Global popstjerne, Greta Thunberg og nordiske aktivister stopper driften af Norges største olieraffinaderi på fireogtyvende time
Blokaden ved Norges største olieraffinaderi er stadigvæk i gang efter 24 timer. Hundredvis af nordiske aktivister, fra bl.a. Den Grønne Ungdomsbevægelse Danmark, blokerede raffinaderiet i Mongstad kl. 6.30 i går morges i protest mod den norske olieindustri. Aktivisterne kræver en norsk udfasningsplan for fossile brændsler. I går fik de selskab af den globale norske popstjerne, Aurora, som sluttede sig til aktionen og spillede en koncert.

Blandet modtagelse blandt lokale
Flere lokale har været nysgerrige på blokaden og lagt vejen forbi aktivisterne. I løbet af natten kørte to unge mænd, som arbejder på olieraffinaderiet, flere gange chikanerende rundt om blokaden, før de til sidst standsede og indledte en samtale med aktivisternes nattevagter. Ifølge Selma de Montgomery udviklede mødet sig fra frustration til gensidig forståelse:
“Vi talte sammen i omkring 40 minutter, og undervejs blev det tydeligt, at de faktisk delte vores bekymring for klimakrisen og savner politisk handling. Vi forklarede, at vores aktion ikke er rettet mod dem som arbejdere, men mod den norske olieindustri og de politikere, som vi kræver fremlægger en udfasningsplan. De var ikke enige i vores metoder, men vi endte med at få en større forståelse for hinandens ståsteder - det var en rigtig god oplevelse.”
Popstjerne gav koncert på blokadens første dag
Omkring kl. 14 i går sluttede en helt særlig gæst sig til blokaden. Den internationale popstjerne Aurora, som sidste år gav koncert på Orange Scene på Roskilde Festival, mødte op og satte sig på indgangsvejene til raffinaderiet sammen med aktivisterne for at give en koncert til alle de fremmødte. Hun udtaler om sin deltagelse:
“Jeg er her, fordi når ingen tager ansvar, så må folket gøre det. Så må vi gjøre det. Oljen ødelegger havet og luften og gjør, at mennesker går i krig. Olje er så innvaderende og forurensende - det er en gammeldags måte å leve på. Vi fortsetter å prate om det som om det skal ha noe med fremtiden å gjøre, men det er ikke fremtiden. Olje hører til i fortiden.”
Fortsætter blokaden
Aktivisterne er stolte over, at de har formået at holde blokaden i over 24 timer og stoppe store dele af driften på raffinaderiet. Med blokaden, der finder sted forud for det norske stortingsvalg, håber aktivisterne at sende de norske politikere et budskab om, at der ikke er nogen vej uden om en udfasningsplan. Det udtaler Johan Klejs, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse Danmark:
“Vi er hundredvis af mennesker, som har sat foden ned overfor fossilindustriens voldelige aktivitet. Klimakrisen kender ikke grænser, og derfor er vi kommet fra hele Europa for at kræve en plan for norsk udfasning af olie og gas. Og vi fortsætter blokaden så længe som muligt, med et krav om, at alle norske partier fremlægger en retfærdig plan for udfasning af olie og gas”, siger han.
Blokaden er pr. kl. 08:30 tirsdag morgen stadigvæk i gang, og aktivisterne har planer om at fortsætte aktionen.
Kontakter
Johan KlejsHenvendelser vedrørende landbrug og Grøn Trepart
Tlf:41821608johan.klejs@gmail.comSelma de MontgomeryKlimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Tlf:+4531522142selma@demontgomery.dkBilleder
Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Flere hundrede nordiske aktivister blokerer norsk olieproduktion sammen med Greta Thunberg i Bergen op til det norske valg18.8.2025 07:23:37 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede klimaaktivister fra den nordiske bevægelse Nordic Climate Justice Coalition har netop nu påbegyndt en blokade ved Norges største olieraffinaderi, Mongstad Oljeraffineri, nær Bergen forud for det norske valg. Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg deltager også i aktionen, der retter sig mod den norske olieproduktion.
Over 100 danske aktivister deltager i historisk protestrække mod den norske olieindustri17.8.2025 13:51:37 CEST | Pressemeddelelse
Over hundrede aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og Extinction Rebellion Danmark rejser til Norge fra d. 16. til 23. august for at protestere mod den norske olieindustri. De er en del af den nordiske alliance af klimabevægelser Nordic Climate Justice Coalition, der blandt andre tæller den kendte svenske aktivist Greta Thunberg, som også er med i Norge. Protesterne finder sted få uger før stortingsvalget den 8. september, hvor Norges klimakurs for de kommende år fastlægges.
Rekordmange klimaaktivister på Folkemødet i år2.6.2025 12:03:37 CEST | Pressemeddelelse
Rekordmange unge fra Den Grønne Ungdomsbevægelse sejler til Folkemødet 2025. De 70 aktivister bliver svære at overse i Allinge - de kommer både til at deltage i debatter, afholde egne events på deres scene og bidrage med kreative demokratiske indspark rundt omkring på folkemødepladsen.
Den Grønne Ungdomsbevægelse holder oliefest foran PFA28.5.2025 07:17:32 CEST | Pressemeddelelse
PFA er den sorteste pensionskasse i Danmark og tjener nu endnu flere penge på kontroversielle olieaktiviteter fra deres milliardinvestering i TotalEnergies. Derfor holder Den Grønne Ungdomsbevægelse oliefest foran PFAs hovedkontor for at stille skarpt på, hvordan pensionskassen tjener penge på at drive klimakrisen.
Lige nu: Aktivister trænger ind i Mærsk13.5.2025 09:55:02 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu befinder over 50 aktivister – heriblandt svenske Greta Thunberg – sig i kontorerne hos Maersk Tankers, Mærsks datterselskab dedikeret til fragt af fossile brændsler. Aktionen er en del af aktionsrækken May:hem, som i løbet af 10 dage og på tværs af Europa sætter fokus på Mærsks rolle i klimakrisen og Israels krigsforbrydelser
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum