Vinder 1,3 millioner på Oddset: ”Nu skal vi have et hus med trampolin i haven!”
19.8.2025 09:30:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
12 fodboldkampe, en masse hjørnespark og en god portion held gjorde i sidste uge en mand fra Nordjylland til millionær. Han vandt utrolige 1.292.783 kroner – og han ved allerede, hvad pengene skal gå til.

I sidste uge sad en mand fra Nordjylland og fulgte intenst med i en spansk fodboldkamp. Hjemmeholdet førte 2-0, men det var manden fløjtende ligeglad med – han sad derimod og krydsede fingre for, at der ville komme endnu et hjørnespark.
”Åh ja, jeg fulgte med i kampen og jeg manglede ET hjørnespark, så jeg håbede og håbede. Og så kom hjørnesparket endelig i overtiden. Ej, der blev jeg meget glad!” fortæller manden veloplagt.
Det sene hjørnespark, det 11. i kampen, var den sidste lille brik, som manden manglede på to kuponer, han havde spillet på Oddset. I alt 12 kampe, hvor manden havde oddset på en skønsom blanding af kampvinder, antal hjørnespark og antal mål. Og alle 12 kampe endte præcis, som manden havde forudsagt.
Kort efter modtog han to sms’er fra Danske Spil. I den ene stod, der: ’Tillykke, du har vundet 467.827 kroner’, og i den anden stod der ’Tillykke, du har vundet 828.055 kroner’. Med andre ord en samlet gevinst på 1.292.783 kroner til den dygtige oddser.
Eller dygtig og dygtig er måske så meget sagt, for manden indrømmer selv, at han ikke ligefrem er den store fodbold-ekspert.
”Nejnej Jeg prøver mig frem. Jeg gætter bare. Ok, måske kommer der over 10 hjørnespark i den kamp. Måske kommer der over to mål i den kamp… Måske under? Jeg gætter. Nogle gange vinder jeg, og masser af gange taber jeg,” siger han og tilføjer, at han for ganske nyligt faktisk var tæt på at vinde 400.000 kroner: Dér manglede han i sidste ende kun et enkelt hjørnespark, men det kom aldrig.
Allerede inden gevinsten i fredags, havde manden samlet set et lille overskud på oddset, men nu hvor han for alvor har ramt den helt store gevinst, vil han lige overveje, om han vil prøve igen i morgen eller næste uge, eller om han vil stoppe helt på toppen.
”Jeg ved det faktisk ikke, men jeg ved, hvad jeg vil bruge gevinsten på. Min kone græd næsten, da jeg fortalte, at jeg havde vundet næsten 1,3 millioner, så glad blev hun. Hele familien er glade, og vi har også snakket om, hvordan vi skal bruge pengene,” fortæller han.
”Jeg vil købe et hus! Det er 100 procent sikkert, at vi køber et hus. Vi bor til leje nu, og vi havde overvejet at flytte til en anden lejlighed, men nu køber vi et hus. Nu skal vi have et hus med trampolin i haven til mine børn,” fortæller manden glad.
De 12 gyldne kampe:
FC Versailles 78 – Paris 13 Atletico, over 2,5 mål: 2-1
Red Star FC – SC Amiens, over 10,5 hjørnespark: 15 hjørnespark
Galatasaray SK – Fatih Karagumruk SK, over 10,5 hjørnespark: 13 hjørnespark
Bohemians Dublin – Sligo Rovers, X eller 2; 0-1
Lecce – SS Juve Stabia, over 9,5 hjørnespark: 13 hjørnespark
Stade Rennais FC – Olympique Marseille, 1 eller X: 1-0
Oud-Heverlee Leuven – KRC Genk, over 9,5 hjørnespark: 12 hjørnespark
Liverpool FC – AFC Bournemouth, over 11,5 hjørnespark: 13 hjørnespark
CF Burgos-Cultural Leonesa: Over 2,5 mål: 5-1
Real Valladolid-AD Ceuta: 1-tal: 3-0
Villarreal CF - Real Oviedo: Over 10,5 hjørnespark: 11 hjørnespark, det sidste i 93. minut
Haras El Hedoud – National Bank, 1 eller X: 1-0
(Spillet på to kuponer lige på á 100 kroner, den 12. kamp var kun med på den ene kupon).
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Lotto gør helt almindelig kvinde til Robin Hood fra Roskilde5.2.2026 09:10:07 CET | Pressemeddelelse
Gavmild kvinde vinder million i Lotto og forærer diskret pengene væk: ”Jeg har altid sagt: Hvis jeg vinder en million, så er det dét, jeg vil gøre. Og nu er det dét, jeg gør."
Vandt million i Lotto og havde tusind drømme: så gik klappen ned4.2.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om esbjergenser havde forberedt sig med nok så mange drømme – så kan klappen godt gå ned, når man vinder den store gevinst i Lotto, og pludselig har råd til alle de store planer.
Lotto fortsætter millionfesten – dansker vinder 8 millioner kroner2.2.2026 09:02:01 CET | Pressemeddelelse
Mens januar har været den koldeste måned i otte år, har Lotto haft fuld gevinstfest med førstepræmievindere i samtlige månedens trækninger – og lørdag aften var ingen undtagelse. Se her, hvor lykken slog ned.
Rammer årets højeste odds”Det er simpelthen dumt held!”29.1.2026 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
En usædvanligt heldig oddser ramte onsdag aften årets højeste odds, da han fik sin indsats 17.182 gange igen på Oddset. Desværre for ham, så satsede han ikke så meget…
Vinder million i Klasselotteriet: ”Nu skal vi altså begynde at bruge de penge!”26.1.2026 14:46:59 CET | Pressemeddelelse
Et ældre sønderjysk ægtepar fra Aabenraa Kommune fremskynder planerne for store oplevelser, efter million-gevinst fra Klasselotteriet har givet deres pensionsopsparing en ordentlig hestesko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum