Mentorvenner skal dæmme op for ensomhed hos unge udsat for negativ social kontrol

Del

KVINFO og RED Center åbner ny en mentorindsats målrettet unge, der har været udsat for æresrelaterede konflikter. Indsatsen er støttet økonomisk af Styrelsen for International Rekruttering og Integration og sker i samarbejde med Etnisk Konsulentteam fra Københavns Kommune og ALS Research.

To kvinder, den ene lidt yngre end den anden, går ved siden af hinanden og taler sammen.
Det har stor betydning for unge, der har brudt med deres egen familie, at lære nogen at kende, som de har tillid til. Det viser blandt andet en norsk undersøgelse.

Ensomhed, bekymringer og frygt præger tilværelsen hos mange unge, der er eller har været udsat for æresrelaterede konflikter. Det viser undersøgelser og analyser fra blandt andet ALS Research og Børns Vilkår.  

Oplevelsen af, at den nærmeste familie forsøger at kontrollere ens frie valg, når det for eksempel gælder kæreste, ægteskab, uddannelse, arbejde, adfærd og seksualitet, kan være så voldsom, at den fører til depression, mistrivsel og langvarig stress.  

For at imødegå nogle af de mistrivsels- og ensomhedsproblematikker, som unge oplever, lancerer RED Center og KVINFO et mentortilbud til målgruppen:   

”En del af disse unge har brudt med deres familier og står over for at skulle etablere en tilværelse på egen hånd uden hjælp hjemmefra. Det er et meget ensomt udgangspunkt, og vores erfaringer er desværre, at det for nogle er så svært, at de vender tilbage til familien til trods for, at både kontrol og sanktioner fortsætter. For disse personer vil det have stor betydning at have kontakt til en mentor, der kan støtte dem i at skabe nye sociale relationer,” siger Tilde Fynbo, leder af RED Rådgivning.  

Mentorrelationer kan øge selvværd og netværk

Det nye mentorprogram hedder Mentorvenner og er bygget op om et samarbejde mellem RED Center og KVINFO. RED Center driver til dagligt et rådgivningstilbud, flere safehouses og krisecentre målrettet unge, der er udsat for æresrelaterede konflikter. Og KVINFO har mere end 20 års erfaring med at drive mentorprogrammer målrettet kvinder med etnisk minoritetsbaggrund:  

”Fra det mentorprogram, vi driver i dag, ved vi, at mentorrelationer blandt andet kan være med til at øge selvværd og styrke socialt netværk. Så det er oplagt at bruge de metoder og erfaringer til at gøre en positiv forskel for unge, der har været udsat for æresrelaterede konflikter,” siger Stinne Bech, national chef i KVINFO.  

Hun henviser til den norske rapport om frivillige mentorrelationer Noen å høre til, som viser, at det har stor betydning for unge, der har brudt med deres egen familie, at de lærer nogle at kende, som de har tillid til, og som kommer til at betyde noget for dem på et personligt plan. 

Projektet Mentorvenner løber fra 2025 til 2028. Det forventes, at de første mentorrelationer etableres i slutningen af 2025.

Fakta om æresrelatedere konflikter og negativ social kontrol:

Der findes ikke præcise tal på antallet af personer, der udsættes for æresrelaterede konflikter i Danmark. Men RED Center, som opererer i hele Danmark, modtog 1.405 henvendelser om negativ social kontrol i 2024.

Det nationale sikkerhedsteam fra Styrelsen fra International Rekruttering og Integration modtog 827 henvendelser i 2024.

Undersøgelser og analyser fra ALS Research og Børns Vilkår viser, at fænomenet forekommer i etniske minoritetsmiljøer og i lukkede religiøse miljøer. 

Læs mere om negativ social kontrol hos MÆRK, Nationalt center mod æresrelaterede konflikter.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Ensomhed, bekymringer og frygt præger tilværelsen hos mange unge, der er eller har været udsat for æresrelaterede konflikter. Det viser undersøgelser og analyser fra blandt andet ALS Research og Børns Vilkår.
Ensomhed, bekymringer og frygt præger tilværelsen hos mange unge, der er eller har været udsat for æresrelaterede konflikter. Det viser undersøgelser og analyser fra blandt andet ALS Research og Børns Vilkår.
Download

Links

Om KVINFO

KVINFO er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. KVINFO omsætter viden til forandring ved at udvikle redskaber og løsninger på konkrete udfordringer, der vedrører køn og ligestilling nationalt og internationalt.

Følg pressemeddelelser fra KVINFO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KVINFO

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye