DI i skarp kritik af Rosenkrantz-Theil-forslag: Det er mildest talt uforskammet over for virksomhederne
19.8.2025 16:08:50 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) foreslår at firedoble bødestraffen for virksomheder, der begår fejl, for at kunne finansiere gratis pasning i København. Finansieringen møder nu kras kritik fra Dansk Industri.

Overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) foreslår, at pasning i de københavnske vuggestuer og børnehaver fremover skal gøres gratis. For at finansiere forslaget vil hun blandt andet firedoble bødestraffen for virksomheder, der begår fejl som led i deres kontrakter med kommunen.
Men det finansieringsforslag møder nu kras kritik fra Dansk Industri (DI), der advarer mod uforudsigelige konsekvenser, hvis bødestraffen bliver til virkelighed.
-Det er mildest talt uforskammet, at Pernille Rosenkrantz-Theil med et snuptag vil sende regningen for det her forslag videre til de virksomheder, der samarbejder med kommunen. Det er udtryk for en enorm mistillid til erhvervslivet og manglende forståelse for værdien af offentlig-privat samarbejde, siger branchedirektør i DI, Jakob Scharff og fortsætter:
-Københavns Kommune køber ind for knap 14 milliarder kroner hos private leverandører om året, og vores indtryk er sådan set, at der er tale om et fortrinligt offentlig-privat samarbejde. Vi har derfor meget svært ved at se behovet for den her pludselige bøderegn.
DI vurderer blandt andet, at hvis finansieringen af forslaget bliver til virkelighed, vil færre virksomheder have lyst til at byde ind på kontrakter med kommunen. Virksomhederne vil derudover kunne hæve priserne for deres ydelser for at gardere sig mod risikoen for at begå fejl. Dermed ender regningen alligevel i kommunekassen.
-Så det er højst tvivlsomt, at forslaget kan finansiere noget som helst. Og så er jeg altså nødt til at gøre opmærksom på, at man jo naturligvis ikke bare kan ændre på aftaler, der allerede er indgået. Man kan ikke bare skrue op for bødehæftet efter forgodtbefindende.
Udover forhøjede bødestraffe foreslår Pernille Rosenkrantz-Theil at skære i kommunens udgifter til administration for at finansiere gratis pasning. Den del af forslaget mener DI godt, at der kan være potentiale i.
-København er blandt de kommuner med den største andel af administrative medarbejdere. Derfor er det sund fornuft, at det administrative lag i kommunen bliver trimmet, siger Jakob Scharff.
Ved at tilpasse kommunens udgiftsniveau til nabokommunen Frederiksberg, kunne København potentielt frigive op til 1.000 administrative medarbejdere, vurderer DI.
-Vi ser faktisk gerne, at flere kommunalpolitikere satte mere fokus på denne dagsorden, da det er en fornuftig finansieringskilde til at sikre lavere skat eller et højere serviceniveau, siger Jakob Scharff.
Kontakter
Maria Runøe MøllerPresserådgiver
Tlf:20243987mrm@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI advarer efter hackerangreb: Danske butikker bør sikre køleanlæg med det samme2.11.2026 13:43:44 CET | Pressemeddelelse
Efter angreb på køle- og frostanlæg i flere europæiske lande opfordrer DI danske kølefirmaer og butikker til straks at lukke for internetadgangen til anlæggenes styringer.
DI styrker arbejde med politik og reformer30.10.2026 13:30:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri vil øge sammenhængen mellem virksomhedernes perspektiver, samfundet og de politiske processer. Tidligere særlig rådgiver Jakob Ullegård kommer i spidsen for enheden Økonomi og Reformer, og der oprettes to andre enheder med fokus på bl.a. bøvl og byrder samt grøn omstilling.
DI lancerer plan for dansk totalberedskab: Danmark skal kunne fungere under kriser og angreb29.10.2026 12:45:42 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har sat en klar ambition om at etablere et dansk totalberedskab. Nu fremlægger landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI) et konkret politisk udspil til, hvordan ambitionen kan omsættes til virkelighed. DI ønsker bl.a. klare mål for samfundets robusthed og etablering af et informationsberedskab som værn mod misinformation.
DI roser regeringens planer om ny sikkerhedsorganisation med erhvervslivet29.10.2026 11:40:09 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil etablere et langt stærkere samarbejde mellem erhvervslivet og myndighederne om sikkerheden i det danske samfund. Det kom frem, da ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen, i dag præsenterede planerne om at etablere Erhvervslivets Samfundssikkerhedsorganisation på DI’s Årsdag for Virksomheds- og Samfundssikkerhed. Planerne får en særdeles positiv modtagelse i landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI).
DI: Stort flertal af virksomhederne vil hjælpe i kriser28.10.2026 17:03:38 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er klar til at tage ansvar for samfundssikkerheden. En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 81 procent af virksomhederne gerne vil bidrage til en fælles beredskabsindsats ved kriser som stormflod, forsyningssvigt eller sabotage. Men samtidig ved hele 64 procent af virksomhederne ikke hvem de skal kontakte for at hjælpe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum