Vil du også bo i ’Lykkeland’?
Måling: Se hvad et hus koster i de 15 postnumre med landets højeste livskvalitet - fra ca. 800.000 til næsten 13 mio. kr.

En stor undersøgelse fra marts i år blandt ca. 122.000 danskere ’Vores Livskvalitet - Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?’ udsendt af Realdania, viser, hvor de danskere med den højeste livskvalitet bor helt ned på postnr. (se tabel)
Ejendomsmæglerkæden Home har set nærmere på postnumrene og kombineret de 15 med bedst score med boligpriserne i de enkelte postnumre.
”Det kræver ikke nødvendigvis en høj indkomst at blive boligejer i et af ’landets lykkeligste’ postnumre,” konstaterer boligmarkedsanalytiker Henrik Hauthorn Jensen fra Home.
Knebel på det sydlige Djursland en lille times kørsel fra Aarhus topper ’lykke-listen’. Her kan du købe et gennemsnitligt hus på 150 kvm for ca. 2 mio. kr., viser beregningen fra Home.
Listen rummer både dyrere steder at blive boligejere, som fx Rungsted Kyst og Klampenborg.
Her koster gennemsnitshuset på 150 kvm henholdsvis ca. 8,9 og 12,8 mio. kr.
Men der er også billigere postnumre som Ansager og Spjald i Sydvest- og Vestjylland, viser Homes beregning.
"Her kan du blive husejer for under en mio. kr.," siger Homes analytiker.
Boligejerne har højst gennemsnitlig livskvalitet
Der er en stor lighed i livskvalitet i Danmark sammenlignet med andre lande, konkluderer undersøgelsen fra Realdania.
Mens den gennemsnitlige livskvalitet i landkommuner er 7,59, er det i storbykommuner 7,39 på en skala fra ét til ti. Den forskel er en af de mindste i verden.
Realdanias undersøgelse viser også ganske klart, at boligejerne har en højere gennemsnitlig livskvalitet end lejere - på 7,85, mens lejere har en oplevet livskvalitet på 7,09. Herimellem kommer andelshaverne med en gennemsnitlig livskvalitet på 7,55.
Da der er mange yngre mennesker, som bor til leje, og flere økonomisk velstillede er ejere, er der i undersøgelsen justeret i resultatet for forskelle i alder og husstandsindkomst.
Placering |
Postnr. |
Livskvalitet på 0-10 skala |
Huspris i gns mio. kr. |
Huspris pr. kvm |
Pris gns. hus på 150 kvm, kr. |
1. |
8420 Knebel |
8,35 |
2,55 |
13.491 kr. |
2.023.650 |
2. |
6823 Ansager |
8,28 |
0,93 |
5.608 kr. |
841.200 |
3. |
5935 Bagenkop |
8,27 |
1,08 |
6.936 kr. |
1.040.400 |
4. |
6971 Spjald |
8,26 |
1,21 |
6.215 kr. |
932.250 |
5. |
8643 Ans By |
8,2 |
1,73 |
10.071 kr. |
1.510.650 |
6. |
5884 Gudme |
8,19 |
1,11 |
6.787 kr. |
1.018.050 |
7. |
2960 Rungsted Kyst |
8,18 |
13,55 |
59.072 kr. |
8.860.800 |
8. |
5462 Morud |
8,16 |
2,42 |
13.255 kr. |
1.988.250 |
9. |
8981 Spentrup |
8,16 |
1,46 |
8.843 kr. |
1.326.450 |
10. |
8752 Østbirk |
8,15 |
2,22 |
11.211 kr. |
1.681.650 |
11. |
4736 Karrebæksminde |
8,14 |
3,17 |
17.439 kr. |
2.615.850 |
12. |
2625 Vallensbæk |
8,12 |
5,11 |
32.003 kr. |
4.800.450 |
13. |
9480 Løkken |
8,11 |
2,13 |
12.907 kr. |
1.936.050 |
14. |
3720 Aakirkeby |
8,1 |
1,38 |
8.189 kr. |
1.228.350 |
15. |
2930 Klampenborg |
8,09 |
17,67 |
85.143 kr. |
12.771.450 |
Kilde: Realdania / Boligsiden/ Home
Gns. huspris beregnet ud fra gns. udbudspriser for parcelhuse fra Boligsiden.dk
Fire fakta fra undersøgelsen
- Danskerne vurderer i gennemsnit deres livskvalitet til at være 7,51 på en skala fra 0 til 10. Det er blandt de højeste i verden.
- Livskvaliteten topper som 74-årig. I de fleste lande i verden er det de unge, som har den højeste livskvalitet. Men i Danmark er billedet anderledes. Her er livskvaliteten lavest blandt de unge og stiger med alderen, indtil den topper for de 74-årige.
- Forholdet til vores naboer betyder meget for vores livskvalitet. Undersøgelsen viser, at livskvaliteten er 0,39 højere for dem, der taler med naboer 3-5 gange om ugen, end for dem, der gør det 1-3 gange om måneden.
- Sociale relationer er den vigtigste enkeltstående faktor for vores livskvalitet. Men det handler ikke kun om de nære relationer – også de lette relationer – som at hilse på naboer og sludre med kioskejeren – har en markant positiv effekt.
Kilde: ’Vores Livskvalitet - Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?’ Realdania, marts 2025
Du kan læse og downloade hele Realdanias undersøgelse her samlet i en PDF på 302 sider:
https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/vores-livskvalitet
https://realdania.dk/projekter/vores-livskvalitet
***
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse. Senior kommunikationskonsulent
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2024.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Corona-lignende vækst i ejerlejlighedssalget13.8.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
67 % flere lejlighedshandler trods historisk lavt udbud – drevet af lave renter, høj beskæftigelse og mangel på boliger i København
Fremgang i boligsalget over hele linjen i sommer6.8.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Midtjylland og lejligheder i Hovedstaden fører an, viser ny opgørelse for boligsalget i juli
’Sommerferie-blues’ sælger sommerhuse30.7.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Opgørelse: I august og september er der mange sommerhuskøbere oven på en dejlig sommerferie. Se her hvornår på året, der sælges flest og færrest sommerhuse
Postkort fra boligmarkedet: Her går det – særligt – godt3.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvårsstatus: Boligmarkedet er i opsving – med flere fremvisninger, handler og stigende priser – især i ejerlejlighedsmarkedet
Store investeringer: Her er de mest populære boligforbedringer16.6.2025 07:19:05 CEST | Pressemeddelelse
Top 5 ’bolig-upgrade’: Se her, hvad køberne kaster sig over i deres nye hjem. I snit bruger de over 250.000 kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum