Grønt gennembrud i detailhandlen: 40 procent lavere varmeforbrug i Coops egne butikker
20.8.2025 11:57:22 CEST | Energy Cluster Denmark | Pressemeddelelse
En markant grønnere dagligvaresektor og et betragteligt marked for genbrugsvarme. Innovationsprojektet Super Supermarkets har ”langt oversteget forhåbninger".

”I dag er udnyttelse af overskudsvarme en essentiel del af vores butiksdrift – vi bygger ikke en ny butik uden et varmegenindvindingsanlæg.”
Sådan siger Nicki Pagh Børgesen, energichef i Danmarks næststørste dagligvarekoncern, Coop.
I dag får Coop-butikker med genindvindingsanlæg dækket op mod 80 procent af butikkernes varmebehov om vinteren – og 100 procent om sommeren. Det reducerer butikkernes energiforbrug betragteligt og dermed også butikkernes klimabelastning – langt mere, end man ellers ville kunne:
”Holder prognoserne for resten af året, vil vi samlet set have reduceret vores CO2-udledning med 75 procent. Det havde krævet en halvering af vores elforbrug at opnå en tilsvarende reduktion,” siger Nicki Pagh Børgesen, som allerede har nået en vigtig milepæl i 2024:
”I dag drives alle Coops egne butikker fossilfrit; altså uden gas og olie som varmekilder,” siger han.
40 procent reduktion
I 2017 gik Danfoss, Dansk Fjernvarme, COOP, Teknologisk Institut, Dansk Fjernvarme og Energy Cluster Denmark sammen i Super Supermarkets-projektet for at teste og måle på, hvordan supermarkeder kan udnytte den interne overskudsvarme, der kommer af køling af fødevarer.
Tre år efter kunne innovationsprojektet offentliggøre resultaterne og udgive en ’kogebog’ med gode vejledninger til at komme videre – og det er branchen i den grad kommet.
”Vi har siden Super Supermarkeds-projektet installeret 50-60 anlæg og udviklet et koncept for intelligent butiksoptimering. De anbefalinger, vi fik med fra projektet, har været det bærende fundament i vores energistrategi lige siden,” siger Nicki Pagh Børgesen.
Hos konkurrenten Dagrofa, som blandt andet tæller Foodservice, Meny og Spar-kæderne, er resultaterne fra projektet også fuldt implementeret.
”Vi har reduceret Dagrofas energiforbrug på varme med 40 procent i gennemsnit,” siger Michael Gram Møller, som i sin tid som teknisk chef i Coop var med til at starte projektet op.
I dag er han energichef i Dagrofa, hvor kogebogen med projektets resultater er fuldt integreret i kædens byggeprogram for både varmeinstallation og køleanlæg.
”Vi har installeret det HRU-varmegenindvindingsanlæg, som Danfoss arbejdede med i projektet, i 60 Dagrofa-butikker. Det har reduceret vores varmeforbrug med 40 procent i gennemsnit; i nogle butikker helt op til 90 procent. Samlet set har vi år til dato sparet 3,5 mio. kilowatt-timer gennem installationerne,” siger Michael Gram Møller.
Demonstreres i stor stil
I Danfoss Cooling Segment kan Torben Funder-Kristensen, Head of Industry Affairs, Danfoss Climate Solutions, konstatere, at projektet har flyttet hegnspæle.
”Super Supermarket er en vigtig grundsten for det, vi kan indenfor heat recovery i dag. Projektet har løftet branchens forståelse og viden markant og skabt en betydelig produktudvikling. Der er åbnet for nye, store potentialer for heat recovery fra fx sygehuse, datacentre og teglværker,” siger han:
”Med projektet fik vi justeret vores produkter og skabt et specifikt produkt; en heat recovery unit, varmegenvindingsenhed, som har et betydeligt markedspotentiale. Det er godt i gang med at blive realiseret,” siger Torben Funder-Kristensen.
Med afsæt i projektet har Danfoss skabt et living lab; en showcase i form af et komplet systemsetup koblet til supermarked og fjernvarme, hvor man ifølge Torben Funder-Kristensen … ’demonstrerer konceptet i stor stil’:
”Vi har jævnligt politikere og systemfolk fra hele værdikæden forbi for at se, hvad vi kan,” siger han.
Interessen glæder CEO Glenda Napier, Energy Cluster Denmark:
“Super Supermarkets-projektet er et stærkt eksempel på den sektorkobling, som er en forudsætning for at nå vores klimaambitioner. Vi skal betragte energi som ét fælles, forbundet system, der er gensidigt afhængigt og supplerende. Ved at udnytte kølemaskinernes varme i fjernvarmesystemet, bliver et restprodukt værdifuldt og klimavenligt,” siger hun.
Kontakter
Sune FaltherEnergy Cluster Denmark
Tlf:+45 6160 0180sfa@energycluster.dkLinks
Om Energy Cluster Denmark:
Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation og innovationsplatform for den samlede energisektor. Vi hjælper med at facilitere og fundraise
innovationsprojekter, der altid involverer partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder, markedsledende virksomheder og førende forsknings- og videninstitutioner.
Energy Cluster Denmark har ca. 500 medlemmer blandt virksomheder og videninstitutioner. Sammen har vi en samlet portefølje af spændende innovationsprojekter på over 3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Partnership for offshore wind standardization grows: Ørsted joins WIS29.4.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Wind Industry Standardization (WIS) continues to expand and now brings together 25 partners across the offshore wind installation and logistics value chain.
Partnerskabet for standardisering i havvind vokser: Ørsted tilslutter sig WIS29.4.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Wind Industry Standardization (WIS) fortsætter sin vækst og samler nu 25 partnere på tværs af værdikæden for installation og logistik i havvindindustrien.
Danish partners aim to make CO₂ transport cheaper and globally scalable24.4.2026 10:32:40 CEST | Pressemeddelelse
CO2.0 Infrastructure is the title of an innovation project that will demonstrate a groundbreaking method for transporting CO₂ in the form of dry ice in shipping containers. The goal is large-scale global deployment.
Danske partnere vil gøre transport af CO2 billigere og globalt skalerbar24.4.2026 10:28:47 CEST | Pressemeddelelse
CO2.0 Infrastructure er titlen på et nyt innovationsprojekt, der skal demonstrere en banebrydende metode til transport af CO₂ i form af tøris i skibscontainere. Målet er global udrulning i storskala.
Pyrolyse, droneinspektion og AI til vedligehold: Her er kandidaterne til Årets Innovationsprojekt 20269.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre innovationsprojekter fra Energy Cluster Denmark er nomineret til Årets Innovationsprojekt 2026. Temaerne spænder bredt mellem droner til vindmølleinspektion og pakkelevering, kunstig intelligens til tjek af offshore installationer og pyrolyseanlæg til CO2-fangst og grønne brændsler. Vinderen kåres på energiklyngens Årsmøde d. 13. maj 2026 i Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum