Højt aktivitetsniveau og strategisk fremdrift for Jyske Bank for 1. halvår 2025
19.8.2025 07:43:19 CEST | Jyske Bank A/S | Pressemeddelelse
Jyske Banks delårsrapport for 1. halvår 2025 er netop offentliggjort. Den viser et resultat pr. aktie, der udgjorde 39,4 kroner. Det er bankens hidtil højeste resultat pr. aktie for 1. halvår og 1% over 1. halvår 2024. Og det svarer til et resultat efter skat på 2.537 mio. kroner.

”Vi er kommet godt fra start i 2025 og ser de helt rigtige bevægelser. Vi oplever samlet set god aktivitet og har præciseret resultatforventningerne. Desuden har vi det seneste år løftet kundetilfredsheden betydeligt,” lyder det fra ordførende direktør Lars Mørch.
Forretningsomfanget udviste fortsat fremgang med momentum på især privatkundeområdet, der bidrog til at modvirke effekten af betydeligt lavere korte renter.
Om takterne i resultatet siger Lars Mørch:
”Vi oplever samlet set god aktivitet og har i det seneste år løftet kundetilfredsheden meget betydeligt for både privat- og erhvervskunder og er for 10. år i træk kåret til "Bedst til Private Banking". Det er centrale områder af vores strategi,” siger ordførende direktør Lars Mørch.
Kundetilfredsheden er løftet markant
Som et led i bankens 4-årige koncernstrategi har Jyske Bank arbejdet målrettet på at skabe en endnu stærkere bank med flere gode kundeoplevelser og konkurrencedygtige løsninger.
Jyske Bank har blandt andet fokus på at rådgive og møde kunderne i øjenhøjde samt at understøtte kundernes bæredygtige omstilling og udnytte digitalisering til at forbedre både effektiviteten og kundeoplevelsen.
Banken begynder nu at høste frugterne af den fokuserede strategiske indsats og har blandt andet løftet kundetilfredsheden markant det seneste år både på privat- og erhvervsområdet – og holder fortsat fast som fakkelbærer for 10. år i træk som ’Bedst til Private Banking’. På privatområdet indtager Jyske Bank en 3. plads blandt de syv landsdækkende banker, som banken måler sig op i mod, og på erhvervsområdet indtager Jyske Bank en 1. plads på kundetilfredshed for virksomheder med over 20 ansatte.
”Den høje kundetilfredshed er et resultat af en målrettet indsats af bankens dygtige medarbejdere for at imødekomme kundernes behov og styrke kundeoplevelsen. I kombination mellem stærke rådgivningskræfter, høj tilgængelighed og konkurrencedygtige løsninger har vi skabt et højt aktivitetsniveauet, hvilket har resulteret i højere formue under forvaltning og et højt antal boligkøbsfinansieringer,” forklarer Lars Mørch.
Styrket position i Københavnsområdet
En anden strategisk milepæl i første halvår af 2025 var Jyske Banks indflytning i Glaskuben den 7. juli, hvor 950 medarbejdere skiftede adresse fra tre matrikler i hovedstadsområdet til hjertet af København. De nye fysiske rammer understøtter et stærkt fagligt fællesskab og fremmer samarbejdet på tværs, samtidig med at der er skabt god tilgængelighed for kunder og medarbejdere.
”Udover en årlig besparelse på de samlede huslejeudgifter får vi skabt en stærk sammenhængskraft, som understøtter bankens ambition om at yde den bedste 360 graders service for vores kunder på begge sider af Storebælt. Når vi samler så mange kompetencer i ét hus, bliver det nemmere at være nysgerrige på hinanden og samarbejde på tværs med øje for, at vi skal tænke hele vejen rundt om kunderne,” siger Lars Mørch.
I 2025 fortsætter det målrettede strategiske arbejde, der vil være fokuseret omkring optimering af driften, investering i udvalgte kundesegmenter samt en fremtidssikring af bankens digitale platforme for blandt andet at forbedre både effektiviteten og kundeoplevelsen.
Forventninger til 2025
På baggrund af resultaterne i 1. halvår af 2025 er forventningerne til resultat efter skat for 2025 præciseret til den øverste ende af 3,8-4,6 mia. kr.
Kontakter
Susanne FaberPressechef
Tlf:+45 26 29 11 29sfab@jyskebank.dkBilleder

Om Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S er blandt Danmarks største pengeinstitutter med 88 afdelinger i hele landet og cirka 4.000 medarbejdere. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkreditselskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Københavnerlejlighed kan veksles til drømmevilla: Få over 1.000 kvadratmeter for samme pris7.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De markante prisstigninger på ejerlejligheder i København har gjort mange lejlighedsejere til millionærer på papiret. For nogle åbner det døren til en boligdrøm, der tidligere var uden for rækkevidde: Parcelhuset med have, plads og flere kvadratmeter.
Jyske Bank udpeger ny bankdirektør for Digitalisering og Drift4.9.2026 08:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Efter ti gode år i direktionen - og senest i spidsen for Digitalisering og Drift - giver bankdirektør Peter Schleidt stafetten videre til Klaus Naur pr. 1. oktober 2026. Bankens nye direktør kender organi-sationen særdeles godt, og han har siden februar kørt et tæt ledelsesmæssigt parløb med Peter Schleidt.
Jyske Bank køber Formuepleje A/S2.9.2026 08:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Jyske Bank indgår bindende aftale om overtagelse af 100% af aktierne i Formuepleje A/S. Med opkøbet vil banken accelerere sin vækst inden for kapital- og formueforvaltning samt styrke sin position blandt de mest formuende kunder. Opkøbet er bl.a. betinget af relevante myndigheds-godkendelser.
Seks ud af ti unge føler økonomisk utryghed: Det kan gå ud over trivslen på studiet1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af unge er i disse uger startet på en videregående uddannelse. Men for mange følger økonomisk usikkerhed med studiestarten. Ny undersøgelse fra Jyske Bank viser, at knap seks ud af ti unge mellem 18 og 34 år oplever økonomisk utryghed i hverdagen, og det kan få konsekvenser langt ud over økonomien.
Jyske Bank fremlægger et halvårsregnskab, der viser fremdrift19.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet viser et resultat på 2.402 mio. kroner efter skat og et resultat per aktie på 39 kroner – herunder et rekordhøjt resultat per aktie på 22 kroner i andet kvartal. Særligt med lanceringen af boliglånsproduktet Jyske Frihed har Jyske Bank vundet markedsandele på boligområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum