DM i Fagene: 260 elever skyder 10. udgave i gang på Gl. Hasseris Skole
25.8.2025 06:30:00 CEST | Danske Skoleelever | Pressemeddelelse
I dag starter DM i Fagene for 10. gang. Danmarks største konkurrence i skolens fag skydes i gang på Gl. Hasseris Skole i Aalborg med 260 deltagende elever.

"For 10. gang i træk tilbyder vi eleverne den undervisning, vi selv prædiker: praksisnær, varieret og projektbaseret undervisning, som giver os elever lyst til at lære. Med DM i Fagene viser vi, hvordan skolen kan mere end det, vi kender fra hverdagen," siger Magnus Herrmann, forperson for Danske Skoleelever, i forbindelse med åbningen af DM i Fagenes 10. udgave.
Denne milepæl indledes med et brag på Gl. Hasseris Skole, hvor hele udskolingen bliver de første til at deltage i konkurrencens indledende runde. Åbningen fejres med balloner og romkugler i KFUM Hallen - Hasserisparken.
Virkelighedsnær læring x 10
DM i Fagene blev afholdt første gang i 2016/17, og i dag har projektet udviklet sig til at være Danmarks største konkurrence i skolens fag. DM i Fagene kobler faglighed med praksis gennem virkelighedsnære cases udviklet i samarbejde med erhvervslivet.
Den imponerende opbakning på Gl. Hasseris Skole viser tydeligt den energi og entusiasme, som konkurrencen skaber blandt udskolingselever i hele landet.

Fra i dag og frem til den 28. november kan elever i 7., 8. og 9. klasse deltage i den indledende runde. Eleverne kan deltage i konkurrencen online døgnet rundt eller tilmelde hele klassen og deltage i skoletiden. Man kan deltage individuelt i dansk, matematik, engelsk og naturfag eller som hold i den tværfaglige og den naturvidenskabelige holdkonkurrence.
De elever, der klarer sig bedst i den indledende runde, kvalificerer sig til den store finale, som afholdes på Dokk1 i Aarhus den 28.-29. januar 2026.
DM i Fagene arrangeres af Danske Skoleelever med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Novo Nordisk fonden og samarbejdskommuner.
Læs mere om projektet og tilmeld dig på dmifagene.dk.
Nøgleord
Kontakter
Emilie H. NeesProjektleder, DM i Fagene
Tlf:+45 60 40 20 69ene@skoleelever.dkLinks
Om Danske Skoleelever
Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe 'Det gode skoleliv' gennem en organisation 'Af og for elever'. DSE varetager elevernes interesser over for politikere, presse og interessenter på skoleområdet.
Følg pressemeddelelser fra Danske Skoleelever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Skoleelever
Grundskoleelever fortæller i ny rapport, hvad de faktisk mener om deres skoledag3.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Skoleelever og Center for Elevrådgivning udgiver i dag en ny rapport, "Hørt", der samler perspektiver fra elever og elevråd i store dele af landet. Rapporten giver et indblik i, hvad eleverne selv oplever og prioriterer i deres skoledag.
I uge 36 går elever over hele landet til valg, når der er Valgugen på skoleskemaet31.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag starter Valgugen 2026, hvor demokratisk dannelse og selvtillid er i højsædet. Elever fra 146 skoler skal i løbet af ugen arbejde med demokrati og medbestemmelse og stemme til det årlige elevrådsvalg.
Skoleelever marcherer mod lovforslag om fysisk indgriben5.5.2026 11:07:44 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 8. maj marcherer skoleelever fra hele landet fra Kløvermarkens Idrætsanlæg til Christiansborg Slotsplads imod lovforslaget om fysisk indgriben – og med en klar opfordring til den nye regering: lad det forblive i glemmekassen.
Ny hovedbestyrelse valgt til Danske Skoleelever26.4.2026 14:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Skoleelever har på årets generalforsamling i dag valgt ny hovedbestyrelse. Med Madicken Luther, formand, og Samson Paepke, næstformand, i spidsen skal bestyrelsen repræsentere alle danske grundskoleelever i skoleåret 2026/2027.
Skolefag bliver til virkelighed, når 520 elever deltager i finalen i DM i Fagene27.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den 28. og 29. januar 2026 fyldes DOKK1 i Aarhus med 520 forventningsfulde udskolingselever, der skal dyste om at blive danmarksmestre i skolens fag. Når finalen i DM i Fagene løber af stablen for tiende gang, skal eleverne konkurrere i seks forskellige discipliner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
