borgerforslag
20.8.2025 14:00:00 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Fremover bliver det nemmere at få borgerforslag til politisk behandling. Regionsrådsformand Trine Birk Andersen håber, at det vil få flere borgere på banen.
Region Sjællands ordning med borgerforslag fortsætter, og fremover skal det være endnu nemmere for borgerne at få direkte indflydelse.
Indtil nu har et forslag skullet have opbakning fra 5.000 borgere for at blive taget op til politisk behandling. Den grænse sættes nu ned til 100. Det besluttede Regionsrådet i aftes.
- Nærdemokratiet er vigtigt. Vi var den første region, der indførte borgerforslag, og nu sender vi et stærkt signal om, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil tættere på borgerne, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen.
Ni forslag
Region Sjællands ordning med borgerforslag åbnede i sommeren 2024. På den digitale platform mitborgerforslag.dk kan alle regionens borgere over 18 år stille eller støtte borgerforslag.
I løbet af ordningens første år er der blevet fremsat ni borgerforslag, hvoraf de to har været sat til afstemning på platformen. Ingen af forslagene opnåede tilstrækkelig støtte til at gå videre til Regionsrådet, men forslagene har givet politikerne en pejling af, hvilke temaer, der er vigtige for regionens borgere. Det viser en evaluering af ordningen, som Regionsrådet behandlede i går.
- Man kan diskutere om ni borgerforslag er mange eller få. Det vigtigste for mig er, at borgerne har fået en ekstra indgang til indflydelse. Og indtil nu kan vi i hvert fald se, at interessen er der. Nu sørger vi for, at der bliver kortere vej fra mitborgerforslag.dk til regionsrådets møder. Jeg håber, det giver flere borgere lyst til at stille borgerforslag, siger Trine Birk Andersen.
FAKTA
- Borgerforslag stilles på mitborgerforslag.dk
- Alle, der bor i Region Sjælland og er fyldt 18 år, kan stille eller støtte et borgerforslag
- Du skal verificere dig med MitID for at stille eller støtte forlag
- Hvis forslaget får 100 støtter på 180 dage, går det videre til politisk behandling
Nøgleord
Kontakter
Trine Birk Andersen, regionsrådsformand, tlf. 93577726.
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Stor tilslutning til gratis slidgigtforløb i Næstved: - Vi rammer et reelt behov8.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et gratis træningsforløb til borgere med slidgigt i knæ eller hofte har på bare 7,5 måned nået sit mål om at inkludere 1.000 borgere. Projektet Styrke, som er udviklet i samarbejde mellem Region Sjælland og Næstved Kommune, var oprindeligt planlagt til at løbe over tre år.
Ny kampagne skal få flere praktiserende læger til Region Sjælland2.7.2026 09:00:43 CEST | Pressemeddelelse
Flere læger får nu nemmere ved at få øje på det gode lægeliv i Region Sjælland. En ny kampagne synliggør de mange muligheder for læger, som ønsker eller overvejer at slå sig ned i områder, hvor der mangler læger.
Flere afgange og natbusser skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 28. juni 2026 indfører Region Sjælland en række nye tiltag i den kollektive trafik. Natbusser, flere afgange og bedre forbindelser til uddannelse skal gøre det nemmere at komme rundt – også uden for myldretiden.
Sjællands Universitetshospital åbner sin første almenmedicinske lægeklinik9.6.2026 12:02:35 CEST | Pressemeddelelse
Der mangler praktiserende læger i mange dele af Region Sjælland – også i den sydlige del af regionen. Derfor har Sjællands Universitetshospital i dag – 9. juni – indviet sin første lægeklinik i Nykøbing Falster.
Region Sjælland vedtager ny råstofplan: Vi skal bruge færre nye råstoffer2.6.2026 17:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har vedtaget Råstofplan 2026. Planen sikrer råstoffer til byggeri og anlæg ved udpegning af nye graveområder. Der sættes samtidig mål om at reducere behovet for nye råstoffer gennem mere genanvendelse samt tidligere dialog og større hensyn til borgere, natur og miljø allerede inden, der søges om gravetilladelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum