De meget lave elpriser fortsætter lidt endnu
19.8.2025 06:00:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Det solrige vejr holder elpriserne nede på et minimum de kommende dage. I dag, tirsdag, falder prisen til omkring 10 øre pr. kWh i dagtimerne, og onsdag ser ud til at byde på samme lave niveau.

Mangler bilen strøm? Eller trænger vasketøjskurven til at blive tømt? Så er det en rigtig god idé at tjekke elpriserne, der er meget lave disse dage.
Siden torsdag har den rene elpris* ligget på et meget lavt niveau i dagtimerne, og prognoserne peger på, at tendensen holder til og med onsdag. I dag, tirsdag, mellem klokken 12-15 falder prisen helt ned omkring 10 øre pr. kWh, og onsdag ser ud til at være tilsvarende.
”De lave elpriser skyldes især det meget solrige vejr. Når solen skinner så mange timer som nu, produceres der store mængder vedvarende energi, og det presser prisen på strøm markant ned,” siger Troels Skipper, der er produktchef i OK.
Flyt dit forbrug – og spar penge
De mange timer med lave elpriser giver en oplagt mulighed for at spare penge. Det kan fx være en rigtig god idé at planlægge igangsætningen af opvaskemaskinen, vaskemaskinen eller opladningen af bilen efter, hvornår elprisen er lavest.
”Hvis du har mulighed for at udnytte strømmen i de timer, hvor den er billigst, kan der være flere hundrede kroner at spare, særligt ved opladning af elbilen. Det er i øvrigt i de samme timer, at strømmen er grønnest, så det er også – set i en klimamæssig sammenhæng – rigtig fornuftigt at planlægge strømforbruget derhjemme,” siger Troels Skipper.
Som det ser ud i dag, tirsdag, tyder det på, at der fra torsdag igen er udsigt til lidt højere elpriser som følge af mere skyet vejr. Vil man udnytte de næsten gratis timer, kan det derfor være en fordel at planlægge sit forbrug til inden torsdag.
*Den samlede elpris består af mere end bare den rene elpris (spotprisen). Oven i kommer statslige afgifter, moms, spottillæg, abonnement og transportomkostninger (nettarif). Nettariffen kan desuden variere fra time til time, afhængigt af hvilken tarifmodel dit netselskab anvender.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.100 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
400.000 har nu en ladeboks i indkørslen: Flere og flere oplader elbilen hjemme10.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elbilister, der kan oplade bilen hjemme, stiger hastigt. Over 400.000 danskere har nu fået installeret en ladeboks hjemme i indkørslen. Urolighederne i Mellemøsten og de stigende brændstofpriser har skubbet yderligere på interessen for billig hjemmeladning.
Næsten hver tredje elbilist lader ”for meget”: Sådan lader du mest effektivt på farten8.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange elbilister lader batteriet helt op, selvom det ikke nødvendigvis er det bedste, hvis man vil hurtigt og effektivt frem.
Hormuzstrædet har været lukket i 100 dage – sådan har energipriserne udviklet sig5.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er 100 dage siden, krigen i Iran brød ud og effektivt satte en stopper for transport af energi ind og ud af Hormuzstrædet. Det har sat sig i priserne på både brændstof, gas og strøm. Se her, hvordan energipriserne har udviklet sig.
I årets dyreste måneder har det kostet 300 kr. om måneden at oplade elbilen3.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er billigt at køre elbil. Især hvis man kan lade hjemme. I de første måneder af året – som typisk er de dyreste – har det kostet elbilister med et almindeligt kørselsbehov ca. 300 kr. om måneden at oplade bilen.
Pinsesolen danser løs: Ultrabillig strøm så langt øjet rækker22.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele landet får ultrabillig strøm hen over pinsen, viser prognoser. Og de meget lave elpriser ser ud til at fortsætte den kommende uge. Sæt bilen til opladning midt på dagen, lyder rådet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum