Spies lancerer rejser for solo-rejsende med børn
20.8.2025 06:30:00 CEST | Spies | Pressemeddelelse
Antallet af enlige forældre, der rejser på ferie med deres børn, er steget markant de seneste år. Det viser nye bookingtal fra Spies. Nu lancerer Danmarks største rejsearrangør derfor et helt nyt feriekoncept, der samler små familier i hyggelige fællesskaber under sydens sol.

For mange er sommerferien årets højdepunkt – ugerne, hvor de bedste minder skabes, og hverdagen sættes på pause for en stund. Men at rejse alene med børn kan føles både udfordrende og en smule ensomt. Derfor lancerer Spies nu ’Ferie alene – med dine børn’. Et nyt koncept, hvor enlige forældre rejser ud sammen, bor på samme hotel og får muligheden for at dele ferien med ligesindede i det omfang, man ønsker.
Hos Spies ser man en klar vækst i målgruppen, og de seneste år er antallet af bookinger steget stødt. Fra sommeren 2022 til sommeren 2025 er antallet af bookinger fra enlige forældre steget med 18 procent.
”Vi oplever generelt en stigende interesse for at rejse i fællesskaber – både med vores populære gruppe- og træningsrejser og blandt voksne på den klassiske charterferie. Derfor er det oplagt at samle solo-forældre og deres børn på samme hotel og skabe rammerne for en hyggelig og nærværende ferie i årets bedste uger,” siger Sofie Folden Lund, kommunikations- og pressechef i Spies.
Feriefællesskab og solstråler fra 2026
De nyeste bookingtal viser, at størstedelen (66%) af de enlige forældre rejser med ét barn, mens resten rejser med to (30%), tre eller helt op til fire børn. Konceptet er derfor skræddersyet til små familier, der gerne vil have glæde af hinandens selskab, når børnene eksempelvis har spist færdigt på få minutter.
”Vi sørger for at gøre det nemt, trygt og hyggeligt for solo-forældre at tage på sommerferie uden at føle sig alene, og uden at det bliver for påtrængende, hvis man også har brug for tid for sig selv,” siger Sofie Folden Lund og sætter flere ord på konceptet:
”Familierne samles på vores Sunwing-hoteller, der giver de bedste rammer for en vellykket ferie. Der er miniklub og Lollo og Bernie-show for børnene, mens de voksne kan tage til SATS-holdtræning eller slappe af ved poolen. Om aftenen er der booket fællesbord i restauranten, hvor forældrene kan hygge sig, mens børnene leger.”
De første afgange med ’Ferie alene – med dine børn’ finder sted i sommeren 2026. Rejserne går til Cypern i maj, Mallorca i juni og Gran Canaria i juli. Afrejse er mulig fra Aalborg, Billund og København. En typisk gruppe vil bestå af 8-10 voksne og deres børn. De fleste deltagere er solo-forældre med børn i alderen 2-11 år – men alle aldersgrupper er velkomne.
Læs mere om det nye koncept her:https://www.spies.dk/grupperejser/ferie-alene-med-dine-boern
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkSpies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Månehoteller, flyvende biler og sydens sol: Sådan så man fremtidens ferie i 19569.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med efterårsferien lige rundt om hjørnet og udsigt til endnu et rekordefterår ser Spies igen tilbage i arkivet. I forbindelse med 70-års jubilæet har Danmarks største rejsearrangør spurgt tre eksperter, hvad datidens fremtidsvisioner fik ret i, og hvad de overså.
Rekordmange danskere på charter i efterårsferien – kun 200 pladser tilbage6.10.2026 06:58:17 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien bliver den største nogensinde hos Spies målt på antallet af chartergæster. Mere end 10.000 charterpladser er sat til salg i uge 42, og få dage før de første store afrejsedage er kun omkring 200 tilbage. Alene fra torsdag til mandag sender Spies 49 charterfly fra Danmark mod syden. Størst chance for at sikre sig en af de sidste rejser er lige nu lørdag fra København til Mallorca.
Danskerne pakker til efterårsferien: Kaffe, vaskemiddel og hårtørrer skal med sydpå5.10.2026 06:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien nærmer sig, og mens badetøj, solcreme og pas er selvskrevne i kufferten, finder en række mere hjemlige ting også vej ned mellem shorts og sandaler. Mere end hver fjerde i Spies’ rejsepanel tager kaffe eller te med hjemmefra, mens næsten hver sjette pakker vaskemiddel.
Spies introducerer ny børnemenuboks ombord på alle Sunclass-fly2.10.2026 05:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Når tusindvis af danske børnefamilier i næste uge sætter kurs mod syd i efterårsferien, bliver flymaden for de yngste gæster lidt mere farverig. Den nye børnemenuboks er netop blevet lanceret på alle flyvninger fra Danmark, Sverige, Norge og Finland og har allerede løftet gæstetilfredsheden. Nu forventer selskabet, at salget af børnemenuer vil stige med 10 procent.
Mere krydderi og et hav af specialønsker: Sådan har flymaden ændret sig gennem 70 år29.9.2026 12:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Flymad skal smage kraftigere i luften, gæsterne efterspørger langt flere specialmenuer, og gamle favoritter som flyvefisken, de lune boller og kaffen vækker stadig stærke følelser. På 70 år har flymaden hos Spies udviklet sig markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum