Tauros-oksen kommer til Danmark for at øge biodiversiteten

30 tauros-okser sættes ud i Saksfjed Vildmark på Lolland, hvor de skal øge biodiversiteten og skabe vildere natur.

Tauros-oksen er gennem et internationalt avlsprogram skabt uden brug af genmanipulation ved at ”avle tilbage” på seks af verdens ældste kvægracer fra bl.a. Syd- og Østeuropa, der genetisk og fysisk ligger tættest på uroksen.

Disse oprindelige kvægracer, som avlsprogrammet har brugt, har typisk bevaret mange af de naturlige egenskaber, som vilde kvæg havde, før de blev domesticeret og brugt som landbrugsdyr. Derfor minder de meget mere om deres vilde forfædre og -mødre; uroksen. Gennem avlsprogrammet er det nu lykkedes at fremavle et dyr, der fysisk minder om den oprindelige urokse, som man har fastlagt gennem studier af genomer fra uroksefund.

Tauros-oksen kan nå en skulderhøjde på op til 1,80 meter og en vægt på næsten 1.500 kilo, hvilket gør dens effekt på sine omgivelser væsentligt større end en typisk landbrugstyr på 1,20 meter og 1.000 kilo. Uroksens horn kunne blive op til en meter lange. Tauros-oksens er tæt på samme hornlængde.

“Store planteædere som vilde kvæg og lignende vilde dyr har i hundredtusinder af år haft en afgørende rolle i naturen. Man betegner dem “nøglearter”, fordi deres effekt er så vigtig for andre arter. De store planteædere, som tauros-okser, skaber netop de levesteder, mange af de truede arter er afhængige af. Med udsætningen af tauros-okser i Saksfjed Vildmark forsøger vi at genetablere uroksens nøglefunktion i dansk natur,” siger Thor Hjarsen, biolog og projektchef for Vildmarken på Lolland.

Det er første gang, at der udsættes vildtlevende tauros-okser nord for Holland, og Saksfjed Vildmark vil indgå i det fortsatte avlsprogram.

Hempel Fonden ejer og driver Saksfjed Vildmark, der består af cirka 800 hektar på det sydligste Lolland. Initiativet skal skabe ny viden, der kan sikre mere biodiversitet i Danmark.

”Med Saksfjed Vildmark vil vi, i samarbejde med forskere og gennem afprøvning af nye metoder, undersøge, hvordan vi på en omkostningseffektiv og skalerbar måde kan skabe mest mulig biodiversitet og vild natur i Danmark ved at accelerere rewilding af store områder. At bringe tauros-oksen til Danmark er ét blandt mange initiativer i det, der skal fungere som et levende naturlaboratorium for ny viden og best practice – noget, der skal understøtte indfrielsen af Danmarks nationale og internationale målsætninger på biodiversitets- og naturområdet,” siger Anders Holm, CEO i Hempel Fonden.

Forskning i fremtidens natur
Det har længe været velkendt hos naturforvaltere og i forskningsverdenen, at store planteædere spiller en fremtrædende rolle for fremme af biodiversiteten. Og mens almindelige kvæg kan tage os et stykke af vejen, så har mange års avl til landbrugsformål mindske den vilde adfærd, der for alvor har positiv indflydelse på naturen. Præcis hvor stor forskellen er, skal et flerårigt forskningsprogram i samarbejde med Aarhus Universitet fastslå.

”Tauros-oksen er ikke bare et spektakulært dyr, men også en vigtig nøgle til at forstå, hvordan store planteædere kan styrke effekten af rewilding og fremme biodiversitet. Forskningsprogrammet vil give os vigtig viden om de store planteædere i nutidens økosystemer og skabe grundlag for fremtidens naturforvaltning,” siger professor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet, Jens-Christian Svenning, en af de ledende kræfter i forskningsarbejdet.

Forud for udsætningen har tauros-okserne gennemgået omfattende sundhedskontroller med fokus på dyrevelfærd og smitteforebyggelse. Dyrene er blevet testet for en lang række sygdomme, herunder Blue Tongue, som forekommer i visse europæiske lande.

Fakta om tauros-arbejdet og udsætningen i Saksfjed Vildmark

• Tauros-oksen er fremavlet ved at anvende traditionelle avlsmetoder baseret på studier og DNA-sammenligninger mellem arkæologiske fund af urokseknogler og nutidige kvægracer, for at finde de bedst egnede. Altså helt uden brug af genetisk manipulation.
• Gennem selektiv avl er der frembragt en okse, der fysisk og adfærdsmæssigt minder om den oprindelige urokse, som kendes fra hulemalerier og arkæologiske fund – blandt andet urokseskelettet på Nationalmuseet i København.
• Tauros-oksen er fremavlet ud fra gamle og oprindelige kvægracer fra Syd- og Østeuropa, hvor fokus har været på genetiske og adfærdsmæssige ligheder med uroksen.
• Uroksen var tidligere udbredt i Danmark. På Sjælland og Fyn uddøde arten for 7000-7500 år siden, imens den klarede sig nogle årtusinder mere i Jylland.
• Der er gjort fund efter uroksen mange steder i Danmark, herunder på Lolland tæt på Saksfjed Vildmark.
• Tauros-oksen er langt mere aktiv end de almindelige kvægracer, der anvendes i naturprojekter. Tauros-okserne er langbenede og adrætte og bevæger sig mere, skraber i jorden, spiser blade og bark, laver spor, knækker grene, skider og skaber de forstyrrelser i naturen, som så mange svampe, planter, insekter og fugle er afhængige af. 
• I første omgang udsættes 30 tauros-okser, både kalve, unge og ældre dyr af begge køn, fra etablerede familiegrupper i Saksfjed Vildmark på Lolland.
• Danmark bliver det første land nord for Holland, der indfører tauros-okser. Når populationen er blevet tilpas stor, kan nogle af dem flyttes til andre naturområder i Danmark.
• Tauros-okserne vil leve frit i Saksfjed Vildmark. Vi følger en praksis, hvorefter der naturligvis foretages fuld tilstrækkelig fodring af alle heste og alt kvæg, så snart det ser ud til, at der vil kunne opstå et behov for det.
• Hempel Fonden samarbejder med nogle af landets bedste dyrlæger og har en forvaltningspraksis, der går videre end lovens krav.