Markant mindreforbrug giver 50 mio. til at bringe ventetider ned
En stærk og ansvarlig økonomistyring betyder, at Region Midtjylland kan afsætte 50 mio. kr. ekstra til at nedbringe ventetider på hospitalerne styrke indsatsen på områder med særlige kapacitetsudfordringer.

Region Midtjyllands hospitaler og det øvrige sundhedsområde har brugt 247,3 mio. kr. mindre på sundhedsområdet end forventet i de to første kvartaler af 2025.
Det viser seneste økonomirapportering pr. 31. maj 2025.
Regionsrådet har på den baggrund besluttet at bruge 50 mio. kr. på at nedbringe ventetider på hospitalerne og styrke indsatsen på områder med særlige kapacitetsudfordringer.
Pengene skal blandt andet understøtte behandling inden for neurologi, kvindesygdomme, øjenområdet og øre-næse-halskirurgi og høreapparatsbehandling. Tiltagene kan både ske på regionens egne hospitaler og ved samarbejde med privathospitaler, hvor det er relevant.
- Vi står med en sund økonomi og kan derfor handle hurtigt på en udfordring, som mange borgere mærker i hverdagen – nemlig lange ventetider. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan ansvarlig styring giver os mulighed for at levere mere behandling til patienterne, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.
Også på andre områder er der fremgang i økonomien. Socialområdet forventer et mindre overskud på 10,8 mio. kr., mens Regional Udvikling holder budgettet. Samlet set viser økonomirapporteringen, at Region Midtjylland står på et solidt økonomisk fundament.
- Jeg er glad for, at vi har styr på økonomien, så vi får frihed til at investere i det vigtigste: mere behandling og bedre service til borgerne. Det er netop det, vi gør med denne beslutning, siger Anders Kühnau (S).
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjylland skruer op for bæredygtigheden21.8.2025 10:22:21 CEST | Pressemeddelelse
Med skærpet fokus på klima og miljø, mennesker og ansvarlig ledelse bringer Region Midtjylland bæredygtighed ind som en drivkraft i hele organisationen.
Rasmus Beltofte afløser Josefine Schlosser i regionsrådet for Region Midtjylland20.8.2025 17:47:10 CEST | Pressemeddelelse
Josefine Schlosser (R) udtræder af regionsrådet af arbejdsmæssige årsager pr. 31. august 2025 og afløses af partifællen Rasmus Beltofte (R).
16 midlertidige psykiatrisenge på vej20.8.2025 15:57:37 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland har netop fordelt 62,6 mio. kr. til at styrke psykiatrien i år
Kultur og erhvervsskoler – et oplagt match i fremtidens uddannelseslandskab19.8.2025 09:36:33 CEST | Pressemeddelelse
Pilotprojekter i Region Midtjylland viser, at kunst og kultur kan styrke trivsel, faglighed og fællesskab på erhvervsuddannelserne. Nu debatteres næste skridt på Kulturmødet Mors 2025.
Region Midtjylland: Kulturtilbud skal være en del af fremtidens sundhedsvæsen13.8.2025 14:58:39 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland skruer nu op for indsatsen for sundhed og kultur. Det betyder både flere penge til sundhedsfremmende kulturtilbud i 2025 og udviklingen af landets første regionale politik for området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum