Dan Brun Petersen konstitueres som direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland
18.8.2025 11:00:00 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Han kommer fra en stilling som lægefaglig vicedirektør ved Holbæk Sygehus, er uddannet speciallæge i akutmedicin og har tidligere været ansat i Sundhedsstyrelsen.

Dan Brun Petersen konstitueres som direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland. Han kommer fra en stilling som lægefaglig vicedirektør ved Holbæk Sygehus, er uddannet speciallæge i akutmedicin og har tidligere været ansat i Sundhedsstyrelsen.
- Dan kommer med en meget alsidig lægefaglig baggrund, tung ledelseserfaring og bred indsigt i mange grene af sundhedsvæsenet. Dermed er han oplagt til at føre udviklingen videre i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, lyder det fra regionsdirektør Mette Touborg.
- I Region Sjælland vil vi sikre alle borgere et kvalificeret tilbud om lægehjælp tæt på deres bopæl, uanset hvor de bor. Men vi kan ikke gøre det alene, for ulighed i sundhed er en fælles udfordring. Jeg er overbevist om, at Dan mestrer den kunst det er både at gå forrest og sikre, at alle er med, når vi i den kommende tid både skal udvikle almen praksis og etablere Sundhedsråd, siger regionsdirektøren om den nye konstituerede direktør.
Dan Brun Petersen ser frem til at bidrage til at løfte ambitionerne i Sundhedsreformen:
- Region Sjælland er der, hvor alle udfordringer mødes. Her er i nogle områder langt mellem husene og endnu længere mellem lægerne. Men jeg har samtidig en oplevelse af, at Region Sjælland sidder med alle esserne, når det kommer til praktisk erfaring med, hvad der virker og hvad der ikke virker. De erfaringer glæder jeg mig til at være med til at bære videre både på kort sigt og ind i dannelsen af Region Østdanmark, siger Dan Brun Petersen.
Dan Brun Petersen tiltræder som konstitueret direktør for Det Nære Sundhedsvæsen den 19. august og forventes at fortsætte indtil 31. december 2026, hvor en ny organisation for Region Østdanmark skal sættes i drift.
Kontakter
Pressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkFølg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum