Vinderen af Forskningskommunikationsprisen 2025 giver en stemme til udsatte i samfundet
Antropolog og seniorforsker Sine Plambech vinder Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris 2025. Sine Plambech modtager prisen for sin store og kreative formidlingsindsats om nationale og globale udfordringer knyttet til migration, trafficking og sexarbejde.
Migration, menneskehandel og global ulighed kan ikke bare være svært at forstå, det kan også være svært at forholde sig til. Ikke desto mindre har seniorforsker Sine Plambech gennem hele sin karriere gjort forsøget, når hun har formidlet sin forskning om menneskehandel, sexarbejdere og flygtninge gennem både dokumentarer, bøger, kronikker og podcasts.
Som seer, læser og lytter har man fået et indblik i, hvordan nogle af samfundets mest udsatte grupper lever, og Sine Plambech er derfor i år valgt som vinderen af Forskningskommunikationsprisen 2025, der bliver uddelt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Med prisen følger 200.000 kr. og tydelig anerkendelse for mange års arbejde med at gøre sin forskning tilgængelig for et bredt publikum.
Læs mere om Sine Plambech, og hvorfor hun vinder prisen
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Sine Plambech har en enestående evne til at omsætte sin forskning til gribende og billedlige fortællinger med en saglighed og pondus, der engagerer både fagfolk og lægfolk. Gennem hele sin forskerkarriere er hun lykkedes med at menneskeliggøre og give værdighed til udsatte skæbner i samfundet, som vi sjældent hører om. Det fortjener en stor hyldest.
Fakta om Forskningskommunikationsprisen 2025
- Årets prismodtager er seniorforsker Sine Plambech fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som forsker i migration, menneskehandel, sexarbejde og global ulighed – med særligt fokus på kvinders vilkår
- Forskningskommunikationsprisen uddeles årligt af uddannelses- og forskningsministeren til en forsker eller et forskerteam, der har en skarp sans for levende og præcis formidling, og som gør en stor indsats for at kommunikere deres forskning til en bredere offentlighed.
- Med prisen følger en personlig hædersgave på 200.000 kr.
- Det er bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, der vurderer indstillingerne og nominerer tre kandidater, som et ekspertpanel fra Videnskab.dk evaluerer. Den samlede indstilling gives til uddannelses- og forskningsministeren, der udpeger vinderen og uddeler prisen.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser til uddannelses- og forskningsministeren kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk.
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Nu åbner muligheden for at indstille forskere til Forskningskommunikationsprisen 202610.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder Uddannelses- og Forskningsministeriet en forsker, der gør ny viden levende, tilgængelig og inspirerende for den brede offentlighed. Nu åbner muligheden for at indstille forskere til prisen i 2026.
Forsvar og innovation er på dagsordenen, når uddannelses- og forskningsministeren deltager i rådsmøde i Bruxelles30.9.2025 11:43:04 CEST | Pressemeddelelse
I dag er uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i Bruxelles for at være mødeleder i Konkurrenceevnerådet. På dagsordenen er blandt andet, hvordan EU skal støtte forskning i og udvikling af teknologi, der kan tilpasses forsvarsanvendelse.
Minister rejser til Grønland for at styrke dansk-grønlandsk samarbejde på uddannelsesområdet26.9.2025 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser i dag til Grønland for at styrke samarbejdet mellem Danmark og Grønland på det videregående uddannelsesområde. Her skal hun blandt andet drøfte udvidelse af campus på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Syv undervisere hædres med pris for deres evne til at inspirere og engagere24.9.2025 06:47:12 CEST | Pressemeddelelse
I dag får syv undervisere overrakt Undervisningsprisen. Prisen gives til undervisere fra landets videregående uddannelser, som formår at inspirere og engagere deres studerende, så de lærer at navigere i en kompleks og omskiftelig verden.
Presseinvitation: Uddannelses- og forskningsministeren uddeler Undervisningsprisen 202522.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv undervisere fra landets videregående uddannelser hædres onsdag den 24. september i Operaen i København, når uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund overrækker Undervisningsprisen 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum