Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune iværksætter ekstraordinære tiltag ved jernbaneoverkørsler

Del

Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har bakket op om, at der hurtigst muligt iværksættes foranstaltninger for at øge synligheden ved jernbaneoverkørslerne uden bomme i Aabenraa Kommune.

Aabenraa Kommune vil hurtigst muligt iværksætte ekstraordinære tiltag ved jernbaneoverkørslerne i Aabenraa Kommune for at tydeliggøre opmærksomheden på jernbaneoverkørsler uden bomme.

Konkret opsættes der snarest advarselsskiltning ved de fire jernbaneoverkørsler i området langs ruten i Aabenraa Kommune som ikke har anlæg med bomme. Samtidig nedlægges såkaldte rumlestriber i vejen, som skal være med til at øge trafikanters opmærksomhed på strækningen. Desuden kigges der på muligheden for at lave lokale hastighedsnedsættelse på krydsstrækningerne.

- Vi har ekstraordinært valgt at iværksætte nogle tiltag på den helt korte bane, som skal være med til at skabe øget fokus for trafikanterne på de kommunale veje, der leder op til jernbaneoverkørslerne på ruten i Aabenraa Kommune. Vi har endnu ikke nok viden om det tragiske uheld i fredags, hvorfor vores løsninger i første omgang er de bedst mulige, hurtigste og midlertidige løsninger. Yderligere tiltag kan komme og afventer yderligere undersøgelser, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen.

Det er Aabenraa Kommune, der er myndighed for de veje, der leder op til jernbanenettet, hvorfor det også er her, der kan sættes hurtigt og ekstraordinært ind.

- Vi samarbejder løbende med de forskellige myndigheder på området for trafiksikkerhed i det hele taget. De nuværende tiltag ved jernbaneoverkørslerne uden bomme er løsninger, som vi kan iværksætte her og nu uden at afvente undersøgelser og konklusioner fra relevante myndigheder. Yderligere tiltag kræver nogle mere dybdegående undersøgelser, som vi vil drøfte omfanget af på et kommende udvalgsmøde, siger Dorte Soll, der er formand for Udvalget Plan, Teknik og Landdistrikter.

Kontakter

Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk

Formand for Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter, Dorte Soll, tlf.: 40 85 11 52; e-mail: dbso@aabenraa.dk

Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye