
Danmark i overhalingsbanen, når det gælder naturformidling!
Børn skal have mere natur – ikke mindre

Når Kids in Nature Konferencen finder sted som en del af Brahetrolleborg Game Fair den 22.-24. august, samler den eksperter, beslutningstagere og ildsjæle fra hele Europa om én fælles sag: at udvikle konkrete værktøjer, der kan få børn væk fra skærmen og mere ud i naturen.
Konferencen bygger på erfaringerne og materialet fra den danske Bliv NaturligVis-model, der allerede har skabt markante resultater i Danmark og opmærksomhed i hele verden. Det er kun få steder, hvor det som i Danmark er muligt, f.eks. at tage en hel skoleklasse med på jagt, lade børnehavebørn være med til at flå en fladfisk eller smage på svampe man selv har samlet i skoven. I mange andre både europæiske lande og rundt i verden ville noget så naturligt som dette være umuligt eller sågar helt ulovligt, noget vi i Danmark kan være stolte af!
Det er tanken, at Bliv NaturligVis-modellen skal danne udgangspunkt for det videre arbejde i hele Europa.
Initiativtager til konferencen er den verdensomspændende organisation SCI Foundation i partnerskab med Bliv NaturligVis, som arbejder for at gøre naturen til en naturlig del af børns hverdag gennem aktiv brug af udeskole-principperne. Konferencen er sponsoreret af en række større danske og europæiske firmaer samt internationale organisationer.
Vi ved, at naturen styrker både krop, sind og ansvarsfølelse. Derfor har konferencen tre klare mål:
- Inspirere – gennem virkelige eksempler, ny forskning og tværkulturelle perspektiver.
- Forbinde – ved at skabe meningsfulde samtaler, danne netværk og opbygge tillid på tværs af sektorer og grænser.
- Muliggøre handling – ved at dele eksisterende værktøjer, materialer og metoder, så de kan tilpasses andre landes kulturer og skolesystemer.
Målet er at finde praktiske løsninger, der gør det nemt for skoler og organisationer, der arbejder med børn, at inddrage udeskole-principperne i undervisningen og aktiviteter ved hjælp af inspirerende materialer og frivillige naturformidlere.
Konferencen byder på oplæg, debatter og konkrete eksempler fra hele Europa. Ambitionen er klar: At starte nye samarbejder, udvikle værktøjer til skoler og foreninger og inspirere politikerne til handling.
Tid og sted: 22.-24. august, Brahetrolleborg Game Fair,
Arrangør:
BlivNaturligVis, www.blivnaturligvis.dk og www.scidenmark.com
Hovedsponsor: SCI Foundation
Nøgleord
Kontakter
Jonas Nørregaard
Tlf:+45 26 28 56 78jn@btgf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra SCI Denmark og Danmarks Jægerforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.