De meget lave elpriser fortsætter lidt endnu
19.8.2025 06:00:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Det solrige vejr holder elpriserne nede på et minimum de kommende dage. I dag, tirsdag, falder prisen til omkring 10 øre pr. kWh i dagtimerne, og onsdag ser ud til at byde på samme lave niveau.

Mangler bilen strøm? Eller trænger vasketøjskurven til at blive tømt? Så er det en rigtig god idé at tjekke elpriserne, der er meget lave disse dage.
Siden torsdag har den rene elpris* ligget på et meget lavt niveau i dagtimerne, og prognoserne peger på, at tendensen holder til og med onsdag. I dag, tirsdag, mellem klokken 12-15 falder prisen helt ned omkring 10 øre pr. kWh, og onsdag ser ud til at være tilsvarende.
”De lave elpriser skyldes især det meget solrige vejr. Når solen skinner så mange timer som nu, produceres der store mængder vedvarende energi, og det presser prisen på strøm markant ned,” siger Troels Skipper, der er produktchef i OK.
Flyt dit forbrug – og spar penge
De mange timer med lave elpriser giver en oplagt mulighed for at spare penge. Det kan fx være en rigtig god idé at planlægge igangsætningen af opvaskemaskinen, vaskemaskinen eller opladningen af bilen efter, hvornår elprisen er lavest.
”Hvis du har mulighed for at udnytte strømmen i de timer, hvor den er billigst, kan der være flere hundrede kroner at spare, særligt ved opladning af elbilen. Det er i øvrigt i de samme timer, at strømmen er grønnest, så det er også – set i en klimamæssig sammenhæng – rigtig fornuftigt at planlægge strømforbruget derhjemme,” siger Troels Skipper.
Som det ser ud i dag, tirsdag, tyder det på, at der fra torsdag igen er udsigt til lidt højere elpriser som følge af mere skyet vejr. Vil man udnytte de næsten gratis timer, kan det derfor være en fordel at planlægge sit forbrug til inden torsdag.
*Den samlede elpris består af mere end bare den rene elpris (spotprisen). Oven i kommer statslige afgifter, moms, spottillæg, abonnement og transportomkostninger (nettarif). Nettariffen kan desuden variere fra time til time, afhængigt af hvilken tarifmodel dit netselskab anvender.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.100 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Billig påskestrøm: Helligdage byder på flere timer med gratis el3.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energipriserne generelt farer til himmels, genopstår de negative elpriser i påsken og velsigner for en stund danske elkunder.
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum