Kæmpekoncert og nedrivning af bro presser trafikken ved Horsens
Det kommer til at kunne mærkes på trafikken i og omkring Horsens og Hedensted, når Post Malone kommer til Horsens lørdag den 23. august. Samme dag bliver E45 spærret i forbindelse med nedrivningen af en bro, og Vejdirektoratet opfordrer derfor alle til at køre hjemmefra i god tid.

Lørdag den 23. august får Danmark besøg af en særdeles populær herre, når amerikanske Post Malone giver koncert i Nordstern Arena i Horsens.
En stor strøm af mennesker vil søge mod byens fodboldstadion denne aften, og det vil skabe et ekstra pres på vejene i og omkring Horsens.
Vejdirektoratet forventer, at koncerten vil medføre trængsel og risiko for kødannelser og ekstra rejsetid for alle trafikanter, der har planer om at køre på E45 ved Horsens eller i selve byen. Trængslen vil formentlig melde sin ankomst allerede midt på eftermiddagen og forventes at vare ved til efter midnat.
Udbygningen af E45 og nedrivning bro over på E45
Samme dag skal Vejdirektoratet nedrive en bro over E45 ned, og i den forbindelse vil motorvejen blive spærret i begge retninger mellem frakørsel 57 Horsens S og frakørsel 59 Hornstrup. Spærringen varer fra klokken 16.45 til klokken 09.00 næste morgen.
Nedrivningen af broen er en del af Vejdirektoratets arbejde med at udbygge E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor.
Vejdirektoratet opfordrer både koncertgæster og øvrige trafikanter til at køre hjemmefra i god tid og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
Gode råd til trafikanter
For koncertgæster:
- Kør i ekstra god tid, og ankom inden klokken 17.00, da E45 spærres ved Hedensted, og der er omkørsel.
- Der er størst risiko for kødannelser mellem klokken 14.00 og 19.00 og igen på vej ud af Horsens fra klokken 23.00 til 01.30.
- Kommer du sydfra, skal du bruge frakørsel 57 Horsens S og frakørsel 56b Horsens C.
Kommer du efter klokken 16.45, skal du bruge frakørsel 60 Vejle N og følge omkørsel. - Undgå så vidt muligt at benytte frakørsel 59, da et andet vejarbejde tæt ved frakørslen gør det vanskeligere at komme frem ad denne vej.
- Kommer du nordfra, skal du bruge frakørsel 55 Horsens N eller frakørsel 56b Horsens C.
- Kommer du fra Aarhus, Odder eller Skanderborg, anbefaler Vejdirektoratet, at du benytter rute 451 Haldrupvej/Oddervej.
- Forvent mindst én times ekstra rejsetid ved ankomst og efter koncerten på vej ud af Horsens.
- Forvent ekstra rejsetid, hvis du skal mod syd efter koncerten, da der er omkørsel.
For øvrige trafikanter:
- Forvent ekstra rejsetid og kødannelser på E45 Østjyske Motorvej omkring Horsens i begge retninger. På grund af koncerten vil trafikken være påvirket mellem klokken 14.00 og 19.00 og igen på vej ud af byen fra klokken 23.00 til 01.30.
- Mellem lørdag den 23. august klokken 16.45 og søndag den 24. august klokken 09.00 spærres E45 ved Hedensted.
- Forvent ekstra trafik på omkørselsruten mellem klokken 23.30 og 02.00.
- Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret, og hør P4 Trafik, mens du kører.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Frederikshavnmotorvejen får ny asfalt ved Vodskov21.8.2025 13:21:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 24. august og cirka fire uger fornyer Vejdirektoratet asfalten på E45 ved Vodskov. I den forbindelse vil det periodevis ikke være muligt at benytte to til- og frakørsler.
Tilkørsel retning nord ved <47> Tilst på E45 spærret grundet vejarbejde20.8.2025 15:36:48 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter, som vil køre nordpå ad E45 Østjyske Motorvej via <47> Tilst må ud på en omkørsel, da tilkørselsrampen i nordgående retning er spærret frem til 3. september.
Snart ruller trafikken gennem nyt kryds i Tømmerup20.8.2025 14:51:47 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 22. august åbner Vejdirektoratet for trafik i det nye kryds ved Tømmerup i Kalundborg. Krydset står nu klar til at blive koblet til den tredje og sidste etape af Kalundborgmotorvejen.
Vejdirektoratet reparerer påkørt bro i Thisted20.8.2025 14:50:51 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går nu i gang med at reparere den påkørte bro på Thorstedvej over Oddesundvej i Thisted. Arbejdet begynder i august og varer frem til november, og undervejs vil der være flere perioder med spærringer.
Rutinetjek af Gudenåbroerne20.8.2025 12:29:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet laver rutinemæssigt eftersyn af Gudenåbroerne i slutningen af august og starten af september. Broer og tunneler inspiceres generelt hvert 5. eller 6. år, og nu er det broerne over Gudenåens tur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum